Senmoderne samfund: Forskelle mellem versioner
Ramloser (diskussion | bidrag) m tilføjer sjældent anvendt skabelon, da teksten handler om alt muligt mellem himmel og jord |
M.I.S. (diskussion | bidrag) Omskrivning |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
'''Det senmoderne samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb af den engelske sociolog [[Anthony Giddens]], begrebet betegner tendenser og karakteristikker i nutidens samfund. Det senmoderne samfund byder på en række ændringer i samfundet set i forhold til den tidligere periode, [[det moderne samfund]]. Det senmoderne samfund har sin stille begyndelse allerede efter [[2. verdenskrig]], men forandringerne var først tydelige i og efter 1970'erne, hvor sociologer blev overbeviste om at en ny samfundstype var på vej, denne nye samfundstype har et utal af navne [[servicesamfund]], [[informationssamfund]], [[netværkssamfund]], samt [[Postmodernitet|post-moderne]] eller [[post-industrielt samfund]], det er især sidstnævnte Giddens gør lidt op med, i og med at han hævder at den nye samfundstype er en fortsættelse af [[moderniteten]]. |
|||
{{Irrelevant}} |
|||
'''Det senmoderne samfund''' er et [[sociologi]]sk begreb, som forsøger at beskrive det nuværende [[samfund]], hvor [[industri]]en spiller en aftagende rolle til fordel for [[tjeneste]]ydelser (serviceydelser). At beskrive samtiden er yderst kompliceret, idet kun [[fremtiden]] kan vise, hvilke tendenser som vil komme til at præge fremtiden. Det senmoderne samfund kaldes også [[informationssamfund]]et eller [[risikosamfundet]]. Det er imidlertid ikke blot det postindustrielle samfund. Den engelske sociolog [[Anthony Giddens]] mener, at begrebet blandt andet dækker over forhold som: [[Globalisering]], opbrud i de traditionelle værdier ([[aftraditionalisering]]), [[individualisering]], at alle livsområder er præget af valg og refleksivitet, samt øgede menneskeskabte risici. |
|||
Det senmoderne samfund kendetegnes ved [[aftraditionalisering]], [[individualisering]], [[urbanisering]], [[globalisering]], ændringer i [[familie]]struktur og kønsroller. Det senmoderne samfund er også præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]], og [[Industrialiseringen]] er for længst gennemført, og den igangværende [[it|it-revolution]] ændrer vores forhold til information <ref name = "samfnustxb1"/> <ref name = "faktalink1"/>. |
|||
Førende teoretikere indenfor denne tankegang er, foruden Anthony Giddens, [[Ulrich Beck]] og [[Thomas Ziehe]]. |
|||
Mens Anthony Giddens er ophavsmand og den vigtigste sociolog i forbindelse med begrebet, så er det co-udviklet af flere sociologer, som alle har givet deres bud på hvad begrebet indebærer. Af sociologer foruden Anthony Giddens, hvis tanker også er toneangivende angående det senmoderne samfund, kan nævnes [[Ulrich Beck]], som kalder det senmoderne samfund for risikosamfundet. [[Thomas Ziehe]] som er professor i pædagogik som har skrevet kritisk om den øget refleksivitet og individualisering. Samt [[Zygmunt Bauman]] som kalder det senmoderne samfund for den flydende modernitet, og har fokuseret på indflydelsen af den økonomiske globalisering. I danmark har forfatteren [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]] gjort sig bemærket som en kritiker af moderniseringens udviklingstræk. |
|||
De nævnte udviklingstræk har givet anledning til modreaktioner fra personer og befolkningsgrupper, der tager afstand fra udviklingen og ønsker en tilbagevenden til tidligere forhold. I [[Danmark]] er en af kritikerne af moderniseringens udviklingstræk [[historiker]]en og [[debattør]]en [[Henrik Jensen (forfatter)|Henrik Jensen]].<ref>[https://www.information.dk/2000/03/konservative-reaktion ''Den konservative reaktion''. Artikel i Dagbladet Information 9. marts 2000.]</ref> |
