Viden: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 8. jul. 2016, 10:00

Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.^[1] Indenfor filosofi er studiet af viden kaldt epistemologi. I praksis betyder "at vide" ofte, at man føler sig sikker på, at noget er i overensstemmelse med virkeligheden.

At noget er videnstungt betyder at det kræver uddannelse og indsigt. For eksempel siger man at en virksomhed er videnstung når en stor del af dets medarbejderne har en længerevarende uddannelse.

Klassisk definition

Den klassiske definition af viden stammer fra Platon og lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". Videnskab var tilsvarende forstået som dels producenterne af viden, dels som den kumulerede mængde af viden.^{[kilde mangler]}

Hovedproblemet ved Platons definition er, at meget lidt eller intet kan siges at være ubetviveligt sandt eller udtømmende begrundet. Mange^[hvem?] anser viden for fallibel, dvs principielt modificerbar. Viden bliver da i den pragmatiske filosofi anvendt om noget der er så godt som sikkert, fx det forskningen producerer og det, man lærer i uddannelsessystemet, inklusive færdigheder (at vide hvordan man gør noget).

Platons brug af ordet "overbevisning" umuliggør hans definition af viden. En overbevisning sidestilles med en tro, som ikke kræver bevisførelse. Viden skal defineres som ”Viden er en sand, absolut, bevist egenskab”. Med denne definition kan viden indkorporeres i begrebet videnssamfund.

Skærer man begrebet viden ind til benet, får man at viden er genkaldeligt sanseindtryk i overensstemmelse med virkeligheden.

Vidensformer

Vidensformer dækker over de forskellige opdelinger af viden. Det drejer sig i højre grad om formen af viden og ikke så meget indholdet.^[2] Eksempler på vidensformer er:^[3]

Empirisk viden
Praktisk viden
Æstetisk viden
Etisk viden
Eksplicit viden
Tavs viden
Deklarativ viden
Indlejret viden
Procedureviden
Viden gennem kundskab.
Teoretisk viden

Hvis man vil vide mere om begrebet vidensformer, anbefales det bl.a. fra Folkeskolen.dk^[4] at læse Gustavsson (Gustavsson, B. (2001). Vidensfilosofi. Klim.)

Gustavsson kommer blandt andet ind på Aristoteles' tre vidensformer; teoretisk-videnskabelig viden (episteme), praktisk-produktiv kyndighed (techné) og praktisk-etiske klogskab (fronesis).

Ifølge Qvortrup er der fire vidensformer, der dækker: kompetence, kvalifikationer, kreativitet og kultur. ^[5]

Se også

Referencer

[ddo-1] Opslaget viden i Den Danske Ordbog

[2] Informationsordbogen

[3] ttp://www.iva.dk/media/181285/vidensformer_k_final.pdf

[4] Hvad forstår vi ved viden - Tre former for viden til overvejelse - Folkeskolen.dk

