Invasiv art: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 17. aug. 2015, 21:50

Kæmpe-Bjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art

En invasiv art er indenfor biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter. Spredningen er ofte sket ved menneskets hjælp over store geografiske afstande. Nogle af de mange indførte plantearter indenfor havebrug eller landbrug kan senere, når de spredes til naturen, vise sig at udkonkurrere de hjemlige arter, fordi de ikke er tilpasset økosystemerne med fx naturlige fjender.

Et eksempel er planten Kæmpe-Bjørneklo, der stammer fra Kaukasus og er indført som haveplante i Danmark, hvor den imidlertid også har spredt sig til naturen og derfor bekæmpes, fordi den ødelægger levestederne for den oprindelige flora og fauna. Et andet eksempel er den iberiske skovsnegl, der også kaldes en invasiv art.

Invasive arter og biodiversiteten

En invasiv art hører ikke naturligt hjemme i sit nye geografiske område og er ikke tilpasset det lokale økosystem. Derfor har den ingen naturlige fjender. Det betyder, at en invasiv art kan udkonkurrere andre arter og dermed skade biodiversiteten i det nye område.

Spredning

I de sidste århundreder har problemer med de invasive arter været kraftigt stigende. Det skyldes primært den stigende transglobale handel, og udviklingen i menneskets rejsemønster.

Invasive arter spredes ikke ad naturlige veje, men spredes på kunstig vis ved menneskets hjælp, selvom om der kan være tilfælde hvor det er svært at skelne mellem de to.

Tilfældig og planlagt spredning

Den menneskeskabte spredning kan opdeles i en bevidst og ubevidst spredning.

Den ubevidste spredning er situationer, hvor mennesket ikke i situationen er opmærksom på, at der sker en spredning. Eksempelvis kan der ved skibstransport mellem forskellige verdensdele, sætte sig muslinger fast under skibet. Muslingerne kan derved ubevidst spredes til en ny verdensdel.

Den bevidste spredning er de situationer, hvor mennesket spiller en bevidst rolle. Eksempelvis har mennesket bevidst indført arter til f.eks. indenfor landbrug, skovbrug, gartneri og fiskeri. Visse af disse arter kan senere sprede sig til naturen og blive invasive arter. Som eksempler kan nævnes Rynket Rose (Rosa rugosa), Kæmpe-Bjørneklo ((Heracleum mantegazzianum) og mink (Neovison vison).

Bekæmpelse

Australien er et af de lande, som laver en målrettet og aktiv indsats. Australien har et meget omfattende forbud mod indførsel af dyr og planter, som vurderes til at udgøre en risiko for den oprindelige australske natur. Australske toldere har ret til at konfiskere alle former for dyr, planter eller frø, og efterfølgende uddele store bøder til personer, som bryder forbuddet.^[1]^[2]

Der er også fokus på bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Det har flere gange været muligt at få tilskud til frivillig bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo på private områder, bl.a. på områder som er underlagt Natura 2000 krav. Mange kommuner har en strategi for aktiv bekæmpelse af planten. Nogle kommuner er gået skridtet videre, og har pålagt private lodsejere at bekæmpe planten på deres ejendom. Det gør bl.a. Næstved og Fredensborg Kommuner. Det sker med henvisning til Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo.^[3]^[4] Der har også været projekter, hvor frivillige borgere har hjulpet aktivt med at bekæmpe planten.

Indenfor har de senere år der ligeledes været stigende fokus på bekæmpelse af Rynket Rose (hybenrose) som invasiv art. En del kommuner ved specielt østkysten bekæmper planten aktivt ved løbende at klippe planten ned på de kommunale arealer. På den måde spreder planten sig ikke så hastigt. Også ved bekæmpelse af hybenrosen, eksperimenteres der med brug af frivillig arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at Sammenslutningen af Unge i Danmark i sommeren 2013 opstartede et projekt, hvor frivillige naturinteresserede i fællesskab registrerer og bekæmper hybenrosen ved de østvendte kyster. Projektet er bl.a støttet af Friluftsrådet og en række fonde.^{[kilde mangler]}

Der er også fokus på problemet i EU. Den 9. september 2013 offentliggjorde EU Kommissionen en handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter. Planen fastslår bl.a. at invasive arter påfører EU landende et årligt anslået tab på 12 mia. Euro. Tabene kommer bl.a. fra skader på infrastruktur og bygninger, tabte afgrøder samt tabte indtægter fra turisme.^[5]

Se også

Referencer

Noter

^ Invasive Species Management
^ Arriving in Australia - Declare it!
^ Lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009
^ Tilskud til skovejere i Natura 2000-områder
^ Pressemeddelelse fra Eu-Kommisionen: Nye tiltag på EU-plan for at beskytte biodiversiteten mod problematiske invasive arter

Kilder

Jette Baagøe og Inger Weidema: Biologisk invasion i danmark – en oversigt af Naturrådet 2001. Fra Temarapport nr. 1

Eksterne henvisninger

[invasive-1] Invasive Species Management

[australien-2] Arriving in Australia - Declare it!