|||
==Centrale tendenser== |
|||
==Etymologi== |
|||
Anthony Giddens mener at det senmoderne samfund er en radikalisering af [[moderniteten]], en fortsættelse af moderniteten, ikke en afløsning. Han mener dermed ikke at der er tale om et postmoderne samfund, fordi der er tale om fortsættelse af moderniteten. Det senmoderne samfund kendetegnes ved opløsning af traditioner og traditionelle fællesskaber, samt en individualiseret værdipluralistisk kultur med en stærkt øget [[refleksivitet]]. Det senmoderne samfund er præget af selvrealisering, med en endeløs række af valg blandt en næsten lige så endeløs række af muligheder, som betyder stor personlig frihed for individet, men også et næsten overvældende ansvar for at træffe de rigtige valg <ref name = "samfnustxb1"/> <ref name = "faktalink1"/>. |
|||
Begrebet er udviklet af flere [[sociologi|sociologer]], og der er ikke en entydig definition af begrebet. Når [[Anthony Giddens]] karakteriserer vor tid som senmoderne, lægger han vægt på, at [[tradition]], [[autoritet]]er og [[religion]] ikke længere giver svaret på de store spørgsmål, hvorfor mennesket sættes i valgsituationer mellem en række beslutninger, som honorerer de samfundsmæssige krav om [[Social mobilitet|mobilitet]] og [[omstillingsevne]]. De senmoderne værdier er medvirkende til at skabe grundlaget for den [[ontologi (filosofi)|ontologiske]] sikkerhed, som er afgørende for udviklingen af en positiv [[Identitet#Personlig identitet|selvidentitet]].<ref>se fx Giddens, Anthony (1995), s. 49 ff</ref> |
|||
Andre sociologer, der har forholdt sig til begrebet eller dets relevans er [[Niklas Luhmann]], Ulrich Beck og Thomas Ziehe.{{kilde mangler|dato=juni 2017}} |
|||
===Adskillelse af tid og rum=== |
|||
== Urbanisering == |
|||
I [[det traditionelle samfund]] var det nødvendigt at man var tilstede på samme sted og tid hvis man ville kommunikere med nogen. Den moderne teknologi har gjort det muligt at kommunikere med andre på store afstande, hvor som helst på kloden. Man kan sende en besked, som modtageren vil modtage på et senere tidspunkt. Denne adskillelse af tid og rum i forbindelse med menneskelige interaktioner byder på en anderledes type sociale relationer og samværsformer, disse er især synlige i diverse sociale medier, har tendens til at være mindre nære og dybdegående, samt med at tage tid fra familielivet og de nære venne-relationer. Omvendt er der også en større social berøringsoverflade, der giver mulighed for mere kontakt med en større del af den udvidede familie og gamle venner, samt at vedligeholde kontakt på trods af adskillesen i tid og afstande <ref name = "sociologiskset1"/> . |
|||
Det senmoderne samfund kan karakteriseres som præget af store [[by]]er, hvis [[indbygger]]e er beskæftiget i [[serviceerhverv]]. Der er altså tidligere blevet gennemført en [urbanisering]], hvor folk fra landet er flyttet til byer for at arbejde og leve. [[Industrialiseringen]] er for længst fuldført, og den igangværende [[it|it-revolution]] ændrer samfundet radikalt. Mange af det senmoderne menneskes relationer er handelsrelationer, som er baseret på [[nytte]]værdi-overvejelser. I det senmoderne samfund kommer en ny [[socialkarakter]], det [[udefrastyrede menneske]]. Som navnet antyder, er det meget fokuseret på omgivelserne, som det spejler sig i, det kaldes [[refleksivitet]]. Det giver et individualiseret menneske, som er omstillingsparat, fleksibelt og uden faste værdier. Disse egenskaber er efterspurgte i det senmoderne samfund. |
|||
===Udlejring af sociale systemer=== |
|||
== Globalisering == |
|||