[5] Lars Qvortrup

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-{{ingen kilder|dato=september 2014}}
 [[File:Austria - Göttweig Abbey - 2015.jpg|thumb|Samling af viden på bibliotek]]
+Med '''viden''' menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem [[erfaring]] eller [[undervisning]].<ref name=ddo/> Indenfor [[filosofi]] er studiet af viden kaldt [[epistemologi]]. I praksis betyder "at vide" ofte, at man føler sig sikker på, at noget er i overensstemmelse med virkeligheden.
-Den klassiske definition af '''viden''' stammer fra [[Platon]] og lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". [[Videnskab]] var tilsvarende forstået som dels producenterne af viden, dels som den kumulerede mængde af viden.
+At noget er '''videnstungt''' betyder at det kræver [[uddannelse]] og indsigt. For eksempel siger man at en virksomhed er videnstung når en stor del af dets medarbejderne har en [[Lange videregående uddannelser i Danmark|længerevarende uddannelse]].
+==Klassisk definition==
+Den klassiske definition af viden stammer fra [[Platon]] og lyder: "Viden er sand, begrundet overbevisning". [[Videnskab]] var tilsvarende forstået som dels producenterne af viden, dels som den kumulerede mængde af viden.{{km}}
 Hovedproblemet ved Platons definition er, at meget lidt eller intet kan siges at være ubetviveligt sandt eller udtømmende begrundet. Mange{{hvem?|dato=2014}} anser viden for fallibel, dvs principielt modificerbar. Viden bliver da i den pragmatiske filosofi anvendt om noget der er så godt som sikkert, fx det forskningen producerer og det, man lærer i uddannelsessystemet, inklusive færdigheder (at vide hvordan man gør noget).
@@ Linje 11: / Linje 15: @@
 Skærer man begrebet viden ind til benet, får man at viden er genkaldeligt sanseindtryk i overensstemmelse med virkeligheden.
-I praksis bruges ordet "vide" ofte, når man føler sig sikker på, at noget er i overensstemmelse med virkeligheden.
 ==Vidensformer==
-''Vidensformer'' dækker over de forskellige opdelinger af viden. Det drejer sig i højre grad om formen af viden og ikke så meget indholdet.<ref>[http://informationsordbogen.dk/search.php?text=vidensformer&type=all Informationsordbogen - søgning<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Eksempler på vidensformer er:<ref>http://www.iva.dk/media/181285/vidensformer_k_final.pdf</ref>
+''Vidensformer'' dækker over de forskellige opdelinger af viden. Det drejer sig i højre grad om formen af viden og ikke så meget indholdet.<ref>[http://informationsordbogen.dk/search.php?text=vidensformer&type=all Informationsordbogen]</ref> Eksempler på vidensformer er:<ref>http://www.iva.dk/media/181285/vidensformer_k_final.pdf</ref>
 * Empirisk viden
 * Praktisk viden
 * Æstetisk viden
 * Etisk viden
 * Eksplicit viden
 * Tavs viden
@@ Linje 30: / Linje 30: @@
 * Teoretisk viden
-Hvis man vil vide mere om begrebet ''vidensformer, ''anbefales det bl.a. fra Folkeskolen.dk<ref>[http://www.folkeskolen.dk/19774/hvad-forstaar-vi-ved-viden---tre-former-for-viden-til-overvejelse Hvad forstår vi ved viden - Tre former for viden til overvejelse - Folkeskolen.dk<!-- Bot genereret titel -->]</ref> at læse Gustavsson (Gustavsson, B. (2001). Vidensfilosofi. Klim.)
+Hvis man vil vide mere om begrebet ''vidensformer, ''anbefales det bl.a. fra Folkeskolen.dk<ref>[http://www.folkeskolen.dk/19774/hvad-forstaar-vi-ved-viden---tre-former-for-viden-til-overvejelse Hvad forstår vi ved viden - Tre former for viden til overvejelse - Folkeskolen.dk]</ref> at læse Gustavsson (Gustavsson, B. (2001). Vidensfilosofi. Klim.)
 Gustavsson kommer blandt andet ind på Aristoteles' tre vidensformer; teoretisk-videnskabelig viden ([[episteme]]), praktisk-produktiv kyndighed (techné) og praktisk-etiske klogskab (fronesis).
-Ifølge Qvortrup er der fire vidensformer, der dækker: kompetence, kvalifikationer, kreativitet og kultur. <ref>[http://www.it-strategi.uvm.dk/forfatter/showinfo.php3?id=55&type=preview Lars Qvortrup<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
+Ifølge Qvortrup er der fire vidensformer, der dækker: kompetence, kvalifikationer, kreativitet og kultur. <ref>[http://www.it-strategi.uvm.dk/forfatter/showinfo.php3?id=55&type=preview Lars Qvortrup]</ref>
 == Se også ==
@@ Linje 45: / Linje 45: @@
 * [[Teknologi]]
-<!--==Litteratur==-->
 ==Referencer==
-{{reflist}}
+{{reflist|refs=
+<ref name=ddo>Opslaget [http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=viden&tab=for viden] i [[Den Danske Ordbog]]</ref>
+}}
 {{autoritetsdata}}