Mogens Scott-Hansen

Mogens Scott-Hansen
Personlig information
Født	17. marts 1929 Assens, Danmark
Død	2004 Ulkebøl, Danmark
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Amatørhistoriker, ingeniør
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Mogens Scott-Hansen (Scott) (født 1929, Assens - død 2004, Ulkebøl) var en dansk amatørhistoriker, kendt for sit meget store ulønnede pionerarbejde med at registrere og formidle den glemte og delvis forsvundne tyske forsvars-stilling fra 1. verdenskrig, Sikringsstilling Nord.

Scotts baggrund

Scott var søn af en skolelærer, og fattede tidligt interesse for historie. Både den nære og verdenshistorien. Som syv-årig flyttede Scott med faderen til Odense, hvor han boede de næste 18 år.

Scott udviste under besættelsen en mere end almindelig nysgerrighed. Om det skyldtes en ubevidst forståelse af, at oplevelser i nuet er morgendagens historie, eller blot hans udprægede nysgerrighed skal være usagt, men den unge mand var konstant på farten for at se og opleve mest muligt. Faderen støttede ham i dette, for som faderen sagde ”Der blev skrevet historie – og så måtte de lære at dukke sig”. Dette førte til at Scott udførte små opgaver som f.eks. kurer- og skygningsopgaver for modstandsbevægelsen.

I 1955 dimitterede han som maskiningeniør fra Odense Maskinteknikum.

Via forskellige kortere ansættelser, bl.a. på Hudevad Radiatorabrik, fik han i 1969 ansættelse som ingeniør på Danfoss på Als.

Hans første møde med Sikringsstilling Nord

Bunkeren på Store Borgbjerg 2017

I 1942 så den da 12 årige Scott første gang dele af Sikringsstilling Nord.

Det skete på en cykeltur fra Odense til ringridning i Sønderborg sammen med sin far. Faderen havde hørt om rester af en let tysk forpoststilling fra 1. verdenskrig, der skulle ligge nord for det tyske mindretals samlingspunkt ved Knivsbjerg syd for Åbenrå.

De fandt den på vejen og de så en større betonbygning med meter tykke ydervægge. Det var observationsbunkeren på Store Borgbjerg. Begge var de tilstrækkeligt militærhistorisk velbevandret til at undre sig over, hvad denne massive bygning havde med let forpoststilling eller let feltbefæstning at gøre. Efterfølgende forsøgte den unge Scott at søge oplysninger om anlægget på biblioteket, men der fandtes intet.

Interessen vågner igen

I forbindelsen med ansættelsen på Danfoss var Scott flyttet til Guderup på Als. Da han nu var kommet til området faldt tankerne igen på det gamle tyske anlæg han havde set i 1942. Dog måtte han igen, efter en del søgen og spørgen sig for erkende, at der tilsyneladende intet var at finde. Historisk var anlægget både væk og glemt.

I 1975 blev ScottScott opmærksom på nogle artikler om Sikringsstilling Nord i Sønderjysk månedsskrift. De var skrevet af Ulrich greve Holstein og dr. phil Thøger Bang.

Her var den overordnede historie beskrevet, og Scott opdagede at det faktisk drejede sig om et enormt anlæg med hundredvis af konstruktioner.

Det sprængte Gammelskov Batteri

Artiklerne rummede også nogle kildehenvisninger. En rekognosceringsrapport lavet af 8 pionerofficerer i 1921 samt en rapport over sprængningerne af de fleste anlæg i årene 1922-1926. Her fik han både fik bekræftet eksistensen, indsigt i stillingens forløb og en rimelig beskrivelse af de enkelte anlæg.

Og det var i sandhed et glemt anlæg han havde fundet. Efter det forskellige skyts var afhentet af tyskerne i 1919, foretog den danske hær en meget hastig recognoscering i 1921 med henblik på senere bortsprængning. Danmark ønskede ikke en stærk nordvendt stilling i sin sydlige baghave. Samtidig var stemningen efter genforeningen ikke for en bevarelse af tidligere tyske militære anlæg.

I årene 1922- 1926 gennemførtes en lang række sprængninger af anlæggene, og de forholdsvis få og små tilbageværende anlæg blev taget i brug som viktualierum og kartoffelkældre. I Tyskland var alle spor slettet efter det tyske militærarkiv brændte efter et engelsk luftangreb i 1944. Stillingen gled så at sige ud af både dansk og tysk historie.

