Straffeloven
Se også: Straffeloven af 1866.| Overtrædelser af straffeloven | |
|---|---|
| § 110 e | Afbrænding mv. af religiøse skrifter |
| § 114 | Terrorparagraffen |
| § 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
| § 123 | Vidnetrusler |
| § 144 | Bestikkelse |
| §§ 171-2 | Dokumentfalsk |
| §§ 180-2 | Brandstiftelse |
| §§ 203-4 | Hasardspil |
| § 216 | Voldtægt |
| § 222 | Seksuelt misbrug af børn |
| § 231 | Grooming |
| § 232 | Blufærdighedskrænkelse |
| § 235 | Børneporno |
| § 237 | Drab |
| § 244 | Vold |
| § 245 a | Kvindelig omskæring |
| § 261 | Frihedsberøvelse |
| § 263 | Brevhemmelighed og aflytning |
| § 264 d | Privatlivets fred |
| § 266 | Trusler |
| § 266 b | Racismeparagraffen |
| § 267 | Ærekrænkelse |
| § 268 | Bagvaskelse |
| § 276 | Tyveri |
| § 277 | Ulovlig omgang med hittegods |
| § 278 | Underslæb |
| § 279 | Bedrageri |
| § 280 | Mandatsvig |
| § 281 | Afpresning |
| § 282 | Åger |
| § 283 | Skyldnersvig |
| § 288 | Røveri |
| § 291 | Hærværk |
| § 293 | Brugstyveri |
| § 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
Straffeloven eller den borgerlige straffelov er en lov, der er skrevet på grundlag af dansk strafferet. Straffeloven består af 29 kapitler og er inddelt i en almindelig og en særlig del.
Den almindelige del indeholder de almindelige betingelser for straf (fx regler om gerningsmandens alder (§ 15), hans statsborgerskab og gerningssted (fx § 7), nødværge (§ 13), medvirken til en forbrydelse (§ 23), forsøg på udførelse af en forbrydelse (§ 21) mv.). Den særlige del indeholder de traditionelle forbrydelser, også kaldet delikter, bl.a. forbrydelser imod staten, den offentlige orden, liv og legeme, den personlige frihed, kønssædeligheden, berigelseskriminalitet, narkotikakriminalitet m.m. Det er dog ikke alle strafbelagte lovovertrædelser, der findes i straffeloven. Det følger direkte af straffelovens § 1: "Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant".
Størstedelen af straffeloven er underlagt offentlig påtale, dvs. at Anklagemyndigheden rejser sager uden at forurettede tager initiativ til det. En mindre del, først og fremmest injuriedelen, er underlagt privat påtale, hvilket vil sige, at forurettede selv skal føre en sag.
Et utal af andre love indeholder også strafbelagte regler. Man kalder normalt overtrædelser af sådanne regler for "særlovsovertrædelser", fordi der er tale om overtrædelse af en anden lov end straffeloven.
I andre retssystemer sondrer man ofte mellem forbrydelser og forseelser. En sådan sondring findes ikke i dansk strafferetlig lovgivning.[1][2]
Den nuværende straffelov blev vedtaget i 1930 og trådte i kraft i 1933, hvor den afløste straffeloven af 1866. Ved ikrafttræden af straffeloven fra 1930 bortfaldt dødsstraffen, ligesom andre legemsstraffe bortfaldt.[3] Straffelovene fra 1866 og 1933 bar tidligere betegnelsen "borgerlig straffelov" for at man skulle kunne skelne dem fra de militære straffelove, men ordet "borgerlig" blev i 1992 fjernet fra lovens officielle titel.
Straffeloven er en af de hyppigst reviderede love i Danmark; seneste ændringer (pr. september 2025) trådte således i kraft i juni 2025. Det er således kun en meget lille del af loven, der ikke er ændret siden 1930.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Efter indførslen af Staffenloven af 1866 havde det været en stigene stemming for en ny staffelov i den sidste i den sidste del af 1800-tallet og starten af 1900-tallet og efter Retsplejereformen af 1916, blev stemningen omkring behovet for en ny straffelov større. Stemningen var allerede steget mere eftersom det blev gjort klart, at straffeloven af 1866 byggede på gamle principper, som gennem tiden var blevet forældet, og blev set som mindre kompatibel med det daværende moderne samfund. Tværtimod forstærkede Retsplejereformen stemningen og behovet for en ny straffelov, fordi straffeloven af 1866 var opbygget til et fundamentalt andet retssystem, som i høj grad var blevet ændret af Retsplejereformen. Allerede i 1905 blev den første kommission nedsat af en Venstreregering og ledet af Højrepolitikeren, Carl Goos, med formålet af at gennemse den almindelige borgerlige straffelovgivning, og at udarbejde et udkast til en afløser for straffeloven af 1866. Carl Goos var en prominent skikkelse indenfor dansk jura i den sidste del af 1800-tallet. Carl Goos tilhørte den klassiske retning indenfor straffeloven, altså den samme retning, der havde ført til de daværende progressive ændringer i straffeloven af 1866, men han kunne på dette tidspunkt blive set som at have et mildest talt konservativt udgangspunkt indenfor dansk straffelov. Goos var selv skeptisk overfor de moderne retslovsskoler, som var begyndt at sprænge frem sidst i 1800-tallet, hvilket også afspejledes, da kommissionen afgav betænkning i 1912, som indeholdt få nye elementer på straffelovsområdet, og forslaget blev tilsidesat af Zahle-regeringen i 1917.[4][5]
I 1913 tiltrådte en radikal regering under Radikale Venstres Carl Theodor Zahle, og i 1914 anmodede Justitsministeriet Carl Torp om at afgive en betænkning over Straffelovskommissionens betænkning fra 1912. Modsat Goos var Torp i højere grad fortrolig med de nye retsskoler og principper. Torp valgte dog ikke at afgive en betænkning over Straffelovskommissionens betænkning fra 1912, men i stedet at afgive en egentlig betænkning med helt nye lovudkast i 1917. I Torps udkast gjorde han fokus på, at der var behov for en nedsat kommission, der også indeholdt repræsentanter for den praktiske strafferet. Samme år blev Straffelovskommissionen oprettet efter Torps anbefaling, og i 1923 afgav den sin betænkning. Betænkningen indeholdt ikke nogen radikale brud med den daværende straffelov, men den inkluderede indførelsen af særbehandling af forskellige typer lovovertrædere, så der i højere grad kunne lægges vægt på forbrydernes subjektive egenskaber frem for den begåede forbrydelse.[6][7]
I juli 1924 annoncerede daværende ny socialdemokratiske justitsminister Karl Kristian Steincke sin skitse for en "hel ny Straffelov efter moderne Principer paa Basis af de sagkyndiges Kommissionsbetænkning" til et møde i København.[8] Samme år blev et lovforslag om ny straffelov fremsat, og igen i 1925 og 1926, men forslaget blev ikke færdigbehandlet. I 1928 fremsatte den nye Venstreregering et delvist ændret forslag, men igen blev den ikke færdigbehandlet. I 1929 skiftede der regerging til den socialdemokratisk-radikale regeringsskifte under Thorvald Stauning, her blev der igen fremsat et delvist ændret forslag, som så nogle ændringer gennemført som Borgerlig Straffelov.[9]
