Henning Karmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Henning Munch Karmark (17. december 1907 i Varde11. januar 1989 i Nice, Frankrig) var en dansk filmproducent, der bl.a. stod bag Morten Korch-filmene. Karmark var hoved- eller medproducent på omkring halvfems film mellem 1936 og 1971 hos A/S Filmatelieret ASA og - specielt efter 1945 - gennem sit eget udlejningsfirma A/S ASA Filmudlejning, som også fungerede som produktionsselskab. Karmark hører til en af de mest produktive skikkelser i dansk filmhistorie. Han var i en kortere periode fra 1941 medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Karmark var søn af amtsfuldmægtig Oscar Emil Karmark og Dagmar Kirstine Munch.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Karmark etablerede i 1936 Filmatelieret ASA i samarbejde med Lau Lauritzen junior., John Olsen og Gutenberghus. Indtil 1945 var han direktør for selskabet, og fortsætte med sit selvstændige firma A/S ASA Filmudlejning, som fortsat producerede film i tæt samarbejde med ASA studiet. her var Lau Lauritzen nu direktør og hovedaktionær. ASA studiet producerede kun få film (for egen regning) med Lau Lauritzen som hovedproducent. De fleste film efter 1945 var produceret af Henning Karmark, fx Morten Korch-filmene. Henning Karmark og Lau Lauritzen producerede sammen Far til fire-filmene.

Henning Karmark og besættelsen – antisemitisme[redigér | redigér wikikode]

Under besættelsen var Henning Karmark aktiv for at få udelukket jøder og personer af jødisk oprindelse fra dansk film. Dels holdt han sit eget filmselskabs produktioner fri for jødiske kunstnere og forfattere og dels var han aktiv som stikker idet han på møder med tyske myndigheder angav produktioner fra andre filmselskaber hvor der var jødiske medvirkende.

På et møde i februar 1942 med den tyske stats indkøbs og film og propagandaselskab, UFA, gjorde Hening Karmark konkret opmærksom hvilke danske skuespillere og kunstnere indenfor filmbranchen der var jøder eller havde jødiske forfædre. Han angav også konkrete produktioner hvor andre danske filmvirksomheder (fx Nordisk Film) anvendte medarbejdere der i det mindste blandt deres forfædre havde mennesker med jødisk oprindelse.

Henning Karmark underrettede også ved navns nævnelse sine tyske samarbejdspartnere om at han udrensede andre tyskfjendtlige elementer fra sit selskabs produktioner, bl.a. Børge Müller.

På trods af at Henning Karmark underskrev sine breve med "Heil Hitler" og var medlem af Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti var det i årene efter besættelsen og i perioden hvor han var en af dansk films mest fremtrædende personer i høj grad fortiet og af nogen anfægtet at han var nazist af personlig overbevisning. Det var bl.a. en antagelse at hans angiveraktivitet og tilslutning til nazismen udelukkende handlede om at opnå økonomiske fordele.

Efter krigen[redigér | redigér wikikode]

Efter krigen prøvede Henning Karmark at blive "renset" for påstande om at have samarbejdet med besættelsesmagten og nazisterne, men det lykkedes ikke. Han blev dog aldrig anklaget eller dømt for nogen af sine handlinger, muligvis fordi de fleste af kilderne til hans handlinger lå i tyske arkiver der først meget senere er blevet tilgængelige.[1]

I 1965 fik han biografbevilling på Nygade Teatret i København, hvilket afstedkom satire, som spillede på hans fortid som nazist.[2]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Danmark Stub
Denne biografi om en dansker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi