Assens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Assens. Der er også andre byer med dette navn, se Assens (Mariagerfjord Kommune).
Assens
købstadssegl fra 1591 Gammel gade
Assens segl.jpg
AssensStreet.JPG
WillemoesPOB.JPG
Huset hvor Peter Willemoes blev født.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Assens Kommune
Sogn: Assens Sogn
Postnr.: 5610 Assens
Demografi
Assens by: 6.012[1] (2015)
Kommunen: 41.046[1] (2015)
 - Areal: 512,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.assens.dk
Oversigtskort
         

Koordinater: 55°16′9″N 9°53′59″E / 55.26917°N 9.89972°Ø / 55.26917; 9.89972

Assens er en fynsk købstad med 6.012 indbyggere (2015)[1] beliggende ved Lillebælt. I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, hvilket betyder et næs bevokset med asketræer[2]. Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Byen Assens omtales første gang i Kong Valdemars jordebog i 1231. I 1524 opnåede byen købstadsrettigheder givet af Kong Frederik 1. Under Grevens fejde få år senere, blev byen stort set jævnet med jorden. Efter slaget ved Øksnebjerg blev byen plyndret af Kong Christian 3.'s tropper og ringmuren, som byen oprindeligt var omgivet af, blev revet ned.

Under Kong Christian 4. blev byen igen befæstet, nu med volde og grave, men under svenskekrigene blev byen endnu en gang stormet og plyndret. Denne gang i 1658 af svenske tropper, der i den strenge vinter gik over isen på Lillebælt fra Jylland.

Assens var fra Middelalderen det primære overfartssted til Slesvig og knudepunkt for trafikken mellem København og Hamborg.

I det 19. århundrede blev byen for alvor udviklet med anlæggelse af en egentlig havn i 1820, gasværk i 1855, sukkerfabrik og jernbaneforbindelsen fra Tommerup i 1884.

Med indvielsen af Lillebæltsbroen i 1935 mellem Middelfart og Snoghøj mistede Assens sin betydning som knudepunkt for trafikken mellem Fyn og Jylland, og byens udvikling stagnerede i midten af 20. århundrede.

Byens kirke, Vor Frue Kirke, stammer fra det 15. århundrede og har et ottekantet tårn.

Assens anno 1778[redigér | redigér wikikode]

"Assens" Købstad i Assens Amt, Fyens Stift, ligger 5 mile fra Odense, 4 fra Faaborg og 4 fra Middelfart. Byens våben er et lam med en fane 1591.

Kirken er anseelig med et ottekantet tårn og et ottekantet spir, på den østre side et mindre ottekantet spir, alt med bly belagt, der kaldes Vor Frue Kirke og fik en del tilbygninger 1500 af Peder Berrildsen. Prædikestolen er et smukt billedhuggerarbejde, stærkt forgyldt, døbefonten er også meget smuk. I byen er to danske skoler, fem fattigboder. Rådstuen består af to etagers bindingsværk. Nu er der kun en borgmester, som tillige er byfoged, og en by- og rådstueskriver. Bytinget holdes om tirsdagen.

Af private bygninger er der 260, hvoriblandt en del store gårde, dog alle af bindingsværk, som på nogle år er meget forbedrede og forsikret for 70.300 rigsdaler i brandkassen. Der er 13 gader, et torv og fire grundmurede poste. Indbyggerne består af 5 gejstlige, 11 kongelige betjente, 10 købmænd, 103 håndværkere, i alt 170 borgere og 830 personer, foruden en eskadron dragoner.

Byen har fem skibe, en jagtbåd og nogle både. Havnen er temmelig god, da et rev fra næsset skyder sig langt ud i havet og gør at fartøjerne kan ligge i sikkerhed. Færgerne er to åbne smakker, en postjagt og to store både. Byens jorder er 176 tønder 6 skæpper hartkorn. Enhver har sin del for sig selv. Der er to korn- og grynmøller og en stampemølle til et feldberederi ved en bæk lige uden for byen. Konsumptionen er 2.830 rigsdaler. Markeder holdes den 27. juni, 7. oktober og 28. oktober.

Ved Assens er der tre kilder, den ene ved strandbredden kaldet en helligkilde. Den anden ligger noget derfra ved strandbredden og den tredje oppe på marken, den har ypperligt vand.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Byen rummer mange små og mellemstore virksomheder, herunder chokoladeproducenten Summerbird, bryggeriet Vestfyen, sæbe (mm) producenten Plum og Skandinavisk Tobakskompagni. I mange år var byens skibsværft ved navn Assens Skibsværft A/S, der blev etableret i 1850, en af de største arbejdsgivere i byen.

I 1883-1884 etableredes i Assens en sukkerfabrik som især i roekampagnen beskæftigede mange mennesker. Sukkerfabrikken havde to roebaner (og en tredje fra Salbrovad) og fire saftstationer tilknyttet[3]. Sukkerfabrikken lukkede ved udgangen af 2006[4].

Kultur og idræt[redigér | redigér wikikode]

Tobaksgården.

Assens indviede i 2004 et stort kulturhus, Tobaksgården, med biograf, udstillingssal, teater- og koncertsal, café, musikskole og turistbureau. Bygningerne har været anvendt til fremstilling af tobaksprodukter[Kilde mangler] i en periode fra 1883, men huset har rødder tilbage til 1682[Kilde mangler].

Rådhuset i Assens. Bygningen er den tidligere sukkerfabrik.

Fire af Museum Vestfyns fem afdelinger ligger i Assens. Det: Ernst's Samlinger, Mands Samling, Toldbodhus, Willemoesgården og Vestfyns Kunstmuseum.

I lighed med Varde og Køge Mini-By, er også en model af det gamle Assens under opbygning, Assens Miniby.

Assens har forskellige faciliteter idrætsfaciliteter i og omkring byen: Træningsbaner, stadion og en byhal.

Arena Assens.

D. 17. juni 2011 blev et nyt idrætscenter, Arena Assens indviet i Assens. Arenaen er delvist indrettet i den tidligere saftstation der var en del af Assens Sukkerfabrik. Arenaen er nabo til Assens' rådhus, som er indrettet i andre af sukkerfabrikkens bygninger. Arenaen har to store haller, en café (Saftstationen), træningscenter og en række mindre lokaler til holdtræning.

Kirker og trossamfund[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]


Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. Politikens Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992, artiklen Assens.
  3. Jensen, Niels: Danske industribaner. ISBN 87-11-03960-4
  4. fyens.dk om lukning af sukkerfabrikken.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]