Anthony Giddens siger at vi i det senmoderne samfund er afhængige af abstrakte- eller ekspertsystemer og symbolske tegn, samt at der sker en udlejring af sociale relationer. |
|||
I senmoderniteten opstår begrebet [[globalisering]]. Konsekvenserne heraf er meget omfangsrige, men kan kort beskrives som grænseoverskridende processer, som er betinget af en teknologisk udvikling og en voksende frisættelse af [[markedskræfter]]ne. Det betyder verdensomspændende sociale relationer, international afhængighed og øget [[handel]], men også et udvisket alders- og kønshieraki, som bygger på [[ligestillingsideologi]] og kvalifikationer. |
|||
Abstrakte- og ekspertsystemer kan have forskellig karakter, borgere i det senmoderne samfund er tvunget til at have tillid til de abstrakte systemer. Forældre og børn bliver helt afhængige af, at der er eksperter i børnepasning og undervisning som kan tage over, mens forældrene er på arbejde. Anthony Giddens kalder dette udlejring af sociale relationer, fordi der netop tales om opgaver der før blev udført af familien. I det senmoderne samfund er der eksperter til alt, ligefra sundhedspleje til trafiksikkerhed. Denne udlejring af sociale systemer til abstrakte systemer gør også det senmoderne samfund afhængige af det Giddens betegner symbolske tegn. Symbolske tegn er oftest en del af udlejringen, det bedste eksempel på et symbolsk tegn er, penge. |
|||
Et af de aspekter af globaliseringen, som er blandt de mest omdiskuterede, er det stigende antal internationale [[vandring (demografi)|vandringer]], bl.a. i form af en stigende [[indvandring]] til [[vesten]]. Det medfører en tendens i retning af mere [[multikulturalisme|multikulturelle samfund]], der kan give problemer i form af konfrontation mellem forskellige [[livsstil]]e og bl.a. føre til parallelsamfund.<ref>[https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/vi-m%C3%A5-ikke-romantisere-det-multikulturelle-samfund ''Vi må ikke romantisere det multikulturelle samfund''. Artikel i Kristeligt Dagblad 19. februar 2013.]</ref> Udviklingen har ført til stigende indvandringsmodstand i såvel Danmark som andre vestlige lande. Et eksempel herpå er historikeren Henrik Jensen, der i sin debatbog "''Det ordentlige menneske''" bl.a. skriver: "Det multikulturelle samfund er i sin konsekvens et [[Babelstårnet|babelstårn]]."<ref>Jensen, s. 212</ref> Jensen advarer mod det, som han anser for en fare for, at "samfundet faldt fra hinanden i minoriteter, og demokrati blev en umulighed."<ref>Jensen, s. 211-12</ref> Til støtte for sit synspunkt anfører han et citat fra 1974 af den [[Algeriet|algeriske]] præsident [[Houari Boumedienne]] på [[FN]]s generalforsamling: "''En dag vil millioner af mænd forlade denne planets sydlige halvkugle for at skylle ind over den nordlige. Men ikke som venner. De vil skylle ind for at erobre, og de vil erobre ved at befolke den med deres børn. Sejren vil komme til os fra vores kvinders skød.''"<ref name="Jens212">Jensen, s. 210</ref> Ligeledes anfører han et citat fra den ekstremistiske norske [[Al-Qaeda]]-tilknyttede mullah Krekar<ref>[http://politiken.dk/udland/art5598859/En-medievant-ekstremist-Norge-ikke-kan-slippe-af-med ''En medievant ekstremist, Norge ikke kan slippe af med.'' Artikel i Politiken 27. februar 2015.]</ref> fra 2006: "''Vi vinder over Vesten - vi forandrer ''jer'', ikke omvendt - for muslimske kvinder føder 3,5 børn hver, vestlige kun 1,4 så i 2050 vil 30% af den europæiske befolkning være muslimsk. Det er logik for burhøns.''"<ref>Jensen, s. 212</ref> Tilhængere af et multikulturelt samfund omtaler Jensen som "nyttige, vestlige idioter".<ref>Jensen, s. 212</ref> |
|||
