AL-Bank Ligaen 2012-13 var turneringen om det 56. DM i ishockey for mænd. Turneringen havde deltagelse af ni hold og indledtes med et grundspil, hvor de ni hold hver spillede 40 kampe. Herefter gik nr. 1-8 videre til slutspillet med kvartfinaler, semifinaler og finale, som alle blev spillet bedst af 7 kampe, og en bronzekamp over to kampe.
Bronzemedaljerne blev vundet af Rødovre Mighty Bulls, der i bronzekampen besejrede Odense Bulldogs. Bronzekampen blev afviklet over to kampe, men begge kampe endte uafgjort og så måtte serien afgøres i forlænget spilletid, der imidlertid sluttede målløs, og derefter i straffeslagskonkurrence, hvor Rasmus Astrup blev matchvinder for Mighty Bulls, der vandt straffeslagene med 1-0.[4]
K: Spillede kampe, V3: Kampe vundet i ordinær spilletid (3 point), V2: Kampe vundet efter overtid/straffeslag (2 point), T1: Kampe tabt efter overtid/straffeslag (1 point), T0: Kampe tabt i ordinær spilletid (0 point), Mf: Mål for, Mi: Mål imod, +/-: Måldifference, P: Point
De otte hold i slutspillet spillede først kvartfinaler, hvor holdene mødtes i serier, der bestod af bedst af syv kampe, der blev spillet i perioden 1. - 16. marts. Holdene placeret som nr. 1-4 i grundspillet valgte i seedningsrækkefølge selv deres modstander i kvartfinalerne blandt holdene, det endte grundspillet på 5.- til 8.-pladsen. Vinderne af kvartfinaleserierne, Rødovre Mighty Bulls, Frederikshavn White Hawks, Odense Bulldogs og SønderjyskE, gik videre til semifinalerne.
Semifinalerne havde deltagelse af de fire vindere af kvartfinaleserierne, og semifinalerne blev ligeledes spillet bedst af syv kampe, der blev afviklet i perioden 19. - 28. marts. De to bedst placerede hold i grundspillet blandt de tilbageværende hold, dvs. Frederikshavn White Hawks og SønderjyskE, valgte i seedningsrækkefølge selv deres modstander i semifinalerne blandt de øvrige semifinalister. Begge serier endte 4-1, og de to vindere, Frederikshavn White Hawks og SønderjyskE, gik videre til finalen, mens de to andre hold gik videre til bronzekampen.
Bronzekampen blev afviklet over to kampe den 5. - 6. april. De to tabere af semifinalerne, Odense Bulldogs og Rødovre Mighty Bulls, mødtes ude og hjemme, og summen af de to resultater afgjorde bronzekampen. Begge kampe endte imidlertid uafgjort, idet den første kamp i Rødovre sluttede 3-3, mens returkampen dagen efter i Odense blev 1-1. Dermed måtte serien afgøres i forlænget spilletid, der imidlertid sluttede målløs, og derefter i straffeslagskonkurrence, hvor Rasmus Astrup blev matchvinder for Mighty Bulls, der vandt straffeslagene med 1-0.[4] Rødovre vandt dermed bronzemedaljerne, mens de forsvarende DM-sølvvindere fra Odense måtte nøjes med fjerdepladsen.