Christian Rudolph Müller: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m
'''Christian Rudolph Müller''' ([født [13. november]] [[1651]] i [[København]], død [[12. januar]] [[1712]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]], søn af [[professor]] [[juris]], senere [[borgmester]] i [[Flensborg]], [[Johann Müller]].
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 26. apr 2017, 06:07 (CEST)}}
'''Christian Rudolph Müller''' ([[13. november]] [[1651]] i [[København]] — [[12. januar]] [[1712]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]], søn af [[professor]] [[juris]], senere [[borgmester]] i [[Flensborg]], [[Johann Müller]].
 
Fra Flensborg Skole kom han til [[gymnasiet]] i [[Danzig]] og studerede derpå 3 år i [[Kønigsberg]]. Siden kom han til København, hvor han blev [[huslærer]] hos gehejmeräd von Støcken, men allerede 1675 [[feltpræst]] ved et [[Holsten]]sk [[dragonregiment]] og var med ved [[Wismar]]s [[belejring]]. Samme år blev han [[hjælpepræst]] i Neuenbrook ved [[Krempe]]. I 1684 udnævntes han til tysk [[hofpræst]] i København, 1695 tillige til [[professor]] ved det derværende [[ridderakademi]], og 1700 meddeltes ham efter kongelig ordre den teologiske [[doktorgrad]]. I 1703 blev han [[Kingo]]s eftermand som biskop i [[Odense]]. Müller var en besynderlig upraktisk og konfus mand, der snart blev et villigt redskab for den træske stiftsprovst [[Carstens]] og derved bragte en række sørgelige bryderier over sit liv. Han blev af Carstens opægget til usømmelig retstrætte med Kingos enke i anledning af afleveringen af stiftsmidlerne. Med stiftets præster og degne kunne han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste strå. En særlig vidtløftig proces endte 1710 ved [[Højesteret]] med,
Fra Flensborg Skole kom han til Gymnasiet i Danzig og studerede derpå 3 år i Kønigsberg. Siden kom han til Kjøbenhavn, hvor han
blev Huslærer hos Gehejmeraad v. Støcken, men allerede 1675 Feltpræst ved et holstensk Dragonregiment og var med ved Wismars
Belejring. S. A. blev han Hjælpepræst i Neuenbrook ved Krempe. 1684 udnævntes han til tysk Hofpræst i Kjøbenhavn, 1695 tillige til
Professor ved det derværende Ridderakademi, og 1700 meddeltes ham efter kongl. Ordre den theologiske Doktorgrad. 1703 blev han
Kingos Eftermand som Biskop i Odense. M. var en besynderlig upraktisk og konfus Mand, der snart blev et villigt Redskab for
den træske Stiftsprovst Carstens og derved bragte en Række sørgelige Bryderier over sit Liv. Han blev af Carstens
opægget til usømmelig Retstrætte med Kingos Enke i Anledning af Afleveringen af Stiftsmidlerne. Med Stiftets Præster og Degne
kunde han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste Straa. En særlig vidtløftig Proces endte 1710 ved Højesteret med,
at han maatte betale en Degn 100 Rdl. for tilføjet Spot og Skade. Da han heller ikke var det danske Sprog ret mægtig, skaffede
dette ham ogsaa mange Fortrædeligheder paa hans Visitatser. På en af disse døde han hos sin svigersøn i [[Vesterborg]]
50.872

redigeringer

Navigationsmenu