De abstrakte systemer kan derfor ikke undværes i et senmoderne samfund, hvor globaliseringen og den teknologiske udvikling gør, at vi er afhængige af de abstrakte systemers evne til at fungere, samtidig med at vi også er afhængige af, at de ekspertpersoner som udvikler og styrer de abstrakte systemer, gør det på en sådan måde, så de systemer der laves er sikre <ref name = "sociologiskset1"/> . |
|||
== Aftraditionalisering og individualisering == |
|||
| ⚫ | Hvor [[Jean-Jacques Rousseau]] i bogen "''Samfundspagten''" beskrev forholdet mellem samfundsfællesskabet og individet som en stiltiende aftale, hvor individet giver afkald på sin ubetingede frihed og indgår en forpligtelse til at respektere og overholde de love og regler, som samfundet hviler på<ref>Jean-Jacques Rousseau, s. 83-85</ref>, mener nogle kritikere af det senmoderne samfund, at denne samfundspagt reelt er opsagt i dag. Henrik Jensen mener i sin debatbog, at "''Moderniseringen medfører en relativisering af moralen, vi går fra moral til ‘etikker‘ og derfra til ‘hvordan det føles‘. Den globaliserede verden er uordentlig, længe før den bliver kaotisk. Hvor nomos - loven - rådede, indtræder anomi - normopløsning.''"<ref>Jensen, s. 171</ref> Han fortsætter: "''Anomi er en tilstand, der opstår, når muren eroderer eller ligefrem kollapser, og der ikke længere er faste moralske sigtepunkter til at afgrænse, lede og fastholde menneskers og gruppers handlinger i den sociale helheds interesse.''"<ref>Jensen, s. 175</ref> Efter Jensens mening bliver resultatet det, han kalder "moderne barbarer"<ref>Jensen, s. 176</ref> kendetegnede af ansvarsløshed<ref>Jensen, s. 197</ref>, korruption<ref>Jensen, s. 198f</ref>, anarki<ref>Jensen, s. 143ff</ref>, åbenlyst snylteri på det offentlige baseret på "rettighedskulturen"<ref>Jensen, s. 105</ref> og psykopatisk adfærd<ref>Jensen, s. 142</ref> fx at stjæle biler, køre cyklister ned og bestjæle dem<ref>Jensen, s. 154</ref>. |
||
===Øget refleksivitet=== |
|||
En af de centrale kendetegn ved det senmoderne samfund er opløsning af traditioner og traditionelle fællesskaber, samt en individualiseret værdipluralistisk kultur med en stærkt øget refleksivitet. Aftraditionaliseringen gør, at ingen normer, værdier og livsforløb længere noget det senmoderne menneske får fra fællesskabet, men er blevet noget man selv vælger. Af den grund er det senmoderne samfund præget af kontinuerlig individualisering og selvrealisering, hvor enhver social aktivitet er en anledning til refleksion. Alt i det senmoderne menneskeliv er et valg, arbejde, omgangskreds, fritid, partner osv. osv. |
|||
I det senmoderne samfund er de nærmeste relationer ikke længere nødvendigvis kernefamilien, men kan være f.eks. venner og bekendte, eller nye alternative familiestrukturer. Sociologen Lars Dencik taler om fire forskellige typer af familier i det senmoderne samfund teamfamilien, den traditionelle stærke familie, svingdørsfamilien og det sociale akvarium <ref name = "sociologiskset1"/> . |
|||
== Risikosamfund == |
== Risikosamfund == |
||
Den tyske sociolog [[Ulrich Beck]] kalder den nye samfundstype for ''risikosamfundet'' (''Risikogesellschaft'' (1986)). Han mener at det senmoderne samfund er kendtegnet ved dets produktion af risici, og er et pessimistisk syn på den moderne udviklingstanke, hvor det moderne samfund producerede værdier og goder til samfundet, som ganske vist blev fordelt ulige, så producere det senmoderne samfund risici som rammer mere lige. Med risici mener Beck samfundsskabte problemstillinger og problemstillinger. Disse er ikke altid objektivt målbare, og kan derfor afhænge meget af perspektivet af det refleksive individ, hvor det definitionerne og forståelsen af problemerne har en afgørende rolle, terrorisme og klimaforandringer er gode eksempler. Beck selv mener at ''risikosamfundet'' skal forstås som en civilisationskritisk begreb, mens Giddens mener at begrebet passer ind i hans egen teorier <ref name = "GyldenWiki1"/> <ref name = "miljoepolitik1"/> <ref name = "samfnustxb1"/> <ref name = "sociologiskset1"/> <ref name = "sociologiskset2"/>. |
