Assens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Assens. Der er også andre byer med dette navn, se Assens (Mariagerfjord Kommune).
Assens
købstadssegl fra 1591 Gammel gade
Assens segl.jpg
AssensStreet.JPG
WillemoesPOB.JPG
Huset hvor Peter Willemoes blev født.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Syddanmark
Kommune: Assens Kommune
Sogn: Assens Sogn
Postnr.: 5610 Assens
Demografi
Assens by: 6.110[1] (2016)
Kommunen: 41.224[1] (2016)
 - Areal: 512,00 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.assens.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°16′9″N 9°53′59″E / 55.26917°N 9.89972°Ø / 55.26917; 9.89972

Assens er en fynsk købstad med 6.110 indbyggere (2016)[1] beliggende ved Lillebælt. I Kong Valdemars Jordebog er Assens opført med navnet Asnæs, hvilket betyder et næs bevokset med asketræer[2]. Byen ligger i Assens Kommune og hører til Region Syddanmark.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Assens (Asnæs) nævnes i Kong Valdemars Jordebog 1231, hvor den med sit tilliggende er ansat for 20 mark guld. Hvornår den er bleven købstad, vides ikke, men den har stadig huse bygget i 1260.[3] I 1514 tillod Christian II, at borgerne i Assens her efter måtte yde den tiende af deres og byens Jorder, som de hidtil havde ydet til Gangtofte (Gamtofte) og Kerndorp (Kjærum) kirker, til Vor Frue Sognekirke i Assens, og nogle dage efter gav han byen et protektorium i almindelig form og stadfæstelse på de privilegier, som af Kong Hans og fremfarne konger vare givne borgmester, råd og menighed i Assens, samt ret til at nyde de friheder, som borgerne i Odense havde fået af de fremfarne konger, hvorpå de alllerede havde kongens stadfæstelse.[4] I 1524 blev privilegierne stadfæstede af Frederik I, men i øvrigt kendes de ikke, da byens arkiv blev bortført af de svenske 1657—60. Lige som flere af de fynske byer lå Assens til "Kongens Fadebur", det vil sige at kongen var nærmest dens herre og oppebar umiddelbart eller gennem sin byfoged skat og sagefald af byen (i kong Hans’ tid udgjorde det 450 mark årligt). Dens navn forekommer flere gange i middelalderen, således i 1305, da Erik Menved udstedte privilegierne for Svendborg herfra, og 1396, da dronning Margrethe I og Erik af Pommern mødtes i Assens til forhandling med de holstenske grever.[4] En stor del af byens betydning lå i, at den var det almindelige overfartssted fra Fyn til Jylland, en omstændighed, som dog også havde sine ulemper, da den medførte overførsel af tropper, gæsteri og lignende. Den havde kun een sognekirke, Vor Frue (foruden højalteret havde den et Sankt Birgitte, et Helligkors, et Sankt Catharine og et Sankt Gertruds alter), flere gilder, deriblandt et Sankt Jørgens, et Helligåndshus og et kloster.[5]

Provsten i Tofte var tillige forstander for Helligåndshuset, en stiftelse for fattige og syge, i hvilken plejen vel udførtes af en art gejstligt broderskab. Stiftelsestiden og beliggenheden kendes ikke; det nævnes første gang i 1472, da Eiler Hardenberg og Otto Skinkel gav det to gårde i Balslev og Viby. I begyndelsen af det 16. århundrede afstod, som det synes, provsten det til Karmeliterordenen, mulig for at bygningerne kunne benyttes til det Vor Frue eller Karmeliterkloster, som da grundlagdes i Assens; til gengæld skulde så dette opføre et nyt hospital. Takket være den første prior, den udmærket dygtige prædikant Morten Petersen, kom klosteret i anseelse, men efter hans fratræden 1514 gik det hurtigt tilbage for det, og 1515 forpligtedes karmeliterne til at overlevere provsten i Tofte alle Helligåndshusets klenodier, breve og privilegier mod at beholde dets bygninger og kapel og opføre det nye Helligåndshospital. Dette synes virkelig at være blevet rejst og at være det samme som det "Sankt Gertruds Kloster", som Resen siger, har ligget på pladsen mellem Strandgade, Strandgyde, Ramsherredgyde og Ramsherred. Vor Frue Kloster nedlagdes tidligt, væsentlig ved medvirkning af reformatoren Peder Laurentsen, der havde været munk her. 1530 overdroges bygningerne til borgmester og råd til nedbrydning; hvor de have ligget, vides ikke.[5]

Lidt uden for byen har der ligget et kapel (en mark kaldes endnu Kappelmarken) og en sundhedskilde.[5]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

