Stilton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. mar. 2014, 17:20 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Ret link til commonskategori Stilton cheese)
Ikke at forveksle med Stelton.
Stilton
Herkomst England, Derbyshire, Leicestershire, og Nottinghamshire
Type blåskimmelost
Mælketype pasteuriseret komælk
Lagring 9 uger

Stilton er en engelsk ost af typen skimmelost.

Den produceres i to varianter: en meget kendt blåskimmelost af samme type som f.eks Danablu, Gorgonzola og Roquefort og en mindre kendt hvidskimmelost.

Stilton har status af PDO (Protected designation of origin) fra Europa-Kommissionen. Kun ost fra grevskaberne Derbyshire, Leicestershire og Nottinghamshire fremstillet efter ganske bestemte forskrifter må kaldes Stilton.

Den har navn efter landsbyen Stilton, der ligger uden for området, hvor osten fremstilles. I 1730 fik en kroejer i Stilton enerettighederne på en blåskimmelost fra Leicestershire. Da trafik fra Nordengland til London passerede gennem landsbyen, blev osten hurtigt landskendt.