|||
Den internationale afhængighed sætter [[nationalstaten]] under pres, hvilket styrker [[nationalisme]]n. Men den internationale afhængighed skaber også risici, som er uforudsete og som ikke kan påvirkes af det enkelte individ eller den enkelte stat, dette kaldes risikosamfundet. |
|||
== Kritik af moderniseringen == |
|||
Risikosamfundet er også, at man må rådspørge sig hos eksperter, som man ikke kender (såkaldte [[ansigtsløse relationer]]). Da man ikke kender konsekvenserne af sine valg, skaber det usikkerhed. Det udefrastyrede menneske ser globaliseringen og risikosamfundet som muligheder, mens mere traditionelt tænkende ser dem som farlige udfordringer. Det skaber polarisering mellem dem, som vælger at tage udfordringen op, og dem, som ikke gør. Familiens betydning bliver mindre, nogle af dens funktioner er overtaget af den udviklede [[velfærdsstat]]. |
|||
| ⚫ | Hvor [[Jean-Jacques Rousseau]] i bogen "''Samfundspagten''" beskrev forholdet mellem samfundsfællesskabet og individet som en stiltiende aftale, hvor individet giver afkald på sin ubetingede frihed og indgår en forpligtelse til at respektere og overholde de love og regler, som samfundet hviler på<ref>Jean-Jacques Rousseau, s. 83-85</ref>, mener nogle kritikere af det senmoderne samfund, at denne samfundspagt reelt er opsagt i dag. [[Henrik Jensen]] mener i sin debatbog, at "''Moderniseringen medfører en relativisering af moralen, vi går fra moral til ‘etikker‘ og derfra til ‘hvordan det føles‘. Den globaliserede verden er uordentlig, længe før den bliver kaotisk. Hvor nomos - loven - rådede, indtræder anomi - normopløsning.''"<ref>Jensen, s. 171</ref> Han fortsætter: "''Anomi er en tilstand, der opstår, når muren eroderer eller ligefrem kollapser, og der ikke længere er faste moralske sigtepunkter til at afgrænse, lede og fastholde menneskers og gruppers handlinger i den sociale helheds interesse.''"<ref>Jensen, s. 175</ref> Efter Jensens mening bliver resultatet det, han kalder "moderne barbarer"<ref>Jensen, s. 176</ref> kendetegnede af ansvarsløshed<ref>Jensen, s. 197</ref>, korruption<ref>Jensen, s. 198f</ref>, anarki<ref>Jensen, s. 143ff</ref>, åbenlyst snylteri på det offentlige baseret på "rettighedskulturen"<ref>Jensen, s. 105</ref> og psykopatisk adfærd<ref>Jensen, s. 142</ref> fx at stjæle biler, køre cyklister ned og bestjæle dem<ref>Jensen, s. 154</ref>. |
||
== Referencer == |
== Referencer == |
||
{{Reflist| |
{{Reflist|3|refs= |
||
<ref name = "samfnustxb1"> {{cite web | url=https://samfnustxb.systime.dk/index.php?id=10605 |title=Det senmoderne samfund |language=Dansk |last=Øe |first=Michael |publisher=systime.dk |accessdate=2017-06-17 }}</ref> |
|||
<ref name = "sociologiskset1"> {{cite web | url=https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=407 |title=Det senmoderne samfund |language=Dansk |publisher=systime.dk |accessdate=2017-06-17 }}</ref> |
|||
<ref name = "sociologiskset2"> {{cite web | url=https://sociologiskset.systime.dk/index.php?id=86 |title=Ulrik Beck og risikosamfundet |language=Dansk |publisher=systime.dk |accessdate=2017-06-17 }}</ref> |
|||
<ref name = "miljoepolitik1"> {{cite web | url=https://miljoepolitik.systime.dk/index.php?id=616 |title=Ulrik Beck og risikosamfundet |language=Dansk |publisher=systime.dk |accessdate=2017-06-17 }}</ref> |
|||
<ref name = "faktalink1"> {{cite web | url=https://faktalink.dk/titelliste/senmodernitet |title=Senmodernitet |language=Dansk |publisher=Faktalink.dk |accessdate=2017-06-17 }}</ref> |
