Bruger:Kalaha/sandkasse: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 119: Linje 119:
* London General, London General Country Services, Overground, Tilling & British Automobile Traction, Green Line Coaches
* London General, London General Country Services, Overground, Tilling & British Automobile Traction, Green Line Coaches


==Further history==
==Videre historie==
LPTB var bemyndiget til at indgå koordineringsaftaler med fjerntogsjernbaneselskaberne angående deres forstadsruter.
The LPTB was empowered to enter into co-ordination agreements with the main line railway companies concerning their suburban services.
Ninety-two transport and ancillary undertakings, with a capital of approximately £120&nbsp;million, came under the LPTB. Central buses, trolleybuses, underground trains and trams were painted in "Underground" and "London General" red, coaches and country buses in green, with coaches branded [[Green Line Coaches|"Green Line"]]. Already in use on most of the tube system, "U<small>NDERGROUN</small>D" branding was extended to all lines and stations. The name was said to have been coined by [[Albert Stanley, 1st Baron Ashfield]] in 1908 when he was General Manager of the [[Underground Electric Railways Company of London|Underground Group]].
92 transportforetagender inkl. datterselskaber, med en samlet kapital på ca. £120 millioner, kom ind under LPTB. Bybusser, trolleybusser, undergrundstog og sporvogne blev malet rød ("Underground Red" eller "London General Red"), mens rutebiler og busser på landet blev malet grøn, med rutebilerne brandet "[[Green Line Coaches]]". "U<small>NDERGROUN</small>D"-branding, der allerede var i brug på det meste af de dybtliggende "tube"-baner, blev udvidet til alle baner og stationer. Navnet siges at være opfundet af [[Albert Stanley, 1. Baron Ashfield]] i 1908, da han var administrerende direktør for [[Underground Electric Railways Company of London|Underground Group]].


The LPTB embarked on a £35 million capital investment programme that extended services and reconstructed many existing assets, mostly under the umbrella of the 1935–1940 "[[New Works Programme]]". Although only about £21 million of the capital was spent before World War Two it allowed extensions to the Central, Bakerloo, Northern and Metropolitan lines; new trains and maintenance depots; extensive rebuilding of many central area stations (such as Aldgate East); and replacement of much of the tram network by what was to become one of the world's largest trolleybus systems. During this period two icons of London Transport were first seen: [[London Underground 1938 Stock|1938 tube stock]] trains and the [[AEC Regent III RT|RT-type bus]]. Although curtailed and delayed by the outbreak of World War Two, the programme also delivered some key elements of the present overground sections of the Underground system. However, the most profound change enacted by the Board through the new works was the transition from tram to trolleybus operation alluded to earlier. In 1933 the LPTB had operated 327 route miles of tramways and 18 route miles of trolleybuses. By 1948 these totals were 102 and 255 miles respectively. The final disappearance of trams in 1952 was regretted by some sections of the staff and the public, but in terms of impact on users this was probably the most visible and dramatic change in the period.
LPTB igangsatte et £35 millioner kapitalinvesteringsprogram, der udvidede trafikken og ombyggede mange eksisterende aktiver, de fleste under paraplyen "[[New Works Programme]]" fra 1935 til 1940. Selvom kun ca. £21 millioner af kapitalen blev brugt før 2. verdenskrig, medførte det forlængelser til Central, Bakerloo, Northern og Metropolitan lines, nye tog og vedligeholdelsesdepoter, omfattende ombygninger af mange centralt beliggende stationer (så som Aldgate East), og udskiftning af størstedelen af sporvognsnetværket til, hvad der skulle blive et af verdens største trolleybussystemer. I løbet af denne periode blev to ikoner for London Transport set for første gang: [[London Underground 1938-materiel|1938-tubetog]] og [[AEC Regent III RT|RT-bussen]]. Selvom programmet blev nedskåret og forsinket af 2. verdenskrigs udbrud, leverede det også nogle nøgleelementer af de nuværende overjordiske dele af Underground-systemet. Den mest dybdegående ændring, der blev gennemført af bestyrelsen gennem programmet, var gennem overgangen fra sporvejs- til trolleybusdrift som tidligere omtalt. I 1933 opererede LPTB 526 rutekilometer sporveje og 29 rutekilometer med trolleybuses. I 1948 var disse summer hhv. 164 og 410 kilometer. Sporvognene forsvandt endegyldigt i 1952, og dette blev mødt med beklagelser blandt dele af personalet og befolkningen, men med henblik på brugerpåvirkning var dette formentlig den mest synlige og dramatiske ændring i perioden.


The LPTB continued to develop the corporate identity, design and commercial advertising that had been put in place by the Underground Group. This included stations designed by [[Charles Holden]]; bus garages by architects such as Wallis, Gilbert & Partners; and more humble structures such as bus stops and shelters. The posters and advertising issued by the LPTB were often of exemplary quality and are still much sought after.
LPTB fortsatte med at udvikle selskabsidentiteten, design og reklamer, der var iværksat af Underground Group. Dette omfattede stationer designet af [[Charles Holden]], busgarager af arkitekter som Wallis, Gilbert & Partners, og flere beskedne konstruktioner så som busstoppesteder og læskure. Plakaterne og markedsføring fra LPTB var ofte i eksemplarisk kvalitet og er stadig meget eftertragtede.


