Stålorm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. maj 2015, 16:38 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (WPCleaner v1.35 - Fixed using WP:WPCW (Sider med gentaget skabelonparameter))
Stålorm

Ikke truet (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Reptilia (Krybdyr)
Orden Squamata
(Slanger og øgler)
Familie Anguidae
Slægt Anguis
Art fragilis
Videnskabeligt artsnavn
Anguis fragilis
Linnaeus, 1758
Hjælp til læsning af taksobokse
Hovedet af en stålorm

Den danske stålorm har det latinske navn Anguis fragilis, den findes over hele Europa. Stålormen er trods sit navn og udseende ikke en slange, men tilhører firbenene og kan som sine slægtninge tabe halen som led i en afledning af fjender. Og da halen kan udgøre over halvdelen af kropslængden, kan den således miste halvdelen af sin krop [2]. Stålormen har i modsætning til slangerne ikke kløftet tunge og herudover har de øjenlåg, der kan blinke. Dyret føder unger i en tynd hinde, der sprænger direkte efter fødslen. Hunnen har ofte en sort stribe hen ad ryggen (kan variere i tydeligheden), mens hannen for det meste får blå pletter, når de nærmer sig ti år. Tidligt i fosterstadiet og i starten af dens liv uden for "ægget" har den nogle små ben. Hvis man kigger rigtig godt efter, kan man se nogen meget små stumper af noget, der engang har været ben. En stålorm har to penisser. [2]

Stålormen kan svømme, men holder sig helst på land, da der er mange fjender i vandet. Stålormen er ikke giftig, men kan sagtens bide hul i menneskehud med lidt tålmodighed. Når en stålorm smider halen, sker der ikke helt det samme som med andre firben, da halen kun vokser ud til en lille sort kugle [2] , og ikke ud i en spids. Mange forveksler stålormen med hugormen, pga. den tit gyldne farve, men er egentlig let genkendelig på størrelsen (hugormen er tykkere).

Stålormen er fredet i Danmark [3]

Stålormen har tre underarter:

  • Anguis fragilis colchicus
  • Anguis fragilis fragilis
  • Anguis fragilis peloponnesiacus


Referencer

  1. ^ "Stålorm". Dansk Rødliste. 10.04.2015. Hentet 2015-05-19. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |date= (hjælp)
  2. ^ a b c Andersen, Pernille Mølgaard (26. maj 2012). "Stålormen: Et benløst firben med to penisser". Videnskab.dk. Hentet 26. maj 2012.
  3. ^ "Oversigt over fredede dyr og planter". naturstyrelsen.dk. 2014. Hentet 2014-07-26.

Eksterne kilder/henvisninger

DyrSpire
Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.