|||
<ref name = "GyldenWiki1"> {{cite web | url=http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Sociologi/Samfund/risikosamfund |title=risikosamfund|language=Dansk |publisher=Gyldendal |accessdate=2017-06-17 }}</ref> |
|||
}} |
|||
== Litteratur == |
== Litteratur == |
||
===Dansksproget eller oversat til dansk=== |
===Dansksproget eller oversat til dansk=== |
||
| Linje 46: | Linje 57: | ||
*Scott Lash: ''The Sociology of Postmodernism''. Routledge, 1990. |
*Scott Lash: ''The Sociology of Postmodernism''. Routledge, 1990. |
||
*[[Jean-Jacques Rousseau]]: ''Samfundspagten'', kapitel 6; København 1987; ISBN 87-7245-1890 |
*[[Jean-Jacques Rousseau]]: ''Samfundspagten'', kapitel 6; København 1987; ISBN 87-7245-1890 |
||
== Eksterne henvisninger == |
|||
*[http://gaderummet.dk/historie_html/naar%20unge%20gaar%20til%20yderlighederne.pdf Birgitte Ahm m.fl.: ''Unge der går til yderligheder - om det autonome miljø på Nørrebro''; 2001] |
|||
[[Kategori:Samfund]] |
[[Kategori:Samfund]] |
||
[[Kategori: |
[[Kategori:Sociologi]] |
||
Versionen fra 18. jun. 2017, 05:28
Det senmoderne samfund er et sociologisk begreb af den engelske sociolog Anthony Giddens, begrebet betegner tendenser og karakteristikker i nutidens samfund. Det senmoderne samfund byder på en række ændringer i samfundet set i forhold til den tidligere periode, det moderne samfund. Det senmoderne samfund har sin stille begyndelse allerede efter 2. verdenskrig, men forandringerne var først tydelige i og efter 1970'erne, hvor sociologer blev overbeviste om at en ny samfundstype var på vej, denne nye samfundstype har et utal af navne servicesamfund, informationssamfund, netværkssamfund, samt post-moderne eller post-industrielt samfund, det er især sidstnævnte Giddens gør lidt op med, i og med at han hævder at den nye samfundstype er en fortsættelse af moderniteten.
Det senmoderne samfund kendetegnes ved aftraditionalisering, individualisering, urbanisering, globalisering, ændringer i familiestruktur og kønsroller. Det senmoderne samfund er også præget af store byer, hvis indbyggere er beskæftiget i serviceerhverv, og Industrialiseringen er for længst gennemført, og den igangværende it-revolution ændrer vores forhold til information [1] [2].
Mens Anthony Giddens er ophavsmand og den vigtigste sociolog i forbindelse med begrebet, så er det co-udviklet af flere sociologer, som alle har givet deres bud på hvad begrebet indebærer. Af sociologer foruden Anthony Giddens, hvis tanker også er toneangivende angående det senmoderne samfund, kan nævnes Ulrich Beck, som kalder det senmoderne samfund for risikosamfundet. Thomas Ziehe som er professor i pædagogik som har skrevet kritisk om den øget refleksivitet og individualisering. Samt Zygmunt Bauman som kalder det senmoderne samfund for den flydende modernitet, og har fokuseret på indflydelsen af den økonomiske globalisering. I danmark har forfatteren Henrik Jensen gjort sig bemærket som en kritiker af moderniseringens udviklingstræk.
Centrale tendenser
Anthony Giddens mener at det senmoderne samfund er en radikalisering af moderniteten, en fortsættelse af moderniteten, ikke en afløsning. Han mener dermed ikke at der er tale om et postmoderne samfund, fordi der er tale om fortsættelse af moderniteten. Det senmoderne samfund kendetegnes ved opløsning af traditioner og traditionelle fællesskaber, samt en individualiseret værdipluralistisk kultur med en stærkt øget refleksivitet. Det senmoderne samfund er præget af selvrealisering, med en endeløs række af valg blandt en næsten lige så endeløs række af muligheder, som betyder stor personlig frihed for individet, men også et næsten overvældende ansvar for at træffe de rigtige valg [1] [2].