The LPTB was replaced in 1948 by the London Transport Executive under the [[Transport Act 1947]]. It was effectively nationalised, but with considerable autonomy. The LPTB continued to exist as a legal entity until wound up on 23 December 1949.<ref>{{Cite journal |last= |first= |author=|authorlink= |coauthors= |editor1-first= |editor1-last= |date=February 1950 |title=Main-Line Companies Dissolved |journal=[[The Railway Magazine]] |volume=96 |issue=586 |page=73 |publisher=Transport (1910) Ltd |location=London }}</ref>
LPTB blev i 1948 erstattet af London Transport Executive gennem [[Transport Act 1947]]. De blev reelt nationaliseret, men med betydelig selvbestemmelse. LPTB fortsatte med at eksistere som en juridisk enhed indtil likvidation 23. december 1949.<ref>{{Cite journal |last= |first= |author=|authorlink= |coauthors= |editor1-first= |editor1-last= |date=February 1950 |title=Main-Line Companies Dissolved |journal=[[The Railway Magazine]] |volume=96 |issue=586 |page=73 |publisher=Transport (1910) Ltd |location=London }}</ref>


==Sources==
==Sources==

Versionen fra 25. feb. 2017, 18:37

London Passenger Transport Board

London Passenger Transport Area
Oprindelse 1933 (London Passenger Transport Act 1933)
Opløsning 1948 (Transport Act 1947)
Type Offentligt organ
Formål Trafikselskab
Betjeningsområde London og indenfor 48 km af Charing Cross

London Passenger Transport Board (LPTB) var en organisation, der var ansvarlig for den lokale kollektive trafik i London og omegn fra 1933 til 1948. Som med alle andre trafikselskaber i London fra 1933 til 2000 var det offentligt navn og brandet London Transport.

Historie

LPTB blev dannet gennem London Passenger Transport Act 1933, der trådte i kraft 13. april 1933.[1] Lovforslaget var fremsat af Herbert Morrison, der var Transportminister i Labour-regeringen indtil 1931. Det lykkedes at få rullet behandlingen af lovforslaget videre til det nye parlamentariske samling under den tiltrædende nationalregering med begrundelse i, at lovforslaget var et såkaldt hybridforslag, der var fremsat af staten, men havde direkte indflydelse på private organisationer. Selvom den nye regering hovedsageligt var domineret af de konservative, valgte de at fortsætte med lovforslaget uden nogen markante ændringer, på trods af den omfattende overtagelse af private virksomheder til den offentlige sektor, som lovforlaget indebar.[kilde mangler] 1. juli 1933 blev LPTB til, og det dækkede området "London Passenger Transport Area".[1]

Bestyrelsen

LPTB bestod af en formand og seks andre medlemmer. Medlemmerne blev valgt i fællesskab af besidderne af fem tillidsposter, som beskrevet i loven:

Loven krævede at bestyrelsesmedlemmerne skulle være "personer, der har stor erfaring og har vist dygtighed indenfor transport-, industrielle, kommercielle eller finansielle anliggender eller i varetagelsen af offentlige anliggender og, i tilfælde af to medlemmer, skal være personer, der har haft ikke mindre end seks års erfaring i lokaladministration indenfor London Passenger Transport Area."[2]

Den første formand og næstformand var Lord Ashfield og Frank Pick, der havde haft lignende stillinger hos Underground Group. Bestyrelsesmedlemmerne havde en embedsperiode på mellem tre og syv år og kunne genudnævnes.

Medlemmer

Latham og Cliff blev formand og næstformand hos efterfølgeren London Transport Executive i 1947.

London Passenger Transport Area

London Passenger Transport Area havde en omtrentlig radius på 48 km fra Charing Cross og strækte sig længere ud, end hvad der sidenhen officielt blev grænserne til Greater London, til Baldock mod nord, Brentwood mod øst, Horsham mod syd og High Wycombe mod vest.

London Passenger Transport Area 1933-1947

London Passenger Transport Area er skitseret i rød, med LPTB's "specielområde", hvori de havde monopol på lokal kollektiv trafik ad vej, vist med en stiplet sort streg. Den daværende politikredsgrænse af Metropolitan Police Service er vist med en stiplet blå streg, og County of London er markeret i grå. De veje, som LPTB måtte betjene udenfor sit område, er vist med stiplede røde streger.

Indenfor specielområdet behøvede ruterne, LPTB opererede, ikke en særlig licens, og ingen person eller virksomhed måtte etablere en rute på offentlig vej uden en skriftlig tilladelse fra LPTB. I London Passenger Transport Area udenfor specielområdet måtte LPTB optage licens for at operere sine ruter.[12]

Ansvarsområder

Gennem lovgivningen overtog LPTB de følgende anliggender:

Jernbaner

Sporveje

Busser og rutebiler

  • London General, London General Country Services, Overground, Tilling & British Automobile Traction, Green Line Coaches

Videre historie

LPTB var bemyndiget til at indgå koordineringsaftaler med fjerntogsjernbaneselskaberne angående deres forstadsruter.

