Sukkerfabrik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Sukkerraffinaderi)
Gå til: navigation, søg
Sukkerfabrik på St. Croix

En sukkerfabrik eller et sukkerraffinaderi er et produktionsanlæg, der raffinerer råsukker til hvid raffineret sukker eller raffinerer sukkerroer til sukker.

Mange sukkermøller fremstiller råsukker, som er sukker med melasse. Det giver mere farve og flere indholdsstoffer end det hvide sukker, som normalt anvendes i husholdningen, i sodavand og madvarer. Rørsukker behøver ikke raffinering, mens sukker fra sukkerroer stort set altid skal have fjernet den kraftige, uønskede smag af roer. Raffineret sukker er mere end 99 % ren sukrose

Sukkerraffinaderi i Arabi, Louisiana, USA.

Mange sukkerfabrikker til raffinering af sukkerroer er ofte kun i funktion en del af året ved høsten. Sukkermøller til sukkerrør er derimod ofte i brug hele året.

Sukkerfabrik i Groningen, Holland.

Råsukker bliver videreforarbejdet til rent hvidt sukker på lokale raffinaderier eller solgt til lokal industri og forbruger eller eksporteret til raffinaderier i destinationslandet. Sukkerfabrikker ligger ofte i områder, hvor forbruget af sukker er højt som Nordamerika, Europa og Japan. Siden 1990'erne er der opført mange højteknologiske sukkerfabrikker i MENAområdet; dvs. Dubai, Saudi Arabien og Algeriet. Verdens største sukkerraffinderivirksomhed er American Sugar Refining, som har afdelinger i Nordamerika og Europa.

I Danmark vokser sukkerroer på Lolland-Falster, og adskillige byer på øerne har haft sukkerfabrikker. I dag findes kun Nykøbing Falster Sukkerfabrik i Nykøbing Falster og Nakskov Sukkerfabrik i Nakskov. Begge drives af Nordic Sugars. Danisco ejede dem frem til 2009, da sukkerdivisionen blev købt af tyske Nordzucker, som navngav denne nytilkøbte virksomhed Nordic Sugars.[1][2]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nordic Sugar Nakskov. Nordic Sugar. hentet 2/12-2014
  2. ^ Nordic Sugar Nykøbing. Nordic Sugar. Hentet 18/11-2014