Efter reformationen, som hurtig fik indgang i Assens, båren frem af den ovennævnte Laurentsen og Chr. Skrok, bragte Grevens Fejde en hård tid for byen. Den erklærede sig straks for Christian II. I marts 1535 begyndte Johan Rantzau at belejre den, og dagen efter Slaget ved Øksnebjærg, den 12. juni 1535, blev den stormet og plyndret, efter at en stor del af borgerne havde forladt den. Byen blev hårdt beskattet og desuden efter sigende straffet med, at dens gamle, af ringmure og porttårne bestående befæstning blev nedrevet, men dette er vist kun for en del rigtigt. I 1628 fik byen ifølge kongelig ordre atter en befæstning bestående af en vold, som det synes med 5 bastioner, og en foran liggende grav; i volden var der 4 murede porte, som antagelig stammede fra den gamle befæstning, og af ringmurene har man såvel noget syd for Adelgade som ud til stranden, der tidligere har gået langt højere op, fundet fundamenter i det 19. århundrede. Foruden de 4 stenporte, som havde navn efter de gader, de lukkede for: Strandport, Ladegaardsport, Ramsherredsport og Østerport (nedrevet hhv. 1859, 1841, 1851 og 1845), kom der, vistnok i det 18. århundrede, to stakitporte til, Kongens Port og Mølleport (i Ny Adelgade og Damgade).[5]

Byen rejste sig dog snart efter Grevens Fejde og synes senere i det 16. århundrede endog at have gjort Nyborg rangen stridig som Fyns anden by. Men velstanden fik et alvorligt knæk ved Svenskekrigen 1657—60. Assens var måske den by på Fyn, der led mest. Den blev plyndret 30. januar 1658 og senere ofte brandskattet og pint med indkvarteringer. Skaden ansloges af byens mænd i 1660 til over 59.900 rigsdaler.[6]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

I 1672 havde den 1.084 indbyggere, og 1769 var tallet kun steget til 1.139. I det 19. århundrede voksede den derimod betydeligt.[6]

Assens har haft en Latinskole, som blev nedlagt i 1740.[6]

Assens anno 1778[redigér | redigér wikikode]

"Assens" Købstad i Assens Amt, Fyens Stift, ligger 5 mile fra Odense, 4 fra Faaborg og 4 fra Middelfart. Byens våben er et lam med en fane 1591.

Kirken er anseelig med et ottekantet tårn og et ottekantet spir, på den østre side et mindre ottekantet spir, alt med bly belagt, der kaldes Vor Frue Kirke og fik en del tilbygninger 1500 af Peder Berrildsen. Prædikestolen er et smukt billedhuggerarbejde, stærkt forgyldt, døbefonten er også meget smuk. I byen er to danske skoler, fem fattigboder. Rådstuen består af to etagers bindingsværk. Nu er der kun en borgmester, som tillige er byfoged, og en by- og rådstueskriver. Bytinget holdes om tirsdagen.

Af private bygninger er der 260, hvoriblandt en del store gårde, dog alle af bindingsværk, som på nogle år er meget forbedrede og forsikret for 70.300 rigsdaler i brandkassen. Der er 13 gader, et torv og fire grundmurede poste. Indbyggerne består af 5 gejstlige, 11 kongelige betjente, 10 købmænd, 103 håndværkere, i alt 170 borgere og 830 personer, foruden en eskadron dragoner.

Byen har fem skibe, en jagtbåd og nogle både. Havnen er temmelig god, da et rev fra næsset skyder sig langt ud i havet og gør at fartøjerne kan ligge i sikkerhed. Færgerne er to åbne smakker, en postjagt og to store både. Byens jorder er 176 tønder 6 skæpper hartkorn. Enhver har sin del for sig selv. Der er to korn- og grynmøller og en stampemølle til et feldberederi ved en bæk lige uden for byen. Konsumptionen er 2.830 rigsdaler. Markeder holdes den 27. juni, 7. oktober og 28. oktober.

Ved Assens er der tre kilder, den ene ved strandbredden kaldet en helligkilde. Den anden ligger noget derfra ved strandbredden og den tredje oppe på marken, den har ypperligt vand.

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Assens befolkning var som helhed stigende i slutningen af 1800-tallet men stagnerede i begyndelsen af 1900-tallet: 2.963 i 1850, 3.262 i 1855, 3.589 i 1860, 3.461 i 1870, 3.196 i 1880, 4.026 i 1890, 4.665 i 1901, 4.645 i 1906 og 4.629 i 1911.[7]

Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 1 sukkerfabrik (et stort bygningskompleks mod syvest uden for byen, opført 1883—84 efter tegninger af professor Ove Petersen, tilhørende De Danske Sukkerfabrikker; den producerede årligt 12 à 15 millioner pund sukker; under kampagnen beskæftigede den omtrent 250, uden for den 70 arbejdere), 1 svineslagteri (i nærheden af sukkerfabrikken, opført 1883—84 efter tegninger af arkitekt Levy, tilhørende det 1897 oprettede aktieselskab "De danske Svineslagterier" i København), bayersk- og hvidtølsbryggeriet "Vestfyn“ (et 1885 oprettet aktieselskab, aktiekapital 117.000 kr.; den årlige produktion var omtrent 3.000 td. bayersk og 2.000 td. hvidtøl), 1 jernstøberi og maskinfabrik (22 arbejdere), 1 klædefabrik (14—15 arbejdere), 1 vand- og dampmølle (Kaals Mølle), 1 chokoladefabrik, 1 kødvarefabrik, 2 kalkværker, 1 hattefabrik, m.m.[8]

Byen fik gasværk i 1855.

