Bruger:InsaneHacker/Sandbox

[[File:|20x20px

|
|
|]]

[[File:|20x20px

|
|
|]]
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er InsaneHacker' brugersandkasse. En brugersandkasse er en underside til brugerens brugerside. Den fungerer som et test- og udviklingsområde for brugeren og er ikke en encyklopædisk artikel.

Andre sandkasser: Wikipedias Sandkasse | Skabelonsandkassen.

Jersild mod Danmark
Sagsnavn Jersild mod Danmark
Sagsnummer 15890/89
ECLI Skabelon:ECLI
Kammer Storkammeret
Parternes nationalitet Dansk
Historik Jersild & Jensen kendes skyldige (KB 24.4.1987); Dom stadfæstet (ØL 16.6.1988); Dom stadfæstet (UfR 1989.399 H)
Dom
Det var en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 da Jens Olaf Jersild blev dømt for medvirken til udbredelse af racistiske udtalelser.
Rettens sammensætning
Præsident
Rolv Ryssdal
Dommere
Anvendt lovgivning & præcedens
EMRK artikel 10 & 41; Observer og Guardian mod Storbritannien (13585/88); Oberschlick mod Østrig (11662/85); Schwabe mod Østrig (13704/88); Purcell og andre mod Irland (15404/89); Glimmerveen og Hagenbeek mod Holland (8348/78 & 8406/78); Künen mod Tyskland (9235/81)
Lovgivning påvirket af dommen
Straffelovens § 266 b og § 23, stk. 1

Jersild mod Danmark (15890/89), også kaldet Grønjakkesagen i Danmark, var en sag om fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions ret til ytringsfrihed i relation til den danske straffelovs forbud mod racisme og medvirken hertil.

Sagen omhandlede et interview af den danske journalist Jens Olaf Jersild med en gruppe racistiske unge kaldet Grønjakkerne fra Østerbro, der blev bragt i tv-programmet SøndagsavisenDanmarks Radio. I interviewet fremsatte Grønjakkerne nedsættende ytringer om forskellige minoritetsgrupper. Grønjakkerne blev sigtet og dømt for racisme i Københavns Byret, mens Jersild og daværende nyhedschef for Danmarks Radio Lasse Jensen blev dømt for medvirken til udbredelse af racistiske udtalelser. Jersild og Jensen ankede dommen til Østre Landsret og Højesteret som stadfæstede dommen.

Jersild valgte at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol der fandt at Danmark havde overtrådt artikel 10 af den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at dømme Jersild for medvirken til udbredelse af racistiske udtalelser, navnlig fordi at indgrebet ikke var "nødvendigt i et demokratisk samfund" eller nødvendigt "for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder".

Sagens baggrund

Jersild havde læst om Grønjakkerne i Dagbladet Information og besluttede sig for at lave et indslag om gruppen i DR's søndagsmagasin Søndagsavisen som led i en bredere samfundsdebat om racisme.

Under interviewet spurgte Jersild ind til Grønjakkernes kriminelle aktiviteter og deres selverklærede racistiske synspunkter.[a][1] Centralt for de efterfølgende retssager var Grønjakkernes udtalelser om mennesker med afrikansk herkomst samt "tyrkere, jugoslaver" og andre "fremmedarbejdere".[1][2] Et af gruppens medlemmer udtalte at disse grupper ikke var mennesker men dyr med henvisning til afkræftede racelære-teorier om deres kropsbygning.[1][2] Derudover udtalte Grønjakkerne at de støttede Ku Klux Klan og de amerikanske sydstaters tidligere slavehold med afrikanske slaver,[1] at halvdelen af fangerne i Vestre Fængsel var "perkere" der sad inde for narkokriminalitet[2][1] og at Grønjakkerne ikke kunne lide "når de farer rundt i Zimbabwetøj og så snakker hula-hula-sprog ude på gaden."[2][3][1]

Jersild interviewede også Per Axholt der på daværende tidspunkt arbejdede som klubassistent på Studsgårdsgade Ungdomscenter. Axholt mente at Grønjakkernes kriminelle adfærd og forfølgelse af indvandrere var et udtryk for magtesløshed og skuffelse over deres tilværelse.[1] Til sidst spurgte Jersild et af Grønjakkerne om han ønskede at hans datter ville få samme kriminelle tilværelse som ham, hvortil han svarede at han ikke ville tolerere at hun [MANGLER DANSK CITAT], men at han ikke ville have noget imod [MANGLER DANSK CITAT].[1]

Behandling i det danske retssystem

Behandling ved Københavns Byret

Efter interviewet var blevet sendt, blev de tre unge sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 266 b der på daværende tidspunkt forbød offentlige udtalelser eller udtalelser med forsæt til udbredelse i en videre kreds som forhånede eller nedværdigede en gruppe af personer på grund af deres "race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro".[2][4] Jersild og Jensen blev sigtet for medvirken til overtrædelse af § 266 b, Jersild ved at have udbredt interviewet på TV og Jensen ved at have godkendt indslaget i egenskab af hans rolle som programchef.[2] Sagen blev behandlet som en domsmandssag ved Københavns Byret hvor både Grønjakkerne, Jersild og Jensen nægtede sig skyldige.[2]

De tre Grønjakker erkendte at have fremsat udtalelserne, men mente ikke at de kunne klassificeres som en overtrædelse af § 266 b, dels fordi udtalelserne i deres optik ikke var grove nok, dels fordi visse af udtalelserne, navnlig om "Zimbabwetøj" og "hula-hula-sprog", ikke var strafbare. Retten vurderede at Grønjakkerne havde overtrådt § 266 b med udtalelsen om at visse befolkningsgrupper skulle være dyr samt udtalelsen om narkokriminalitet, men at udtalelserne om "Zimbabwetøj" og "hula-hula-sprog" ikke var grove nok til at være strafbare.[2]

Jersild og Jensen mente ikke at deres handlinger kunne sammenlignes med Grønjakkernes og påstod at de skulle frifindes uanset om Grønjakkerne blev kendt skyldige eller ej. De udtalte at formålet med programmet var "nøgternt at ville beskrive et faktum i samfundet", ikke at udbrede Grønjakkernes synspunkter for at få andre til at tilslutte sig dem, ydermere gjorde de opmærksom på at de fleste seeres reaktion på programmet havde været "afsky samt medynk".[2] Jersild og Jensens forsvarer henviste til

Behandling ved Menneskerettighedsdomstolen

Dommen

12 ud af de 19 dommere fandt at Danmark havde overtrådt artikel 10 af den Europæiske Menneskerettighedskonvention ved at dømme Jersild for medvirken til udbredelse af racistiske udtalelser.

Ryssdal, Bernhardt, Spielmann og Loizous dissens

Retspræsident Rolv Ryssdal, samt dommere Rudolf Bernhardt, Alphonse Spielmann og Andreas Nicolas Loizou var uenige med majoriteten. De vurderede at de danske domstole havde handlet inden for den skønsmargin som EMRK tillader, og at der derved ikke var begået en overtrædelse af artikel 10.[5] I deres dissens medgav de at Jersild ikke havde fremsat udtalelser der bakkede op om Grønjakkernes udtalelser eller på anden måde bifaldt dem, og at "afvejningen mellem pressefriheden og beskyttelsen af andres gode navn og rygte er svær".[b][6] Dog holdt de fast i at majoriteten havde vægtet pressefriheden højere end beskyttelse af ofre for racisme, en vægtning de var uenige i.[7]

De mente også at indslaget ikke havde gjort det klart nok at Grønjakkernes udtalelser var "uacceptable i et samfund baseret på respekt for menneskerettigheder."[c][8] Flertallet havde i deres begrundelse lagt vægt på at det var tydeligt i kontekst at Jersild ikke var enige i Grønjakkernes udtalelser, men Ryssdal og co. mente at Jersild klart og tydeligt burde have taget afstand fra udtalelserne og at der uundgåeligt havde været nogen seere der havde fundet "støtte for deres racistiske fordomme"[d] i indslaget.[8]

Citat Hvordan mon dem hvis menneskelige værdighed er blevet angrebet eller benægtet af Grønjakkerne har det? Vil de være af den opfattelse at programmet, kontekstuelt, bidrager til deres beskyttelse? En journalists gode intentioner er ikke nok i sådan en situation, specielt i en sag som denne hvor han selv har fremprovokeret de racistiske udtalelser. Citat
Rolv Ryssdal, Rudolf Bernhardt, Alphonse Spielmann og Andreas Nicolas Loizous' dissens.[e][8]

Gölcüklü, Russo og Valticos' dissens

Kommentarer

  1. ^ Udvalgte dele af interviewet er gengivet i byrettens dom og et udskrift af interviewet på engelsk og fransk kan findes i Menneskerettighedsdomstolens dom.
  2. ^ Oversat fra den engelske version af dommen: "it is admittedly difficult to strike the right balance between the freedom of the press and the protection of others."[6]
  3. ^ Oversat fra den engelske version af dommen: "the remarks of the Greenjackets are intolerable in a society based on respect for human rights."[8]
  4. ^ Oversat fra den engelske version af dommen: "Nobody can exclude that certain parts of the public found in the television spot support for their racist prejudices."[8]
  5. ^ Oversat fra den engelske version af dommen: "And what must be the feelings of those whose human dignity has been attacked, or even denied, by the Greenjackets? Can they get the impression that seen in context the television broadcast contributes to their protection? A journalist’s good intentions are not enough in such a situation, especially in a case in which he has himself provoked the racist statements."[8]

Kildehenvisninger

Kilder

Love

Domme

  • Dissens af dommere Rolv Ryssdal, Rudolf Bernhardt, Alphonse Spielmann og Andreas Nicolas Loizou (Dissens 1)
  • Dissens af dommere Feyyaz Gölcüklü, Carlo Russo og Nicolas Valticos (Dissens 2)

Litteratur

Bøger

  • Jørgensen, Oluf (2013). Mediejura - det handler om informations- og ytringsfrihed (3 udgave). Forlaget Ajour. ISBN 978-87-92816-53-5.

Artikler

  • Hermann, Jacques (1990). Presse og radio - ansvar for medvirken til offentlig fremsættelse af raceforhånende udtalelser, UfR 1990B.25