Surdej

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Surdej
Surdej

Surdej er en symbiotisk kultur af mælkesyrebakterier (Lactobacillus spp.) og gærsvampe, der anvendes som hævemiddel ved brødbagning. Brød, der er bagt med surdej, har en særlig smag, som hovedsagelig skyldes den mælkesyre, der dannes af mælkesyrebakterierne.

Balancen mellem de aktive mikroorganismer giver forskellige typer surdej, og det var førhen velkendt, at husmoren på nogle gårde havde opdyrket en surdej, der var bedre end den, de fleste andre havde. Endnu i dag findes der særligt eftertragtede surdeje, som skyldes disses omhu.

Meget af det jern, zink og magnesium, der findes i mel og kerner er bundet af fytin og optages ikke gennem fordøjelsen. I langtidshævet brød og i surdejsbrød aktiveres et enzym der hedder fytase, det nedbryder fytat, således at mere jern, zink og magnesium frigives.[1]

Surdej kan fremstilles ved at blande mel og vand.

Det skal så stå i nogle dage før det er klar til brug. Normalt fratages der dog i stedet en klump dej ved bagning, der så bruges som surdej ved næste bagning. Surdej er bedst inden for en uge, men kan holdes i live ganske længe ved jævnlig tilsætning af mel og vand.

I Danmark anvendes surdej især til bagning af rugbrød. Surdej kan også anvendes til en kage, benævnt Hermankage, hvor der er tradition for, at surdejen deles.

Anvendelse af surdej under bagning af rugbrød[redigér | redigér wikikode]

I rugbrødsproduktionen er tilsætningen af syre til rugdejen essentiel for dejens bageegenskaber. Som hovedregel skal en dej syrnes såfremt den indeholder mere end 20% rugmel [2]. Surdejen bidrager med konsistens, farve, elasticitet og aroma til brødet, uden at de aktive stoffer skal skrives på ingredienslisten.[2][3]

Surdejen er en vigtig komponent i rugbrødsproduktionen. Foruden at tilføje aroma og farve reducerer den lave pH α-amylaseaktivitet, og muliggør herved anvendelsen af mel med lavere faldtal end ellers. Samtidig forøges opløseligheden af pentosaner i forhold til brød uden surdej. Den forhøjede vandbindingsevne medfører en forøget stivelsesforklistring, da pentosanernes vandbindingsevne reduceres under bagningen. Det frigivne vand optages herefter af stivelsen der forklistrer. Surdejen er derfor en vigtig konsistensgivende faktor i produktionen af rugbrødsdej.[4][5][6]

Sammensætningen og forholdet af de aromagivende stoffer i brødet afhænger primært af surdejen, de vigtigste aromastoffer samt deres aromaer er angivet i tabellen herunder: [7][8]

Aromastof Aroma
3-methylbutanal  Maltagtig
(E)-2-nonenal  Grønt, fedt
(E,E)-2,4-decadienal  Fedt, voksagtig
Hexanal  Frugtagtig, friskklippet græs
Eddikesyre  Eddike
Phenylacetaldehyd  Sød, honning
Methional  Kogte kartofler
Vanillin  Vanilje
2,3-butandione  Smør
3-hydroxy-4,5-dimethyl-2

(5H)-furanone

 Krydret
2- og 3-methylbutanonsyre  Ost, sved

Mange af disse smagsstoffer forekommer kun i meget små koncentrationer før de giver afsmag. En god surdej indeholder mikroorganismer der producerer overstående aromastoffer i et forhold der giver en kompleks smag, uden stærke noter. [8][7][3]

Syregrad og syreenheder[redigér | redigér wikikode]

En surdejs ”styrke” angives i syregrad (°S) og doseres afhængigt af opskriften i syreenheder (SE). °S defineres som antal ml 0,1M NaOH der tilsættes 10g prøve der opslæmmes i 100 mL demineraliseret vand til pH = 8,5 og anvendes i stedet for pH, da flere af surdejens organiske syrer fungerer som buffere grundet deres pKa [2]. pKa for de hyppigst forekomne syrer er angivet herunder: 

En rugdej tilsættes typisk 1.000-1.200 SE pr. kg fuldkornsrugmel, 800 SE pr. kg halvsigtet rugmel, 400-600 SE pr. kg rugsigte og 200 SE pr. kg hvedemel [12]. Jo lavere faldtal desto flere syreenheder tilsættes typisk. 1g mælkesyre svarer til 111,1 SE. [2]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Lopez et al.;NUTRITION 19 (6): 524-530 JUN 2003
  2. ^ a b c d Thomsen, A. D. (1987). Mig og mit rugbrød ... : oplæg til kvalitetskontrol og kvalitetsstyring i rugbrødsindustrien. Jysk Teknologisk. 
  3. ^ a b Salim-ur-Rehman, Paterson, A., & Piggott, J. R. (2006). Flavour in sourdough breads: a review. 
  4. ^ Decock, P., & Cappelle, S. (2005). Bread technology and sourdough technology. Trends in Food Science and Technology, 16(1–3), 113–120. doi:10.1016/j.tifs.2004.04.012 
  5. ^ Kariluoto, S., Vahteristo, L., Salovaara, H., Katina, K., Liukkonen, K. H., & Piironen, V. (2004). Effect of Baking Method and Fermentation on Folate Content of Rye and Wheat Breads. Cereal Chemistry, 81(1), 134–139. doi:10.1094/CCHEM.2004.81.1.134 
  6. ^ De Vuyst, L., & Neysens, P. (2005). The sourdough microflora: Biodiversity and metabolic interactions. Trends in Food Science and Technology, 16(1–3), 43–56. doi:10.1016/j.tifs.2004.02.012 
  7. ^ a b Kirchhoff, E., & Schieberle, P. (2001). Determination of key aroma compounds in the crumb of a three-stage sourdough rye bread by stable isotope dilution assays and sensory studies. Journal of Agricultural and Food Chemistry, 49(9), 4304–4311. doi:10.1021/jf010376b 
  8. ^ a b Hansen, Å., Lund, B., & Lewis, M. J. (1989). Flavour of Sourdough Rye Bread Crumb. Academic Press Limited, 22(4), 141–144. 
  9. ^ a b Silva, A. M. N., Kong, X., & Hider, R. C. (2009). Determination of the pKa value of the hydroxyl group in the alfa-hydroxycarboxylates citrate, malate and lactate by 13C NMR: Implications for metal coordination in biological systems. BioMetals, 22(5), 771–778. doi:10.1007/s10534-009-9224-5 
  10. ^ The Evans Group - Harvard. (u.å.). pKa’s of Inorganic and Oxo-Acids. Chem 206. doi:10.1098/rspa.2005.1600 
  11. ^ Lide, D. (2005). Dissociation constants of organic acids and bases. CRC handbook of chemistry and physics. doi:10.1351/pac196920020133 
  12. ^ Dal, A., Sejer, T., & (Schulstad). (2001). Rugbrød - en kompleks kemisk størrelse, 82(2), 15–19. 
Mad og drikke Stub
Denne artikel om mad eller drikke er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.