[retsinformation-3] Lovbekendtgørelse nr. 191 af 12. marts 2009

[tilskud-4] Tilskud til skovejere i Natura 2000-områder

[EU-5] Pressemeddelelse fra Eu-Kommisionen: Nye tiltag på EU-plan for at beskytte biodiversiteten mod problematiske invasive arter

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 25: / Linje 25: @@
 ==Bekæmpelse==
-[[Australien]] er et af de lande, som laver en målrette og aktiv indsats. Australien har et meget omfattende forbud mod indførsel af dyr og planter, som vurderes til at udgøre en risiko for den oprindelige australske natur. Australske toldere har ret til at konfiskere alle former for dyr, planter eller frø, og efterfølgende uddele store bøder til personer, som bryder forbuddet.<ref name=invasive/><ref name=australien/>
+[[Australien]] er et af de lande, som laver en målrettet og aktiv indsats. Australien har et meget omfattende forbud mod indførsel af dyr og planter, som vurderes til at udgøre en risiko for den oprindelige australske natur. Australske toldere har ret til at konfiskere alle former for dyr, planter eller frø, og efterfølgende uddele store bøder til personer, som bryder forbuddet.<ref name=invasive/><ref name=australien/>
-Der er også fokus på bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Det har flere gange været muligt at få tilskud til frivillig bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo på private områder, bl.a. på områder som er underlagt [[Natura 2000]] krav. Mange kommuner har en strategi for aktiv bekæmpelse af planten. Nogle kommuner er gået skridtet videre, og har pålagt private lodsejere at bekæmpe planten på deres ejendom. Det gør bl.a. [[Næstved Kommune|Næstved]] og [[Fredensborg Kommune]]r. Det sker med henvisning til ''Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo''.<ref name=retsinformation/><ref name=tilskud/> Der har også været projekter, hvor frivillige borgere har hjulpet aktivt med at bekæmpe planten.
+Der er også fokus på bekæmpelse af invasive arter i Danmark. Det har flere gange været muligt at få tilskud til frivillig bekæmpelse af [[Kæmpe-Bjørneklo]] på private områder, bl.a. på områder som er underlagt [[Natura 2000]] krav. Mange kommuner har en strategi for aktiv bekæmpelse af planten. Nogle kommuner er gået skridtet videre, og har pålagt private lodsejere at bekæmpe planten på deres ejendom. Det gør bl.a. [[Næstved Kommune|Næstved]] og [[Fredensborg Kommune]]r. Det sker med henvisning til ''Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo''.<ref name=retsinformation/><ref name=tilskud/> Der har også været projekter, hvor frivillige borgere har hjulpet aktivt med at bekæmpe planten.
-Indenfor har de senere år der ligeledes været stigende fokus på bekæmpelse af rynket rose (hybenrose) som invasiv art. En del kommuner ved specielt østkysten bekæmper planten aktivt ved løbende at klippe planten ned på de kommunale arealer. På den måde spreder planten sig ikke så hastigt. Også ved bekæmpelse af hybenrosen, eksperimenteres der med brug af frivillig arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at Sammenslutningen af Unge i Danmark i sommeren 2013 opstartede et projekt, hvor frivillige naturinteresserede i fællesskab registrerer og bekæmper hybenrosen ved de østvendte kyster. Projektet er bl.a støttet af [[Friluftsrådet]] og en række fonde.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
+Indenfor har de senere år der ligeledes været stigende fokus på bekæmpelse af [[Rynket Rose]] (hybenrose) som invasiv art. En del kommuner ved specielt østkysten bekæmper planten aktivt ved løbende at klippe planten ned på de kommunale arealer. På den måde spreder planten sig ikke så hastigt. Også ved bekæmpelse af hybenrosen, eksperimenteres der med brug af frivillig arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at Sammenslutningen af Unge i Danmark i sommeren 2013 opstartede et projekt, hvor frivillige naturinteresserede i fællesskab registrerer og bekæmper hybenrosen ved de østvendte kyster. Projektet er bl.a støttet af [[Friluftsrådet]] og en række fonde.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 Der er også fokus på problemet i [[EU]]. Den 9. september 2013 offentliggjorde [[EU Kommissionen]] en handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter. Planen fastslår bl.a. at invasive arter påfører EU landende et årligt anslået tab på 12 mia. [[Euro]]. Tabene kommer bl.a. fra skader på infrastruktur og bygninger, tabte afgrøder samt tabte indtægter fra turisme.<ref name=EU/>