Amish

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Amish er en protestantisk kristen gruppe af anabaptister (voksendøbere), der hovedsageligt findes i USA og Canada. Den er mest kendt for, at medlemmerne giver afkald på ”moderne” teknologi som biler, telefon og i nogle tilfælde endog knapper i tøjet.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Amish i USA/Canada nedstammer fra mennonitiske indvandrere, der i det 18. og 19. århundrede i Europa levede i spredte og isolerede områder af Schweiz, Frankrig, Tyskland og Nederlandene. De flyttede til Amerika i tre store immigrantbølger. Den første bølge omkring 1730 bosatte sig i det nyåbnede land i det østlige Pennsylvania kaldet Lancaster County. Den anden store bølge kom mellem 1810 og 1860 og bosatte sig hovedsageligt længere vestpå i det vestlige Pennsylvania, Ohio, Indiana, Illinois og Iowa såvel som i Ontario i Canada. En sidste mindre bølge kom i slutningen af det 19. århundrede og bosatte sig i de allerede eksisterende samfund.

Amish- og moderne transport sat i relief; PA, U.S.A.Foto: Nils Fretwurst

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

I dag eksisterer der Amish-samfund i 24 af de amerikanske stater samt i Canada, Mellemamerika og Sydamerika, men ikke længere i Europa. På trods af den store udbredelse er omkring 80% af Amish stadig at finde i staterne Ohio (ca. 45.000), Pennsylvania og Indiana med den største koncentration i Holmes og tilgrænsende amter i nordøst-Ohio. Der er i USA omkring 230.000 Amish, og grundet deres høje fødselsrate (i gennemsnit 7 børn pr. kvinde) og lille frafald (< 20%) er de én af de hurtigst voksende befolkningsgrupper i USA. I år 1900 var der skønsmæssigt 8.000 Amish, i 1951 31.000, i 1971 71.000, i 1977 84.000 og i dag ca. 250.000.

Sprog[redigér | redigér wikikode]

Amish taler en sydtysk dialekt kaldet Pennsylvania Dutch (el. Pennsylvania German) men taler desuden engelsk. Pennsylvania Dutch kan stadigt forstås af andre tysktalende personer, om end med noget besvær.

Amish buggy-ture gives i turistorienterede Indiana.

Kultur og religion[redigér | redigér wikikode]

Amish dyrker en streng form for kristendom, der vægter hårdt arbejde, det enkle liv og en bogstavelig læsning af Bibelen – såvel som en ufravigelig pacifistisk (fredelig) grundholdning. De anser ikke børn for at være i stand til at give meningsfuld accept. Derfor regner Amish ikke barnedåb som bindende og praktiserer voksendåb. Som følge af det er de blevet kaldt anabaptister (græsk: ana + baptizo = gen-dåb), hvilket de finder misvisende, da de ikke selv anser det for en ”gen”-dåb, men blot en voksendåb.

Familien er den vigtigste sociale enhed i Amish-kulturen, og store familier med 7-10 børn er almindeligt forekommende. Amish gifter sig Amish – interreligiøst ægteskab er ikke accepteret. Det er muligt at konvertere til Amish, men det er sjældent set. Som en ældre Amish udtrykte, står det frit for alle at leve en streng og enkel form for kristendom. Amish lever et konservativt socialt liv, hvor manden er familiens overhoved, og det anses som høfligt først at henvende sig til manden, hvis en familiegruppe ses sammen. Amish har en tilbageholden tøjstil: sorte bukser, jakke og hat til manden og kjole og kyse til kvinden. Unge mænd er normalt uden skæg, men vil lade det gro efter indgåelse af ægteskab. Overskæg misbilliges, da det forbindes med militær og officersklassen (som den så ud det 15. og 16. århundredes Europa, da anabaptister blev forfulgt dér).

Amish-kulturen reguleres af samfundets regelsæt, ordnung. Denne kan være forskellig fra samfund til samfund, og nogle samfund (old-amish) praktiserer en strengere version af Amish-kultur, mens andre en mere progressiv.

Pennsylvania Dutch tales i hjemmet, og engelsk læres i skolen. Det er en Amish-tradition, at den unge ved starten af voksenalderen gives en tid (kaldet rumspringa – løbe omkring) til at rejse ud i verden og leve blandt andre. Det forventes så, at den unge efter et stykke tid enten vælger livet uden for Amish eller livet indenfor. Mere end 4 ud af 5 vælger livet som Amish.

Ofte fravælges hovedparten af den moderne teknologi, eksemplificeret ved deres hestetrukne vogne (buggies); men dette er mere af principiel end dogmatisk karakter. Det er ikke, fordi de anser teknologien for at være ond, og de vil bruge teknologiske hjælpemidler, hvis de finder det passende eller nødvendigt.

Den gennemførte kvalitet i Amish-folkenes håndværksprodukter kombineret med en prunkløs og funktionsbestemt stil har medført, at deres husgeråd og møbler har givet impulser til moderne formgivning inden for kunsthåndværk (brugskunst og møbler)

Kuriosum[redigér | redigér wikikode]

Amish blev kendt i videre kredse efter filmen Vidnet, hvor Harrison Ford medvirkede.

Den blev også kendt fra filmen SexDrive, hvor hovedpersonens kammerat forelsker sig i en amishpige, og i slutningen vælger at konvertere.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Amish-kultur og turisme

Amish og teknologi

Pennsylvania Dutch