Subsumption

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Subsumption er et juridisk begreb, som betegner det at underordne[1] en sags relevante fakta[2] under en gældende relevant retsregel[3] for at nå frem til en retsfølge.[4]

Med andre ord: Sumbsumption består af på en overbevisende måde at koble[5] relevant jus[6] og faktum.[7] Relevante fakta betegnes også retsfakta.[8] Som begrundelse for subsumptionen nævner domstolsafgørelsen både lovens betydningsbærende ord med de udtrykkeligt nævnte betingelser og lovens forarbejder foruden parternes påstande og anbringender.[9]

Subsumption udgør en meget væsentlig bestanddel af juridisk metode.[10] Ved udførelsen af subsumption vurderer retsanvender, om sagens fakta passer til den anvendte retsregel.[11] Hvis retsanvender må konkludere, at sagens fakta ikke passer til den pågældende retsregel, så foreligger der subsumptionsvildfarelse.[12]

Subsumption i en straffesag[redigér | rediger kildetekst]

I en straffesag undersøger dommeren (eller dommerne) først, om betingelser for det objektive gerningsindhold er opfyldt.[13]

Hvis betingelserne for det objektive gerningsindhold er opfyldt, så undersøges det, om betingelserne for det subjektive gerningsindhold er opfyldt.[14] Som oftest er betingelserne for det subjektive gerningsindhold opfyldt, hvis gerningsmanden havde forsæt til at begå den kriminelle handling.[15] Det vil sige, at den strafbare handling skal kunne tilregnes gerningsmanden.[16]

Eksempelvis ved tyveri, som er omfattet af straffeloven § 276, er det væsenligt, om tiltalte har borttaget en "fremmed rørlig ting";[17] subsidiært kan der være tale om ulovlig omgang med hittegods efter straffeloven § 277, hvis tingen ikke var "i nogens varetægt".[18]

Hvis også betingelserne for det subjektive gerningsindhold er opfyldt, så bliver tiltalte idømt en straf.[13]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Strafferet

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ subsumption på lex.dk
  2. ^ http://juridiskmetode.dk/home/juridiskmetodekort.html
  3. ^ https://da.glosbe.com/da/da/subsumption
  4. ^ subsumption på allemandsjura.dk
  5. ^ side 84-85 i Bente Hagelund: Lærebog i forvaltningsret. 2019. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7042-5
  6. ^ https://www.jurabibliotek.dk/view/book/9788757499827/back-1.xml
  7. ^ side 141 i Steen Rønsholdt: Forvaltningsret – Retssikkerhed, proces, sagsbehandling. 2. udgave. 2006. Forlaget Thomson. ISBN 87-619-1625-0 & ISBN 978-87-619-1625-9 https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/roensholdt_forvaltningsret_2_udgave_2006.pdf
  8. ^ Vejledning til løsning af eksamensopgaver i Erhvervs- og Finansjura på jura.tepedu.com
  9. ^ Den gode ankedom (dateret d. 23/12-2010) på domstol.dk
  10. ^ https://allemandsjura.dk/subsumption/
  11. ^ (Hamer & Schaumburg-Muller 2020:87ff)
  12. ^ (Eyben 2016:435)
  13. ^ a b Siderne 210-212 i Knud Waaben (1987): Strafferettens ansvarslære. Gads Forlag. ISBN 87-12-01778-7
  14. ^ side 23 i Julie Scharling & Sidsel Allermann (2014): Strafferet kompendium. 3. udgave. Karnov Group. ISBN 978-87-6193-567-0
  15. ^ Straffeloven - ansvarsbetingelser på lex.dk
  16. ^ tilregnelse (strafferetsligt begreb) på lex.dk
  17. ^ side 74 i Stephan Hurwitz (1959): Den danske strafferetspleje. 3. forkortede og reviderede udgave. Gads Forlag; tilgængelig som PDF-dokument på jura.ku.dk/jurabog
  18. ^ §§ 276 og 277 i straffeloven på retsinformation.dk
JuraSpire
Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.