Sodavand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sodavand på hylder i supermarked

Sodavand er en fællesbetegnelse for ikke-alkoholiske læskedrikke med kulsyre. Normalt er sodavand også sødet med sukker for at skjule kulsyrens sure smag, men der findes også en bred vifte af sodavand med kunstige sødemidler, såkaldte light-sodavand.

Der findes i dag mange forskellige slags sodavand, hvoraf de mest kendte er Coca Cola og Pepsi.[kilde mangler]

Historien[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i dette afsnit. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Historien går tilbage til 1772, hvor englænderen Joseph Priestley opfandt en metode til at opløse kuldioxid i vand. Den svenske kemiker Torbern Bergman havde i 1771 opfundet stort set den samme metode.

Sodavand i den form, vi kender den, blev opfundet i slutningen af 1800-tallet af amerikaneren John S. Pemberton. Han opfandt Coca Cola, som oprindeligt var et medicinprodukt. Navnet Cola stammer fra indholdet af ekstrakt fra kolanødden.

Sodavand er i dag mere populært end nogensinde, og man har også kunnet se en volumenforstørrelse af flaskerne. I starten blev sodavand typisk solgt i 25, 35 eller 100 centiliters glasflasker. Men i 1990'erne kom plastflasker med 50 og 150 centiliter til, og i dag kan man få sodavand i op til 3 liters flasker i USA.

Kritik af sodavand[redigér | redigér wikikode]

På grund af sodavands lave pH-værdi og høje indhold af sukker, kritiseres det for at skade tænderne. Sukkerfrie produkter skal ikke nødvendigvis betragtes som værende sundere, da de fortsat indeholder et højt indhold af syre.[1]

Et andet ankepunkt i relation til sundheden omkring cola, er at disse indeholder så store mængder fosforsyre, at de giver syreskader på tænderne.[2]

Kritik af sukkerfri sodavand[redigér | redigér wikikode]

Sodavand, som markedsføres som "light" (let) anses ofte for at være et sundere alternativ til den almindelige sodavand, da de ofte er sødet med aspartam. Fordelen er, at produktet så typisk indeholder færre kalorier end de tilsvarende sukkerholdige produkter.[3] Selvom nogle frygter, at dette stof skulle være sundhedsskadeligt for mennesker, er der ikke videnskabeligt grundlag for at konkludere dette.[4] Sødemidlet aspartam er imidlertid et ret omdiskuteret produkt i medicinske kredse, og ét studie udført på rotter har vist en sammenhæng mellem indtagelse af stoffet og fremkomsten af visse kræftformer.[5] Diskussionen går dog på, at til trods for at der er sådanne mulige skadevirkninger, så kan de kun opnås gennem indtagelse af store mængder aspartam, som ikke vil kunne opnås ved at drikke light sodavand alene.[kilde mangler] Dog er der ikke fundet et kausalt link mellem asparatam og cancer[6] [7], hvilket også betyder at både American Cancer Society[8], samt den danske Fødevarerstyrelse[3] afviser asparatam som en risiko. Endvidere skulle det være aldeles uskadeligt at indtage aspartam så længe man holder sig under den fastsatte grænseværdi på 40 mg/kg kropsvægt per dag.[9] Indholdet af aspartam i en Coca Cola Zoro er 58mg per 240 ml, som cirka svarer til 80mg pr. dåse.[10] I beregningen af aspartams helbredsmæssige effekter har aspartam fra andre kilder som for eksempel nogle slags tyggegummi og frugtyoghurt, sukkerfrit slik og bolcher, light syltetøj, nogle slags is, desserter, og nogle slanke- og diabetesprodukter også indflydelse.[4]

Forsøg tyder på at kunstige sødestoffer kan virke stimulerende på ens sult hos omtrent 40 % af befolkningen (hvilket formentlig kan tilskrives deres genetik), således at man spiser mere, når man indtager sukkerfri sodavand.[11]

Forskellige slags sodavandssmag[redigér | redigér wikikode]

Citronvand

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Guldagger, Mette (2007-07-24). Light sodavand gør ingen forskel. Politiken. Hentet 2017-03-31. 
  2. ^ Københavns Universitet. Food of LIFE:Leksikon:Cola Light. Hentet 2017-03-28. 
  3. ^ a b Fødevarestyrelsen. Aspartam. Hentet 2017-03-28. 
  4. ^ a b Randi Tobberup. Aspartam - kunstigt sødestof - Sundhed.dk. Hentet 2017-03-28. 
  5. ^ CBS news. Study Links Aspartame To Cancer. Hentet 2017-03-28. 
  6. ^ Martin Weihrauch et al.. Artificial sweeteners - do they bear a carcinogenic risk?. Hentet 2017-03-28. 
  7. ^ Harriett H. Butchko et al.. Aspartame: review of safety.. Hentet 2017-03-28. 
  8. ^ Lawewnce H. Kushi et al.. American Cancer Society Guidelines on Nutrition and Physical Activity for Cancer Prevention: Reducing the Risk of Cancer With Healthy Food Choices and Physical Activity. Hentet 2017-03-28. 
  9. ^ Tinne Hjersing. Sødestof giver hverken kræft eller selvlysende børn.. Hentet 2017-03-28. 
  10. ^ Debatter på NetDoktor. Aspartam og Coca Cola Zero. Hentet 2017-03-28. 
  11. ^ Københavns Universitet. Food of LIFE:Feder sukkerfri sodavand?. Hentet 2017-03-28.