Adskillelse af tid og rum
I det traditionelle samfund var det nødvendigt at man var tilstede på samme sted og tid hvis man ville kommunikere med nogen. Den moderne teknologi har gjort det muligt at kommunikere med andre på store afstande, hvor som helst på kloden. Man kan sende en besked, som modtageren vil modtage på et senere tidspunkt. Denne adskillelse af tid og rum i forbindelse med menneskelige interaktioner byder på en anderledes type sociale relationer og samværsformer, disse er især synlige i diverse sociale medier, har tendens til at være mindre nære og dybdegående, samt med at tage tid fra familielivet og de nære venne-relationer. Omvendt er der også en større social berøringsoverflade, der giver mulighed for mere kontakt med en større del af den udvidede familie og gamle venner, samt at vedligeholde kontakt på trods af adskillesen i tid og afstande [3] .
Udlejring af sociale systemer
Anthony Giddens siger at vi i det senmoderne samfund er afhængige af abstrakte- eller ekspertsystemer og symbolske tegn, samt at der sker en udlejring af sociale relationer.
Abstrakte- og ekspertsystemer kan have forskellig karakter, borgere i det senmoderne samfund er tvunget til at have tillid til de abstrakte systemer. Forældre og børn bliver helt afhængige af, at der er eksperter i børnepasning og undervisning som kan tage over, mens forældrene er på arbejde. Anthony Giddens kalder dette udlejring af sociale relationer, fordi der netop tales om opgaver der før blev udført af familien. I det senmoderne samfund er der eksperter til alt, ligefra sundhedspleje til trafiksikkerhed. Denne udlejring af sociale systemer til abstrakte systemer gør også det senmoderne samfund afhængige af det Giddens betegner symbolske tegn. Symbolske tegn er oftest en del af udlejringen, det bedste eksempel på et symbolsk tegn er, penge.
De abstrakte systemer kan derfor ikke undværes i et senmoderne samfund, hvor globaliseringen og den teknologiske udvikling gør, at vi er afhængige af de abstrakte systemers evne til at fungere, samtidig med at vi også er afhængige af, at de ekspertpersoner som udvikler og styrer de abstrakte systemer, gør det på en sådan måde, så de systemer der laves er sikre [3] .
Øget refleksivitet
En af de centrale kendetegn ved det senmoderne samfund er opløsning af traditioner og traditionelle fællesskaber, samt en individualiseret værdipluralistisk kultur med en stærkt øget refleksivitet. Aftraditionaliseringen gør, at ingen normer, værdier og livsforløb længere noget det senmoderne menneske får fra fællesskabet, men er blevet noget man selv vælger. Af den grund er det senmoderne samfund præget af kontinuerlig individualisering og selvrealisering, hvor enhver social aktivitet er en anledning til refleksion. Alt i det senmoderne menneskeliv er et valg, arbejde, omgangskreds, fritid, partner osv. osv.
I det senmoderne samfund er de nærmeste relationer ikke længere nødvendigvis kernefamilien, men kan være f.eks. venner og bekendte, eller nye alternative familiestrukturer. Sociologen Lars Dencik taler om fire forskellige typer af familier i det senmoderne samfund teamfamilien, den traditionelle stærke familie, svingdørsfamilien og det sociale akvarium [3] .
Risikosamfund
Den tyske sociolog Ulrich Beck kalder den nye samfundstype for risikosamfundet (Risikogesellschaft (1986)). Han mener at det senmoderne samfund er kendtegnet ved dets produktion af risici, og er et pessimistisk syn på den moderne udviklingstanke, hvor det moderne samfund producerede værdier og goder til samfundet, som ganske vist blev fordelt ulige, så producere det senmoderne samfund risici som rammer mere lige. Med risici mener Beck samfundsskabte problemstillinger og problemstillinger. Disse er ikke altid objektivt målbare, og kan derfor afhænge meget af perspektivet af det refleksive individ, hvor det definitionerne og forståelsen af problemerne har en afgørende rolle, terrorisme og klimaforandringer er gode eksempler. Beck selv mener at risikosamfundet skal forstås som en civilisationskritisk begreb, mens Giddens mener at begrebet passer ind i hans egen teorier [4] [5] [1] [3] [6].