Arbejdet med stillingen begynder

Med kopier af rapporterne begyndte Scott straks i 1975 at søge og registrere anlæggene fra øst mod vest tværs over Sønderjylland. Der var op mod ni hundrede anlæg, nogle synlige, nogle tildækkede eller sprængte. Scott satte sig for at finde og registrere dem alle. De betydelige kilder var de lokale lodsejere der havde nogle af de gamle anlæg på deres jorder og de nu ældre mennesker, der søm børn og unge havde færdedes mellem anlæggene. Den tyske bevogtning betragtede tilsyneladende ikke nysgerrige drenge som nogen større sikkerhedsrisiko.

Ud over at finde, opmåle og registrere de enkelte anlæg, begyndte Scott nu også et kæmpe projekt med at interviewe vidner og dermed samle et stort førstehåndsmateriale. I sidste øjeblik, for disse vidner var langt oppe i årene.

Han optog over 700 interviews på bånd, hvilket blev et meget væsentligt bidrag til historieskrivningen.

Fuldtidsarbejde

Scott i felten

Det blev snart klart for både Scott og hans hustru Mette Sarus Scott-Hansen, at fuldtidsarbejde som ingeniør på Danfoss om dagen og tilværelsen som pioner og ildsjæl i Sikringsstiling Nord om aftenen og natten var for voldsom. I 1978 opsagde han derfor, på opfordring af sin hustru Mette, sit ingeniørjob på Danfoss, for at hellige sig opgaven på fuld tid, uden nogen form for indkomst. De indstillede sig nu på kun at have hustruens indkomst som folkeskolelærer at leve for.

Scott med bombesøgeren

Med hele døgnet til rådighed blev arbejdet blev nu systematiseret,

Da der ikke var meget økonomisk råderum, konstruerede ingeniøren Scott forskellige sindrige hjemmemodificerede maskiner og instrumenter. Samtidig kunne han trække på et stort netværk. Bl.a. lånte han en militær bombesøger på en nærliggende flyvestation. Denne kunne registrere metal, og dermed armerings-jernene i en sprængt og begravet bunker i op til otte meters dybde.

Sideløbende afholdt Scott et stort antal fordrag og rundvisninger. Disse var medvirkende til bevidstgørelsen af anlægget historie og de enkelte anlægs betydning. En del anlæg blev hermed reddet fra ødelæggelse.

Efterhånden kom hustruen også med i arbejdet. Hun passede båndoptageren under interviews med vidner og skiftede billeder på dias-fremviseren under foredragene. I takt med hun ophørte på arbejdsmarkedet, deltog hun også i stigende grad også i feltarbejdet.

Livsværket

I slutningen af 1990-erne fik Scott konstateret alzheimer, og han døde i 2004. Han nåede i 1992 at udgive bogen "Sikringsstilling Nord" i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen.

Skiltning til anlæg

Han efterlod sit store og omfattende livsværk, men allerede under Scotts sygdom var de nærmeste samarbejdspartnere begyndt at forberede en bevaring.

En del af arkiverne blev erklæret bevaringsværdigt, og de findes i dag i digitaliseret form på Institut for Sønderjysk Lokalhistorie (ISL) i Åbenrå. Blandt dette materiale er lydfilerne fra de mange interviews.Scotts øvrige arkiver og mange af hans konstruktioner blev til Mettes lettelse overført til den nystiftede Støtteforening for Sikringsstilling Nord i 2014. Foreningen er hjemmehørende i Agerskov og opbevarer i en lille udstilling Scotts arkiver, hans sindrige instrumenter og ikke mindst originalerne af hans over 700 vidneafhøringer.

Fredning

Allerede i 1992 blev stillingens største anlæg, det sprængte Gammelskov Batteri, fredet i forbindelsen med fredningen af Gammelskov mose.

Først i årene 2016-2017 blev alle de enkelte anlæg fredet. Dette skete blandt andet på baggrund af Scotts omfattende registreringer.

En del anlæg ligger på privat grund, men der er etableret trampestier til dem.

Litteratur

• Thøger Bangs og Ulrich greve Holstein, Sønderjysk Månedsskrift 1975.
• Per Ole Schovsbo og Hans Ole Mathiessen, Sønderjysk Månedsskrift nr. 6, 1992. Tyske betonstillinger i Jylland 1916-1945.
• Mogens Scott-Hansen. Sikringsstilling Nord (1992)
• Leif O. Nørgaard, Tidsskriftet Ingeniøren nr. 25 1995. Sikringsstilling Nord blev hans livsværk.
• Hans Ole Mathiessen, Sønderjysk Månedsskrift nr. 4, 1995. Sikringsstilling Nord.
• Søren Østergaard. Scott (2018)

Referencer

• 1.Pionerbataljons rapport til krigsministeriet vedr. demoleringen, 1928.
• https://denstorekrig1914-1918.dk/verdenskrigens-spor-soenderjylland/
• http://www.military-history-denmark.dk