Rudolf Diesel: Forskelle mellem versioner
Rodejong (diskussion | bidrag) Wikificering, Infoboks, m.fl. |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Ingen kilder|dato= marts 2018}} |
|||
{{Infoboks Wikidata person |
|||
| wikidata = alle |
|||
| ingen_wikidata = |
|||
| navn = |
|||
| fulde navn = |
|||
| fødselsnavn = |
|||
| billede = |
|||
| billedtekst = |
|||
| billedstørrelse = |
|||
| imagealt = |
|||
| fødselsdag = |
|||
| fødselsdato = |
|||
| fødested = |
|||
| dødsdato = <!-- {{dødsdato og alder|dødsår|måned|dag|Fødselsår|måned|dag}} --> |
|||
| dødsted = |
|||
| dødsmåde = |
|||
| dødsårsag = |
|||
| dræbt af = |
|||
| bopæl = |
|||
| gravsted = |
|||
| statsborgerskab = |
|||
| sprog = |
|||
| religion = |
|||
| politik = |
|||
| far = |
|||
| mor = |
|||
| søskende = |
|||
| ægtefælle = |
|||
| partner = |
|||
| børn = |
|||
| uddannelsessted = |
|||
| kendt_for = |
|||
| beskæftigelse = |
|||
| beskrevet = |
|||
| webside = |
|||
| signatur = |
|||
| signaturstørrelse = |
|||
| andet = |
|||
| noter = |
|||
}} |
|||
[[Fil:Dieselmotor_vs.jpg|150px|thumb|right| En-cylindret dieselmotor]] |
[[Fil:Dieselmotor_vs.jpg|150px|thumb|right| En-cylindret dieselmotor]] |
||
| Linje 11: | Linje 52: | ||
Diesel blev beskrevet som et "højtryksmenneske". Han prøvede metodisk at forøge sin præstationsevne efter det samme [[princip]] som sin motor. Han befandt sig periodevis i en tilstand af konstant "nervespænding og åndelig opphidselse". Da han besøgte verdensudstillingen i [[1889]], følte han sig så overstimuleret af indtrykkene, at han selv troede, han var ved at dø: "Jeg sprang ud midt i udstillingen, tog en taxa og nåede frem til lægen, før kontortiden var omme...jeg var så oprørt, at jeg knapt mere kan...," skrev han i en stil, der var lige så fragmenteret som hans eget indre. |
Diesel blev beskrevet som et "højtryksmenneske". Han prøvede metodisk at forøge sin præstationsevne efter det samme [[princip]] som sin motor. Han befandt sig periodevis i en tilstand af konstant "nervespænding og åndelig opphidselse". Da han besøgte verdensudstillingen i [[1889]], følte han sig så overstimuleret af indtrykkene, at han selv troede, han var ved at dø: "Jeg sprang ud midt i udstillingen, tog en taxa og nåede frem til lægen, før kontortiden var omme...jeg var så oprørt, at jeg knapt mere kan...," skrev han i en stil, der var lige så fragmenteret som hans eget indre. |
||
I [[1898]] følte han et konstant hjernebrus, som truede med at trykke ham ned i "en sort afgrund", og frygtede at blive sindssyg. Hans læge forbød ham at arbejde, og foreskrev halvt års ophold på et nerve[[sanatorium]], men snart var Diesel igen manisk optaget af vekselvis sin motors fremtid og forskellige politisk-[[Utopi|utopiske]] projekter. Dette var en selvforbrænding, som førte i retning af [[selvmord]]. Omstændighederne i forbindelse med hans død er uklare. Han forsvandt fra postskibet ''Dresden'' under en overfart fra [[Antwerpen]] til [[Harwich]]. På forhånd havde han markeret dagen med et tyndt [[blyant]]kors i sin [[almanak]]. <ref>Karin Johannisson: ''Melankolske rom'' (s. 194-5), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8</ref> |
I [[1898]] følte han et konstant hjernebrus, som truede med at trykke ham ned i "en sort afgrund", og frygtede at blive sindssyg. Hans læge forbød ham at arbejde, og foreskrev halvt års ophold på et nerve[[sanatorium]], men snart var Diesel igen manisk optaget af vekselvis sin motors fremtid og forskellige politisk-[[Utopi|utopiske]] projekter. Dette var en selvforbrænding, som førte i retning af [[selvmord]]. Omstændighederne i forbindelse med hans død er uklare. Han forsvandt fra postskibet ''Dresden'' under en overfart fra [[Antwerpen]] til [[Harwich]]. På forhånd havde han markeret dagen med et tyndt [[blyant]]kors i sin [[almanak]]. <ref>[[Karin Johannisson]]: ''Melankolske rom'' (s. 194-5), forlaget Cappelen Damm, [[Oslo]] 2010, {{ISBN |978-82-02-32188-8}}</ref> |