Kritik af moderniseringen
Hvor Jean-Jacques Rousseau i bogen "Samfundspagten" beskrev forholdet mellem samfundsfællesskabet og individet som en stiltiende aftale, hvor individet giver afkald på sin ubetingede frihed og indgår en forpligtelse til at respektere og overholde de love og regler, som samfundet hviler på[7], mener nogle kritikere af det senmoderne samfund, at denne samfundspagt reelt er opsagt i dag. Henrik Jensen mener i sin debatbog, at "Moderniseringen medfører en relativisering af moralen, vi går fra moral til ‘etikker‘ og derfra til ‘hvordan det føles‘. Den globaliserede verden er uordentlig, længe før den bliver kaotisk. Hvor nomos - loven - rådede, indtræder anomi - normopløsning."[8] Han fortsætter: "Anomi er en tilstand, der opstår, når muren eroderer eller ligefrem kollapser, og der ikke længere er faste moralske sigtepunkter til at afgrænse, lede og fastholde menneskers og gruppers handlinger i den sociale helheds interesse."[9] Efter Jensens mening bliver resultatet det, han kalder "moderne barbarer"[10] kendetegnede af ansvarsløshed[11], korruption[12], anarki[13], åbenlyst snylteri på det offentlige baseret på "rettighedskulturen"[14] og psykopatisk adfærd[15] fx at stjæle biler, køre cyklister ned og bestjæle dem[16].
Referencer
- ^ a b c Øe, Michael. "Det senmoderne samfund". systime.dk. Hentet 2017-06-17.
- ^ a b "Senmodernitet". Faktalink.dk. Hentet 2017-06-17.
- ^ a b c d "Det senmoderne samfund". systime.dk. Hentet 2017-06-17.
- ^ "risikosamfund". Gyldendal. Hentet 2017-06-17.
- ^ "Ulrik Beck og risikosamfundet". systime.dk. Hentet 2017-06-17.
- ^ "Ulrik Beck og risikosamfundet". systime.dk. Hentet 2017-06-17.
- ^ Jean-Jacques Rousseau, s. 83-85
- ^ Jensen, s. 171
- ^ Jensen, s. 175
- ^ Jensen, s. 176
- ^ Jensen, s. 197
- ^ Jensen, s. 198f
- ^ Jensen, s. 143ff
- ^ Jensen, s. 105
- ^ Jensen, s. 142
- ^ Jensen, s. 154
Litteratur
Dansksproget eller oversat til dansk
- *Beck, Ulrich(1999): Risikosamfundet: på vej mod en ny modernitet. – Hans Reitzel
- Giddens Anthony (1995): Sociologi – en kort, men kritisk introduktion, Kbh.
- Giddens, Anthony (2000): Modernitet og selvidentitet: selvet og samfundet under sen-moderniteten, Hans Reitzel (Kbh.).
- Giddens, Anthony (2001): Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzel, Kbh.
- Habermas, Jürgen (1981): Strategie des kommunikativen Handelns, Frankfurt a.M
- Jensen, Henrik: Det ordentlige menneske; Kristeligt Dagblads Forlag A/S 2009; ISBN 978-87-7467-0407
Fremmedsproget
- Zygmunt Bauman, Liquid Modernity. Cambridge: Polity Press ISBN 0-7456-2409-X
- Ulrich Beck, Anthony Giddens and Scott Lash. 1994.Reflexive Modernization: Politics, Tradition and Aesthetics in the Modern Social Order. Blackwell.
- Ulrich Beck: Risk Society. SAGE Publications 1992.
- Anthony Giddens: The Consequences of Modernity. Stanford University Press 1991.
- Habermas, Jürgen (1981): Strategie des kommunikativen Handelns, Frankfurt a.M
- Scott Lash: The Sociology of Postmodernism. Routledge, 1990.
- Jean-Jacques Rousseau: Samfundspagten, kapitel 6; København 1987; ISBN 87-7245-1890