Srebrenica-massakren

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Srebrenica og Žepas fald
Del af Krigen i Bosnien-Hercegovina

Dato 6. juli25. juli 1995
Sted Østlige Bosnien
Resultat Operation Deliberate Force mod Republika Srpska
Parter
Republika Srpska Republika Srpska
Edderkoppekommandoen
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina
Holland Holland
Ledere
Republika Srpska Ratko Mladić
Republika Srpska Radislav Krstić
Milorad Pelemiš[1][2]
Dražen Erdemović
Bosnien-Hercegovina Naser Orić (Srebrenica)
Bosnien-Hercegovina Avdo Palić (Žepa)
Holland Ton Karremans
Styrke
6 juli Republika Srpska 3.000 (Srebrenica), 6.000 (reserver i Zvornik, Bratunac nær Srebrenica), 750 (Žepa) Bosnien-Hercegovina 5.500-6.200 (Srebrenica)
Bosnien-Hercegovina 1.500 (Žepa)
Holland 370 fredsbevarende styrker og 2 F-16
Tab
300 dræbte eller sårede 2.000- dræbte
35.632 flygtninge (Srebrenica, Žepa→Tuzla, Kladanj)
100-200[kilde mangler] evakueret de sårede (Žepa→Sarajevo)
800 flygtninge (→Serbia)[3][4]

750[5] og 1.500 tilfangetagne (Srebrenica og Žepa)

Srebrenica-massakren er et folkedrab, der fandt sted i juli 1995 under den jugoslaviske borgerkrig, hvor anslået 8.000 bosniske muslimske drenge og mænd i byen Srebrenica blev myrdet af den bosnisk-serbiske hær anført af general og hærchef Ratko Mladić. Formålet var tilsyneladende etnisk udrensning.

Massakren betragtes som det største drab på en befolkningsgruppe i Europa siden 2. verdenskrig.

Efter den jugoslaviske borgerkrig er mange soldater og officerer blevet tiltalt ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. De anklagede er blevet tiltalt for krigsforbrydelser, herunder folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden m.m.

Der er stadig mange uidentificerede lig, som ikke er blevet begravet, ligesom flere dukker op i massegrave i Bosnien.

En appeldomstolsafgørelse i sagen Anklagemyndigheden v. Krstić har fastslået, at der fandt en massakre sted, der kan betegnes som folkedrab. Den ledende officer, Hærchef Ratko Mladic, blev endelig arresteret i Bosnien torsdag den 26. maj 2011. Han levede i mange år under jorden i Serbien under beskyttelse af sine tilhængere eller sågar endda af dele af det serbiske militær.

Srebrenica (1992-1995)[redigér | rediger kildetekst]

I 1992 overtog bosniske muslimer kontrollen med Srebrenica under ledelse af den bosnisk-muslimske brigadegeneral Naser Orić. Tusinder af civile bosniske serbere blev drevet på flugt fra området.[6][7][8]

Mellem marts og april 1993 blev flere tusinde bosniakker evakueret fra Srebrenica under FN's Højkommissær for Flygtninges (UNHCR) regi. Evakueringen blev modsat af den bosniske regering i Sarajevo som bidrag til den etniske udrensning af det overvejende bosniske territorium

Den 11. juli 1995 blev byen bl.a. som en reaktion på Naser Orićs aktioner mod serbiske landsbyer omkring Srebrenica angrebet og besat af den bosnisk-serbiske hær anført af general Ratko Mladić.

Srebrenica-massakren[redigér | rediger kildetekst]

Situationen i landsbyen Potočari[redigér | rediger kildetekst]

Ved aftenen den 11. juli 1995 havde ca. 20.000 til 25.000 bosniakiske flygtninge fra Srebrenica forsamlet sig i byen Potočari, hvor det hollandske hovedkvarter UNPROFOR Dutchbat lå, for at søge beskyttelse derinde.

Den 12. juli 1995 om morgenen begyndte de serbiske styrker at samle mænd og drenge blandt flygtningene i Potočari og holde dem under observation på forskellige områder. Da andre flygtninge begyndte at stige ombord på bussen, der blev sendt mod bosnisk territorium i nord, udskilte de serbiske soldater mænd i den militær-dygtige alder, som forsøgte at komme ombord. Desuden blev yngre og ældre mænd også stoppet (nogle så unge som 14 eller 15). Disse mænd blev taget med til en bygning i Potočari kaldet "Det Hvide Hus".

FN's Sikkerhedsråd udtrykte desuden bekymring over den humanitære situation i Potočari samme dag. Man fordømte offensiven fra de bosnisk-serbiske styrker og krævede øjeblikkelig tilbagetrækning.

Den 13. juli 1995 var hollandske bataljoner vidne til klare tegn på, at de serbiske soldater myrdede nogle af de bosniske mænd, der var blevet udskilt. For eksempel så korporal Vaasen, at to soldater tog en mand med om bag ved "Det Hvide hus", hvorfra der blev hørt skud. Derefter så han de to soldater vende tilbage alene.

Efter massakren[redigér | rediger kildetekst]

I løbet af dagene efter massakren fløj amerikanske spionfly over Srebrenica-området og tog billeder, der viste at jorden i store områder omkring byen, var blevet fjernet som et tydeligt tegn på massegrave.

Afslutning af krigen[redigér | rediger kildetekst]

Efter Markale-massakren den 28. august lancerede NATO en bombekampagne i Bosnien-Hercegovina fra den 30. august til den 20. september. Dayton-fredsaftalen fra november 1995 afsluttede krigen.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

10. august 1995, Amerikanske FN-ambassadør Madeleine Albright afslører luftfotos fra spionsatellitter, som viste tydelige tegn på, at der var massegrave i Nova Kasaba (området omkring Srebrenica).

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Karadzic – fra krigsforbryder til klovn – Politiken.dk". Arkiveret fra originalen 4. januar 2012. Hentet 6. juli 2009.
  2. ^ Serbisk hævn over Frankrigs hær – Kristeligt Dagblad
  3. ^ "So to avoid the Bosnian Serb forces to their west, about 800 of the men and boys of Zepa fled east. They crossed the Drina River to Yugoslavia, where they were split between two detention camps"211 Bosnians Free After 8 Months. Why So Long?
  4. ^ "The fact that Milosevic personally intervened and saved 800 Bosnian Muslim men from the enclave who crossed the Drina River into Yugoslavia demanding protection from Milosevic!!! These men where handed over to the Red Cross in Hungary – so that from there they could choose whether or not they wanted to return to Bosnia."Some things to keep in mind about Srebrenica:
  5. ^ "Page 34931:During the attack or the battle that occurred on the 11th of July, 1995, there were some 40.000 inhabitants in Srebrenica. Twenty-five thousand of them were mainly women, children, old people, and they surrendered to the forces of General Mladic. These 25.000 civilians were never in danger. They were transported towards Kladanj and towards Tuzla in Muslim territory, and nothing, nothing was -no harm was done to them. Out of these 25.000 people, there were about 750 men that were held prisoners because their identity was to be checked and it had to be checked that none of them was suspected of crimes against Serbs in the area. Out of these people, 500 were not suspected at all. They were released, and they were able to go towards Kladanj and Tuzla. Two hundred and fifty of them were held back because there was suspicion against them. They were suspected of crimes against the Serbs. They were detained in Zvornik and Batkovic, and it is probable that out of these people there were some summary executions because some Serbs recognised some of the authors of some crimes in their villages, but according to General Mladic, no more than hundred summary executions took place out of this group of people."Patrick Barriot.Wednesday, 12 January 2005
  6. ^ The Real Srebrenica Genocide
  7. ^ Srebrenica: The Untold Story Arkiveret 17. juni 2011 hos Wayback Machine By Carl Savich Introduction: What Really Happened in Srebrenica in 1992-1993?
  8. ^ "ДОКУМЕНТАРНИ ФИЛМ О СТРАДАЊУ У СРЕБРЕНИЦИ КОЈИ ДО САДА НИКАД НИЈЕ ВИЂЕН!!! СРЕБРЕНИЦА ЗАШТИЋЕНЕ ЗОНЕ". Arkiveret fra originalen 28. juli 2011. Hentet 9. maj 2011.
  9. ^ Srebrenica historical project Arkiveret 27. maj 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
  10. ^ navne af serbiske ofre på serb-victims.org (engelsk)

Koordinater: 44°06′N 19°18′Ø / 44.1°N 19.3°Ø / 44.1; 19.3