||
== |
== Noter == |
||
{{reflist}} |
|||
<References /> |
|||
== Eksterne henvisninger == |
== Eksterne henvisninger == |
||
{{Commonscat|Rudolf Diesel}} |
{{Commonscat|Rudolf Diesel}} |
||
| ⚫ | |||
{{DE-biostub}} |
{{DE-biostub}} |
||
{{FD|1858|1913|Diesel, Rudolf}} |
{{FD|1858|1913|Diesel, Rudolf}} |
||
| ⚫ | |||
[[Kategori:Ingeniører fra Tyskland]] |
[[Kategori:Ingeniører fra Tyskland]] |
||
Versionen fra 30. mar. 2018, 16:43
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Rudolf Diesel | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Rudolf Christian Karl Diesel  18. marts 1858 Paris, Frankrig |
| Død |
30. september 1913 (55 år) Engelske Kanal, Storbritannien/Frankrig |
| Dødsårsag |
Drukning |
| Gravsted |
hav |
| Bopæl |
London |
| Ægtefælle |
Louise Martha Diesel |
| Børn |
Hedwig von Schmidt, Eugen Diesel |
| Familie |
Paul Barnickel (nevø) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Technische Universität München, Ludwig-Maximilians-Universität München |
| Medlem af |
Verein Deutscher Ingenieure (1911-1913) |
| Beskæftigelse |
Iværksætter, opfinder, ingeniør, esperantist |
| Fagområde |
Ingeniør |
| Arbejdsgiver |
MAN SE, Sulzer AG |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Elliott Cresson-medaljen (1901), National Inventors Hall of Fame (1976) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Rudolf Christian Karl Diesel (18. marts 1858 i Paris – 29. september 1913) var ingeniør og opfinder. Diesel opfandt dieselmotoren til afløsning af dampmaskinen, som har en ringe udnyttelse af energien (ca. 10 %) og Nikolaus Ottos motor, som brugte tændrør til at antænde brændstoffet med.
Liv
Diesel blev født i Paris. Hans forældre var tyske indvandrere, der stammede fra Bayern. Han fik sin uddannelse fra München polytekniske skole. Efter endt uddannelse begyndte han at arbejde med køleskabe, men udviklede en forkærlighed for motordesign.
Diesel er kendt for dieselmotoren, som han tog to patenter på i 1893, med forbrændingskammer i en cylinder, og som han videreudviklede til en motor, som kunne sættes i produktion i 1897. Før han fik den produktionsklar, blev han næsten dræbt, da en motor eksploderede. Dette var også den første motor, hvor drivstof antændtes uden et tændrør (gnist). Selv kaldte han den "oliemotor", og modellen han viste frem på verdensudstillingen i Paris i 1900, anvendte jordnøddeolie som drivstof.
Helbred
Diesel blev beskrevet som et "højtryksmenneske". Han prøvede metodisk at forøge sin præstationsevne efter det samme princip som sin motor. Han befandt sig periodevis i en tilstand af konstant "nervespænding og åndelig opphidselse". Da han besøgte verdensudstillingen i 1889, følte han sig så overstimuleret af indtrykkene, at han selv troede, han var ved at dø: "Jeg sprang ud midt i udstillingen, tog en taxa og nåede frem til lægen, før kontortiden var omme...jeg var så oprørt, at jeg knapt mere kan...," skrev han i en stil, der var lige så fragmenteret som hans eget indre.
I 1898 følte han et konstant hjernebrus, som truede med at trykke ham ned i "en sort afgrund", og frygtede at blive sindssyg. Hans læge forbød ham at arbejde, og foreskrev halvt års ophold på et nervesanatorium, men snart var Diesel igen manisk optaget af vekselvis sin motors fremtid og forskellige politisk-utopiske projekter. Dette var en selvforbrænding, som førte i retning af selvmord. Omstændighederne i forbindelse med hans død er uklare. Han forsvandt fra postskibet Dresden under en overfart fra Antwerpen til Harwich. På forhånd havde han markeret dagen med et tyndt blyantkors i sin almanak. [1]
Noter
- ^ Karin Johannisson: Melankolske rom (s. 194-5), forlaget Cappelen Damm, Oslo 2010, ISBN 978-82-02-32188-8
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne biografi om en tysker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |