Gottfried Wilhelm Leibniz: Forskelle mellem versioner
Nogle detaljer i relation til hans arbejde iden for matematik samtidigt med Newton. |
Rmir2 (diskussion | bidrag) indsat note + litteratur |
||
| Linje 32: | Linje 32: | ||
== Filosofi == |
== Filosofi == |
||
Leibniz udviklede [[differentialregning|differential-]] og [[integralregning]]en uafhængigt af Isaac Newton cirka 10 år efter [[Isaac Newton|Newtons]] udgivelse. |
Leibniz udviklede [[differentialregning|differential-]] og [[integralregning]]en<ref>Pahuus, s. 9</ref> uafhængigt af Isaac Newton cirka 10 år efter [[Isaac Newton|Newtons]] udgivelse. |
||
Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i ''Monadologie'' 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som [[Descartes]] redegjorde for i sine [[Meditationer]], medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af ''en'' værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader – altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", altså er et lukket `system` som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ [[metafysik]] har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden. |
Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i ''Monadologie'' 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som [[Descartes]] redegjorde for i sine [[Meditationer]], medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af ''en'' værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader – altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", altså er et lukket `system` som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ [[metafysik]] har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden. |
||
| Linje 42: | Linje 42: | ||
== Se også == |
== Se også == |
||
* [[Leibniz' række]] |
* [[Leibniz' række]] |
||
== Litteratur == |
|||
* Mogens Pahuus: "Leibniz" i serien: ''De store tænkere''; Munksgaard, København 1991; ISBN 87-16-10873-6 |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
Versionen fra 22. mar. 2018, 12:33
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (februar 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Gottfried Leibniz | |
|---|---|
.jpg) Christoph Bernhard Francke: portræt af Gottfried Leibniz (ca. 1695), Herzog Anton Ulrich-Museum. | |
| Personlig information | |
| Født |
1. juli 1646  Leipzig, Sachsen, Tyskland |
| Død |
14. november 1716 (70 år) Hannover, Niedersachsen, Tyskland |
| Gravsted |
Neustädter Hof- und Stadtkirche St. Johannis |
| Ægtefælle |
Blev aldrig gift |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Friedrich-Schiller-Universität Jena (1663-1663), Leipzig Universitet (1661-1666), Alte Nikolaischule (1653-1661), Thomasschule zu Leipzig, Universität Altdorf (1666-1667) |
| Elev af |
Jakob Thomasius, Erhard Weigel, Bartholomäus Leonhard von Schwendendörffer |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1673), Académie des sciences (1700), Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1700), Pavelige Videnskabsakademi (1689) |
| Beskæftigelse |
Logiker, musikolog, musikteoretiker, politisk rådgiver, fysiker, matematiker, bibliotekar, jurist, diplomat, historiker med flere |
| Fagområde |
Kristen apologetik, matematisk analyse |
| Arbejdsgiver |
Leipzig Universitet |
| Arbejdssted |
Hannover (fra 1676), Wien (1712-1714), Leipzig, Rom, Wolfenbüttel (fra 1690), Altdorf bei Nürnberg, Berlin, London, Paris |
| Elever |
Jakob Bernoulli, Johann Bernoulli, Rafael Levi |
| Kendte værker |
Leibniz notation[1], Monadologi[2], integralregning, Système nouveau de la nature[3], Stepped Reckoner[4] med flere |
| Bevægelse |
Rationalisme |
| Påvirket af |
Hypatia af Alexandria, Jakob Bernoulli, Johann Amos Comenius, Maimonides, Blaise Pascal med flere |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Fellow of the Royal Society (1673) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gottfried Wilhelm Leibniz (1. juli 1646 – 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Han arbejdede ihærdigt for at skabe en religiøs verdensfred, idet han søgte at forene videnskab og religion i en helhed. Han arbejdede også med en ide om et folkenes forbund, der skulle bygge på staternes ligeret. Han anses for den sidste polyhistor, der beherskede hele sin samtids viden og kundskab.
Filosofi
Leibniz udviklede differential- og integralregningen[5] uafhængigt af Isaac Newton cirka 10 år efter Newtons udgivelse. Derudover er han kendt for sin opdeling af verden i et uendeligt antal metafysiske substanser kaldet Monader, beskrevet i Monadologie 1714, og som er det materielles essens. Leibniz mener, at hvis den materielle verdens essens er udstrækning, som Descartes redegjorde for i sine Meditationer, medfører dette, at de materielle legemer kan deles i en uendelighed, og derfor er det absurd at tildele materien udstrækning som essens. I modsætning til Descartes´ dualistiske verdensbillede har Leibniz et monistisk verdensbillede i form af en værensform, nemlig monaderne, som dog må siges at repræsentere et pluralistisk verdensbillede med et uendeligt antal monader – altså værenssubstanser. Disse monader har "ingen vinduer", altså er et lukket `system` som ikke kan påvirkes, og i følge Leibniz´ metafysik har Monaderne (af Gud) en præetableret harmoni, som sørger for verdensordenen. Det materielle verden er ifølge Leibniz udelukkende en fænomenverden.
Erkendelsesteori
Der eksisterer kun to arter af sande domme:
- 1. Domme der nødvendigvis er sande, altså fornuftsandheder.
- 2. Faktiske sandheder, altså sandheder der faktisk er sande, men ikke nødvendigvis er det.
Se også
Litteratur
- Mogens Pahuus: "Leibniz" i serien: De store tænkere; Munksgaard, København 1991; ISBN 87-16-10873-6
Eksterne henvisninger
- Gottfried Wilhelm Leibniz på Leksikon.org
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på fransk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Pahuus, s. 9