92 transportforetagender inkl. datterselskaber, med en samlet kapital på ca. £120 millioner, kom ind under LPTB. Bybusser, trolleybusser, undergrundstog og sporvogne blev malet rød ("Underground Red" eller "London General Red"), mens rutebiler og busser på landet blev malet grøn, med rutebilerne brandet "Green Line Coaches". "UNDERGROUND"-branding, der allerede var i brug på det meste af de dybtliggende "tube"-baner, blev udvidet til alle baner og stationer. Navnet siges at være opfundet af Albert Stanley, 1. Baron Ashfield i 1908, da han var administrerende direktør for Underground Group.

LPTB igangsatte et £35 millioner kapitalinvesteringsprogram, der udvidede trafikken og ombyggede mange eksisterende aktiver, de fleste under paraplyen "New Works Programme" fra 1935 til 1940. Selvom kun ca. £21 millioner af kapitalen blev brugt før 2. verdenskrig, medførte det forlængelser til Central, Bakerloo, Northern og Metropolitan lines, nye tog og vedligeholdelsesdepoter, omfattende ombygninger af mange centralt beliggende stationer (så som Aldgate East), og udskiftning af størstedelen af sporvognsnetværket til, hvad der skulle blive et af verdens største trolleybussystemer. I løbet af denne periode blev to ikoner for London Transport set for første gang: 1938-tubetog og RT-bussen. Selvom programmet blev nedskåret og forsinket af 2. verdenskrigs udbrud, leverede det også nogle nøgleelementer af de nuværende overjordiske dele af Underground-systemet. Den mest dybdegående ændring, der blev gennemført af bestyrelsen gennem programmet, var gennem overgangen fra sporvejs- til trolleybusdrift som tidligere omtalt. I 1933 opererede LPTB 526 rutekilometer sporveje og 29 rutekilometer med trolleybuses. I 1948 var disse summer hhv. 164 og 410 kilometer. Sporvognene forsvandt endegyldigt i 1952, og dette blev mødt med beklagelser blandt dele af personalet og befolkningen, men med henblik på brugerpåvirkning var dette formentlig den mest synlige og dramatiske ændring i perioden.

LPTB fortsatte med at udvikle selskabsidentiteten, design og reklamer, der var iværksat af Underground Group. Dette omfattede stationer designet af Charles Holden, busgarager af arkitekter som Wallis, Gilbert & Partners, og flere beskedne konstruktioner så som busstoppesteder og læskure. Plakaterne og markedsføring fra LPTB var ofte i eksemplarisk kvalitet og er stadig meget eftertragtede.

LPTB blev i 1948 erstattet af London Transport Executive gennem Transport Act 1947. De blev reelt nationaliseret, men med betydelig selvbestemmelse. LPTB fortsatte med at eksistere som en juridisk enhed indtil likvidation 23. december 1949.[14]

Sources

  • T C Barker and Michael Robbins, A History of London Transport, Volume two – the Twentieth Century to 1970, George Allen & Unwin Ltd, 1974

References

  1. ^ a b Cooke, B.W.C., red. (september 1964). "The Why and the Wherefore: London Transport Board". Railway Magazine. Westminster: Tothill Press. 110 (761): 739.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  2. ^ a b c d e f g h Plummer, Alfred (november 1933). "The London Passenger Transport Act of 1933: A New Socialization". The Quarterly Journal of Economics. 48 (1): 181-193. doi:10.2307/1884802.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ a b LPTB Chairman, The Times, 18 April 1940
  4. ^ Obituaries: Sir John Gilbert, The Times, 24 December 1934
  5. ^ Obituary: Sir Edward Holland, The Times, 28 December 1939
  6. ^ New member of LPTB, The Times, 26 January 1935
  7. ^ LPTB appointments, The Times, 10 December 1937
  8. ^ LPTB appointments, The Times, 14 March 1939
  9. ^ a b 14th LPTB Annual Report [fuld kildeangivelse nødvendig]
  10. ^ a b 13th LPTB Annual Report [fuld kildeangivelse nødvendig]
  11. ^ 10th LPTB Annual Report [fuld kildeangivelse nødvendig]
  12. ^ The History of British Bus Services, John Hibbs, Second Edition, Newton Abbot, 1979
  13. ^ London's Trams and Trolleybuses, John R. Day, published by London Transport 1979
  14. ^ "Main-Line Companies Dissolved". The Railway Magazine. London: Transport (1910) Ltd. 96 (586): 73. februar 1950. {{cite journal}}: Cite har en ukendt tom parameter: |coauthors= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

External links

Efterfulgte:
Various other 		London public transport authority
1933–1948 		Efterfulgtes af:
London Transport Executive
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Bruger:Kalaha/sandkasse&oldid=8929455"