Palæstil: Forskelle mellem versioner
Flertydige WL: medaljon → medaljon (billede) |
m Internt link |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
'''Palæstil''' er betegnelsen for en kort dansk stilperiode ca. [[1890]]-[[1910]], hvor elementer fra [[rokoko]] og [[klassicisme]] blev sammensat især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tegltage, pudsede [[facade (arkitektur)|facader]], [[Attika (bygningsdel)|attika]], [[medaljon (billede)|medaljon]]er, [[guirlande]]r, [[karnap]]per, [[kvaderpuds]] på hjørner er karakteristisk. Ofte bruges [[mansardtag]]e. |
'''Palæstil''' er betegnelsen for en kort dansk stilperiode ca. [[1890]]-[[1910]], hvor elementer fra [[rokoko]] og [[klassicisme]] blev sammensat især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tegltage, pudsede [[facade (arkitektur)|facader]], [[Attika (bygningsdel)|attika]], [[medaljon (billede)|medaljon]]er, [[guirlande]]r, [[karnap]]per, [[kvaderpuds]] på hjørner er karakteristisk. Ofte bruges [[mansardtag]]e. |
||
[[Andreas Clemmensen]] var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i [[Stockholmsgade]], på [[Oslo Plads]] og villaer i Kristianiagade fra [[1890'erne]] samt hovedbygningen på [[Statens Serum Institut]]. |
[[Andreas Clemmensen]] var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i [[Stockholmsgade]], på [[Oslo Plads]] og villaer i [[Kristianiagade]] fra [[1890'erne]] samt hovedbygningen på [[Statens Serum Institut]]. |
||
Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var [[O.P. Momme]] & [[L.F. Olesen]], [[Hans Christian Amberg (arkitekt)|H.C. Amberg]], [[Carl Brummer]], [[Bernhard Ingemann]], [[Heinrich Hansen (arkitekt)|Heinrich Hansen]] og [[L.P. Gudme]] m.fl. Stilen præger også mange københavnske etageejendomme tegnet af håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne med de store villaer og landsteder langs [[Strandvejen (København)|Strandvejen]] og [[Øresund]]skysten nord for [[København]]. |
Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var [[O.P. Momme]] & [[L.F. Olesen]], [[Hans Christian Amberg (arkitekt)|H.C. Amberg]], [[Carl Brummer]], [[Bernhard Ingemann]], [[Heinrich Hansen (arkitekt)|Heinrich Hansen]] og [[L.P. Gudme]] m.fl. Stilen præger også mange københavnske etageejendomme tegnet af håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne med de store villaer og landsteder langs [[Strandvejen (København)|Strandvejen]] og [[Øresund]]skysten nord for [[København]]. |
Versionen fra 27. nov. 2016, 00:46
Palæstil er betegnelsen for en kort dansk stilperiode ca. 1890-1910, hvor elementer fra rokoko og klassicisme blev sammensat især i facadedekorationer, der generel havde et let relief. Brugen af sortglaserede tegltage, pudsede facader, attika, medaljoner, guirlander, karnapper, kvaderpuds på hjørner er karakteristisk. Ofte bruges mansardtage.
Andreas Clemmensen var en af de første, der praktiserede denne stil med sine beboelseshuse i Stockholmsgade, på Oslo Plads og villaer i Kristianiagade fra 1890'erne samt hovedbygningen på Statens Serum Institut.
Andre arkitekter, der dyrkede stilen, var O.P. Momme & L.F. Olesen, H.C. Amberg, Carl Brummer, Bernhard Ingemann, Heinrich Hansen og L.P. Gudme m.fl. Stilen præger også mange københavnske etageejendomme tegnet af håndværksmestre. Den blev også populær i villakvartererne med de store villaer og landsteder langs Strandvejen og Øresundskysten nord for København.
Palæstil bruges til tider synonymt med den engelsk-inspirerede nybarok, men nybarokkens udøvere prioriterede ofte – i lighed med nationalromantikken – blankmur i rød tegl og stærkere klump- og massevirkninger. Palæstilens elegante elementer var i højere grad hentet fra Frankrig.