Allehelgensaften

"Halloween" omdirigeres hertil. For anden betydning, se Halloween (film).

Allehelgensaften er altid den 31. oktober og dagen efter er allehelgensdag, som altid falder den 1. november. Allehelgenssøndag er første søndag efter allehelgensdag og er den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. På allehelgenssøndag tændes der typisk lys og man fejrer troens forbilleder og mindes de døde. I nogle kirker oplæses navnene på de sognebørn, der er døde i løbet af året.

Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Begrebet Halloween, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, har en nær tilknytning til Allehelgensaften. Halloween fejres efter traditionen den 31. oktober.

Historisk

Allehelgensdag, den 1. november, blev indført som helligdag i den katholske kirke omkring år 610 af pave Bonifacius IV for at mindes alle, som var udnævnt til martyrer af kirken. I 731 blev den flyttet til 1. november og er siden blevet markeret som en festdag for de helgener, som ikke havde deres egen specielle mindedag.

Efter reformationen blev de to dage i Danmark lagt sammen til en enkelt mindedag for alle kristne, der var døde på grund af deres tro. Under Christian 7. blev allehelgensdag flyttet fra 1. november til den første søndag i november ved helligdagsreformen af 1770.

Mindedagen er i det 21. århundrede ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn Halloween. I dag markeres mindedagen i Danmark nærmest efter den amerikanske model.

Allehelgensaften blev til som "Samhain", en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske og skotske immigranter, som tog de forskellige traditioner med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.

Allehelgensaften i engelsksprogede lande (Halloween)

Et udhulet græskar med udskårne huller, formet som et ansigt, er symbol på Halloween

I USA, Skotland og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, som er en forkortelse af "All Hallows' Eve", og er en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.

Halloween kan sammenlignes med fastelavn i Danmark: børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, "ballade eller slik").

En af de mest kendte halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, Jack o' Lanterns. De traditionelle halloween-farver er sort og orange.

Etymologi

Ordet halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve i Skotsk, da det er aftenen før "All Hallows' Day" (allehelgensdag). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, til paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november.

Begrebet Halloween i Danmark

Den amerikanske "halloween" begyndte at vinde popularitet i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning mv.

I år 2000 begyndte legetøjskæden Fætter BR at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby osv. I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis halloween-arrangement, hvilket gjorde efterårsferien til Tivolis mest besøgte periode. Senere begyndte også Legoland, Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og Bonbon-Land at bruge temaet i efterårsferien, svarende til at det i USA er en stor tradition, at forlystelsesparker gør meget ud af deres halloweendage, under navne som Fright Fest, Halloweekends, Scarowinds, etc.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år steg til 400.000 i 2008, og i 2015 var nået op på 800.000 græskar.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Allehelgensaften