I Assens blev udgivet tre aviser: "Assens Avis", "Assens Amts Avis" og "Aarup Folkeblad".[8]

Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 416 levede af immateriel virksomhed, 1673 af håndværk og industri, 741 af handel og omsætning, 157 af søfart, 25 af fiskeri, 212 af jordbrug, 24 af gartneri, 584 af forskellig daglejervirksomhed, 147 af deres midler, 42 nød almisse, og 5 var i fængsel. I landdistriktet levede 23 af immateriel virksomhed, 32 af jordbrug, 93 af industri, 6 af handel, 47 af søfart, 77 af forskellig daglejervirksomhed.[9] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 4.645, heraf ernærede 296 sig ved immateriel virksomhed, 269 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 91 ved fiskeri, 2.246 ved håndværk og industri, 775 ved handel med mere, 508 ved samfærdsel, 252 var aftægtsfolk, 128 levede af offentlig understøttelse og 80 af anden eller uangiven virksomhed.[10]

Anlægget af den fynske hovedbane, der formindskede byens opland, såvel som ophøret af den regelmæssige dampskibsforbindelse med Sønderjylland efter krigen 1864 skadede den dog en del, og indbyggertallet aftog ret betydeligt de nærmeste årtier. Fra begyndelsen af 1880-erne begyndte den dog atter at vokse som følge af anlæggelsen af Assens-Tommerup-banen i 1884.[6]

Mellemkrigstiden[redigér | redigér wikikode]

Med indvielsen af Lillebæltsbroen i 1935 mellem Middelfart og Snoghøj mistede Assens sin betydning som knudepunkt for trafikken mellem Fyn og Jylland, og byens udvikling stagnerede i midten af 20. århundrede.

Byens kirke, Vor Frue Kirke, stammer fra det 15. århundrede og har et ottekantet tårn.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Byen rummer mange små og mellemstore virksomheder, herunder chokoladeproducenten Summerbird, bryggeriet Vestfyen, sæbe (mm) producenten Plum og Skandinavisk Tobakskompagni. I mange år var byens skibsværft ved navn Assens Skibsværft A/S, der blev etableret i 1850, en af de største arbejdsgivere i byen.

I 1883-1884 etableredes i Assens en sukkerfabrik som især i roekampagnen beskæftigede mange mennesker. Sukkerfabrikken havde to roebaner (og en tredje fra Salbrovad) og fire saftstationer tilknyttet[11]. Sukkerfabrikken lukkede ved udgangen af 2006[12].

Kultur og idræt[redigér | redigér wikikode]

Tobaksgården.

Assens indviede i 2004 et stort kulturhus, Tobaksgården, med biograf, udstillingssal, teater- og koncertsal, café, musikskole og turistbureau. Bygningerne har været anvendt til fremstilling af tobaksprodukter i en periode fra 1883, men huset har rødder tilbage til 1682.[13]

Rådhuset i Assens. Bygningen er den tidligere sukkerfabrik.

Fire af Museum Vestfyns fem afdelinger ligger i Assens. Det: Ernst's Samlinger, Mands Samling, Toldbodhus, Willemoesgården og Vestfyns Kunstmuseum.

I lighed med Varde og Køge Mini-By, er også en model af det gamle Assens under opbygning, Assens Miniby.

Assens har forskellige faciliteter idrætsfaciliteter i og omkring byen: Træningsbaner, stadion og en byhal.

Arena Assens.

D. 17. juni 2011 blev et nyt idrætscenter, Arena Assens indviet i Assens. Arenaen er delvist indrettet i den tidligere saftstation der var en del af Assens Sukkerfabrik. Arenaen er nabo til Assens' rådhus, som er indrettet i andre af sukkerfabrikkens bygninger. Arenaen har to store haller, en café (Saftstationen), træningscenter og en række mindre lokaler til holdtræning.

Kirker og trossamfund[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Berømte bysbørn[redigér | redigér wikikode]


Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Politikens Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992, artiklen Assens.
  3. ^ http://www.business.dk/bolig/det-aeldste-hus-til-salg-er-over-750-aar-gammelt
  4. ^ a b J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 396
  5. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 397
  6. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 398
  7. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  8. ^ a b J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 395
  9. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 393
  10. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 19
  11. ^ Jensen, Niels: Danske industribaner. ISBN 87-11-03960-4
  12. ^ fyens.dk om lukning af sukkerfabrikken.
  13. ^ "Historie". tobaksgaarden.dk. Hentet 22. august 2016. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]