Forskel mellem versioner af "Arnold Peter Møller"

Spring til navigation Spring til søgning
Ingen ændring i størrelsen ,  for 2 år siden
Retter afsnitsoverskrift til ''Påstande''
(Retter afsnitsoverskrift til ''Påstande'')
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]].
 
==Påstande Nazistiske ochom højreekstreme sympatier ==
Den dansk [[dokumentarfilm]] [[Ingen Hamlet på Kronborg i år]] fra 1986, instrueret af den danske-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], som handler især om den [[Kommunisme|kommunistiske]] del af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] i [[Danmark]] under [[besættelsen]] vakte opsigt, da den havde premiere i 1986, fordi den beskylder da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Yderligere beskrev filmen, A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
 
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han benægtede at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som angiveligt skulle bevise dette.
 
Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]].
 
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' skrevet af forfatteren og journalisten [[Asger Liebst]], kom det framfrem attat A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebst havde fået adgang til, støttede A. P. Møller flere gange den stærkt [[antisemitisk]]e og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]] for at forfægte sine synspunkter.<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref>
 
== Familieliv ==
110.331

redigeringer

Navigationsmenu