I forslaget til den nye straffelov af 1930 lagde man vægt på, at forskellige typer lovovertrædere skulle behandles forskelligt. Det betød, at man ikke længere kun så på selve forbrydelsen, men også på gerningspersonens særlige forhold og karakter. Denne tankegang blev en central del af straffeloven af 1930, som trådte i kraft i 1933. Med den nye lov blev dødsstraffen afskaffet, selvom den i praksis ikke havde været brugt siden 1892. Samtidig indførte man særregler for bestemte grupper af lovovertrædere, for eksempel unge, psykisk syge og farlige eller vanemæssige forbrydere. En anden vigtig ændring var, at man reducerede antallet af forskellige straffearter. Hvor den gamle straffelov opererede med hele syv former for frihedsberøvelse blandt andet simpelt fængsel, fængsel på vand og brød, tugthusarbejde og tvangsarbejde blev systemet forenklet til kun to: hæfte (mildeste form for frihedsberøvelse) og fængsel. Straffeloven af 1866 havde haft meget snævre rammer for, hvordan straffen skulle fastsættes, men med 1930-loven blev strafferammerne udvidet betydeligt. Det gav dommeren større mulighed for at tilpasse straffen til den konkrete sag. Selve beskrivelserne af de enkelte forbrydelser blev ikke ændret i større omfang, men lovens almindelige del blev gjort mere overskuelig og moderne.[10]
Straffelovsemner
[redigér | rediger kildetekst]"Almindelig del" kapitel 1-11
[redigér | rediger kildetekst]- 1. kapitel Indledende bestemmelser §§ 1-2
- 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse §§ 3-12
- 3. kapitel Strafbarhedsbetingelser §§ 13-20
- 4. kapitel Forsøg og medvirken §§ 21-24
- 5. kapitel Strafansvar for juridiske personer §§ 25- 27
- 6. kapitel Straffene §§ 31-55
- 7. kapitel Betingede domme §§ 56-61 a
- 8. kapitel Samfundstjeneste §§ 62-67
- 9. kapitel Andre retsfølger af den strafbare handling §§ 68-79
- Konfiskation - §§ 75-77
- 10. kapitel Straffens fastsættelse §§ 80-91
- 11. kapitel Ophør af den strafbare handlings retsfølger §§ 92-97 c
"Særlig del" kapitel 12-29
[redigér | rediger kildetekst]- 12. kapitel Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed §§ 98-110 f
- 13. kapitel Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. §§ 111-118 a
- 14. kapitel Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. §§ 119-132 a
- 15. kapitel Forbrydelser mod den offentlige orden og fred §§ 133-143
- 16. kapitel Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. §§ 144-157
- 17. kapitel Falsk forklaring og falsk anklage §§ 158-165
- 18. kapitel Forbrydelser vedrørende betalingsmidler §§ 166-170
- 19. kapitel Forbrydelser vedrørende bevismidler §§ 171-179
- 20. kapitel Almenfarlige forbrydelser §§ 180-192 a
- 21. kapitel Forskellige almenskadelige handlinger §§ 193-196
- 22. kapitel Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed §§ 197-207
- 23. kapitel Forbrydelser i familieforhold §§ 208-215
- 24. kapitel Forbrydelser mod kønssædeligheden §§ 216-236
- 25. kapitel Forbrydelser mod liv og legeme §§ 237-259
- 26. kapitel Forbrydelser mod den personlige frihed §§ 260-262
- 27. kapitel Freds- og ærekrænkelser §§ 263-275 a
- 28. kapitel Formueforbrydelser §§ 276-305
- 29. kapitel Særlige bestemmelser om juridiske personer § 306
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Vestergaard, Jørn. "De strafbare forhold og strafferettens kilder" i Vestergaard, Jørn, red. (2018). Forbrydelser og andre strafbare forhold. Gjellerup. s. 1.
- ↑ Langsted, Lars Bo (2015). Waaben – Strafferettens almindelige del. Karnov Group. s. 17.
- ↑ Den militære straffelov indeholdt dog fortsat hjemmel til dødsstraf.
- ↑ Tamm, Retshistorie, s. 265.
- ↑ Thomas Elholm, Lasse Lund Madsen, Hanne Rahbæk, og Jens Røn. Kommenteret straffelov – Almindelig del (12. udg.), (DJØF Forlag, 2023) s. 81.
- ↑ Tamm, Retshistorie, s. 265
- ↑ Elholm, Thomas. Madsen, Lasse Lund. Rahbæk, Hanne og Røn, Jens. Kommenteret straffelov – Almindelig del (12. udg.), s. 81.
- ↑ ”Den nye Straffelov”, Demokraten (Århus), 8. juli 1924.
- ↑ Elholm, Thomas. Madsen, Lasse Lund. Rahbæk, Hanne og Røn, Jens. Kommenteret straffelov – Almindelig del (12. udg.), s. 81.
- ↑ Tamm, Retshistorie, s. 266.