Christian Rudolph Müller: Forskelle mellem versioner

← Gå til forrige forskel Gå til næste forskel →

Content deleted Content added

Inline

Versionen fra 28. apr. 2017, 03:05

Christian Rudolph Müller ([født [13. november]] 1651 i København, død 12. januar 1712) var en dansk biskop, søn af professor juris, senere borgmester i Flensborg, Johann Müller.

Fra Flensborg Skole kom han til gymnasiet i Danzig og studerede derpå 3 år i Kønigsberg. Siden kom han til København, hvor han blev huslærer hos gehejmeråd von Støcken, men allerede 1675 feltpræst ved et Holstensk dragonregiment og var med ved Wismars belejring. Samme år blev han hjælpepræst i Neuenbrook ved Krempe. I 1684 udnævntes han til tysk hofpræst i København, 1695 tillige til professor ved det derværende ridderakademi, og 1700 meddeltes ham efter kongelig ordre den teologiske doktorgrad. I 1703 blev han Kingos eftermand som biskop i Odense. Müller var en besynderlig upraktisk og konfus mand, der snart blev et villigt redskab for den træske stiftsprovst Carstens og derved bragte en række sørgelige bryderier over sit liv. Han blev af Carstens opægget til usømmelig retstrætte med Kingos enke i anledning af afleveringen af stiftsmidlerne. Med stiftets præster og degne kunne han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste strå. En særlig vidtløftig proces endte 1710 ved Højesteret med, at han måtte betale en degn 100 rigsdaler for tilføjet spot og skade. Da han heller ikke var det danske sprog ret mægtig, skaffededette ham ogsaa mange Fortrædeligheder paa hans Visitatser. På en af disse døde han hos sin svigersøn i Vesterborg (ved Nakskov), dog ikke i præstegården, men mærkelig nok i hospitalet, hvor han for større Roligheds Skyld" havde lagt sig. Han var gift med Cecilie Margrethe, født Clüwer (død 1715), datter af borgmester Marcus Clüwer i Krempe og enke efter hans formand, Johan Birkenbusch, i Neuenbrook. Blandt hans sønner var biskop Marcus Müller.

Kilder

Müller, Christian Rudolph i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 11, 1897)

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Christian Rudolph Müller''' ([født [13. november]] [[1651]] i [[København]], død [[12. januar]] [[1712]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]], søn af [[professor]] [[juris]], senere [[borgmester]] i [[Flensborg]], [[Johann Müller]].
-Fra Flensborg Skole kom han til [[gymnasiet]] i [[Danzig]] og studerede derpå 3 år i [[Kønigsberg]]. Siden kom han til København, hvor han blev [[huslærer]] hos gehejmeräd von Støcken, men allerede 1675 [[feltpræst]] ved et [[Holsten]]sk [[dragonregiment]] og var med ved [[Wismar]]s [[belejring]]. Samme år blev han [[hjælpepræst]] i Neuenbrook ved [[Krempe]]. I 1684 udnævntes han til tysk [[hofpræst]] i København, 1695 tillige til [[professor]] ved det derværende [[ridderakademi]], og 1700 meddeltes ham efter kongelig ordre den teologiske [[doktorgrad]]. I 1703 blev han [[Kingo]]s eftermand som biskop i [[Odense]]. Müller var en besynderlig upraktisk og konfus mand, der snart blev et villigt redskab for den træske stiftsprovst [[Carstens]] og derved bragte en række sørgelige bryderier over sit liv. Han blev af Carstens opægget til usømmelig retstrætte med Kingos enke i anledning af afleveringen af stiftsmidlerne. Med stiftets præster og degne kunne han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste strå. En særlig vidtløftig proces endte 1710 ved [[Højesteret]] med,
+Fra Flensborg Skole kom han til [[gymnasiet]] i [[Danzig]] og studerede derpå 3 år i [[Kønigsberg]]. Siden kom han til København, hvor han blev [[huslærer]] hos gehejmeråd von Støcken, men allerede 1675 [[feltpræst]] ved et [[Holsten]]sk [[dragonregiment]] og var med ved [[Wismar]]s [[belejring]]. Samme år blev han [[hjælpepræst]] i Neuenbrook ved [[Krempe]]. I 1684 udnævntes han til [[Tysk (sprog)|tysk]] [[hofpræst]] i København, 1695 tillige til [[professor]] ved det derværende [[ridderakademi]], og 1700 meddeltes ham efter kongelig ordre den teologiske [[doktorgrad]]. I 1703 blev han [[Kingo]]s eftermand som biskop i [[Odense]]. Müller var en besynderlig upraktisk og konfus mand, der snart blev et villigt redskab for den træske stiftsprovst [[Jørgen Carstens|Carstens]] og derved bragte en række sørgelige bryderier over sit liv. Han blev af Carstens opægget til usømmelig retstrætte med Kingos enke i anledning af afleveringen af stiftsmidlerne. Med stiftets [[præst]]er og [[degn]]e kunne han heller ikke forliges og trak som oftest det korteste strå. En særlig vidtløftig proces endte 1710 ved [[Højesteret]] med, at han måtte betale en degn 100 [[rigsdaler]] for tilføjet spot og skade. Da han heller ikke var [[det danske sprog]] ret mægtig, skaffededette ham ogsaa mange Fortrædeligheder paa hans Visitatser. På en af disse døde han hos sin svigersøn i [[Vesterborg]] (ved [[Nakskov]]), dog ikke i [[præstegård]]en, men mærkelig nok i [[hospital]]et, hvor han for større Roligheds Skyld" havde lagt sig. Han var gift med Cecilie Margrethe, født Clüwer (død 1715), datter af borgmester Marcus Clüwer i Krempe og enke efter hans formand, Johan Birkenbusch, i Neuenbrook. Blandt hans sønner var biskop [[Marcus Müller]].
-at han maatte betale en Degn 100 Rdl. for tilføjet Spot og Skade. Da han heller ikke var det danske Sprog ret mægtig, skaffede
-dette ham ogsaa mange Fortrædeligheder paa hans Visitatser. På en af disse døde han hos sin svigersøn i [[Vesterborg]]
-(ved [[Nakskov]]), dog ikke i Præstegaarden, men mærkelig nok i Hospitalet, hvor han «for større Roligheds Skyld» havde lagt sig. –
-Han var gift med Cecilie Margrethe f. Clüwer (d. 1715), Datter af Borgmester Marcus C. i Krempe og Enke efter hans Formand,
-Johan Birkenbusch, i Neuenbrook. Blandt hans sønner var biskop [[Marcus Müller]].
 == Kilder ==