Svend Dahl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Svend Dahl
Svend Dahl 1887-1963. Rigsbibliotekar 1943-1952
Personlig information
Født 24. september 1887 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 15. november 1963 (76 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Metropolitanskolen Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Bibliotekar, forfatter Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Svend Dahl (født 24. september 1887 i København, død 15. november 1963Frederiksberg) var en dansk bibliotekar.

Dahl blev student fra Metropolitanskolen 1906, tog skoleembedseksamen i naturhistorie og geografi 1914, var 1907-1909 assistent ved Det Kongelige Bibliotek, 1909-1911 ved Universitetsbiblioteket, 1911-1920 underbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, 1920—1925 inspektør ved Statens Bibliotekstilsyn. Dahl deltog som repræsentant for Danmarks Biblioteksforening i det regeringsudvalg, som førte til vedtagelsen af den første bibliotekslov i 1920.[1] Efter dannelsen af Danmarks Biblioteksforening var han 1920-1925 redaktør af foreningens tidsskrift Bogens Verden.

Leder af Universitetsbiblioteket[redigér | rediger kildetekst]

Svend Dahl tog tidligt del i den offentige debat om de uafklarede forhold mellem de videnskabelige biblioteker i København. I 1918 havde han fremsat forslag om, at Universitetsbiblioteket burde deles, således at natur- og lægevidenskaberne fik deres egen biblioteksbygning.[2] I 1924 nedsattes en bibliotekskommission, som skulle udrede forholdene for de videnskabelige biblioteker. Her blev Dahl det toneangivende medlem, og kommissionens anbefalinger var præget af hans ideer.[3]

I 1925 blev Svend Dahl leder af Universitetsbiblioteket. I overensstemmelse med bibliotekskommissionens forslag stod han i spidsen for, at der blev opført et nyt stort moderne bibliotek på Nørre Fælled for natur og lægevidenskaberne. Samtidig blev der i overensstemmelse med Bibliotekskommissionens forslag gennemført en arbejdsdeling (den såkaldte "fagdeling") mellem de videnskabelige biblioteker. For de store københavnske biblioteker betød dette, at Det Kongelige Bibliotek skulle være rettet mod forskere og studerende inden for humaniora. Det hidtidige Universitetsbibliotek i Fiolstræde, herefter benævnt Universitetsbibliotekets 1. Afdeling, skulle være rettet mod studerende inden for humaniora. Det nye bibliotek på Nørre Allé blev benævnt Universitetsbibliotekets 2. Afdeling og skulle være rettet mod forskere og studerende inden for natur- og lægevidenskaberne. Svend Dahl lagde især vægt på at forbedre biblioteksservice over for de studerende.

Rigsbibliotekar[redigér | rediger kildetekst]

Da stillingen som overbibliotekar for Det Kongelige Bibliotek blev ledig, blev Svend Dahl udpeget til en nyoprettet stilling som rigsbibliotekar 1942-1952 med ansvar for ledelsen af både Det Kongelige Bibliotek samt Universitetsbibliotekets 1. og 2. Afdeling. Han blev samtidig forbindelsesled til Undervisningsministeriet for generelle anliggender for de videnskabelige biblioteker,

Illegale Samling[redigér | rediger kildetekst]

Svend Dahl havde kendskab til, at Det Kongelige Bibliotek under den tyske besættelse opbyggede en samling af illegale blade. Det skete i stor fortrolighed og kun lederen af Danske Afdeling, bibliotekar Albert Fabritius (1905-1976), skulle håndtere materialet. Trods hemmeligholdelsen blev Albert Fabritius en nat i december 1944 anholdt af Gestapo i sit hjem. Ved en efterfølgende razzia på Det Kongelige Bibliotek og ransagning i Fabritius’ hjem beslaglagde Gestapo ti pakker med illegale blade, hvilket dog kun var en mindre del af det materiale, som biblioteket havde modtaget. Fabritius blev afhørt i Gestapos hovedkvarter i Shellhuset og anbragt i Vestre Fængsel. Herfra blev han uden begrundelse løsladt under et døgn efter, at han var blevet arresteret. Svend Dahl blev holdt ude af Gestapos razzia, men efter pres fra Udenrigsministeriet måtte han kort efter erklære, at Det Kongelige Biblioteks indsamling af illegalt materiale var ophørt.[4]

Litterær virksomhed[redigér | rediger kildetekst]

Med stor arbejdslethed udfoldede han en omfattende litterær virksomhed, bl.a. i bibliografisk og biblioteksteknisk retning. Han redigerede 19171927 Aarbog for Bogvenner og fra 1926 Bogvennen. Sammen med Povl Engelstoft redigerede han Dansk biografisk Haandleksikon (DBH, tre bind, 19181926), anden udgave af Dansk biografisk leksikon (DBL, 27 bind, 1933-1944) og Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950 (tre bind, 1959-1964). Svend Dahl havde også en stor interesse for boghistorie og bibliofili, takket være de år, hvor han havde arbejdet under H.O. Lange på Det Kongelige Bibliotek. Bl.a. skrev han Bogens Historie (1927), som vandt international udbredelse.[5]

Han var ekstraordinært medlem af Det medicinske Selskab i København, medlem af Kungl. Vetenskaps- och Vitterhetssamhallet i Göteborg; dr.phil. h.c. ved Lunds Universitet 1953, æresmedlem af Bibliotekarsammenslutningen for de videnskabelige og faglige Biblioteker, af Danmarks Biblioteksforening og af Svenska Bibliotekariesamfundet. Kommandør af 1. grad af Dannebrog.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Bibliotheca zoologica Danica 1876—1906 (1910)
  • Haandbog i Bibliotekskundskab (1912; 3. udgave 1924-30, svensk udg. 1924-31)
  • Dansk Biblioteksfører (1915)
  • Forsøg til en Ordbog for Bogsamlere (1919, 3. udg. 1944, svensk udg. 1927)
  • Haandbog for Bogsamlere (med C. Dumreicher, 1921)
  • Bogens Historie (1927, ny udg. 1957, tysk udg. 1928, svensk udg. 1929, fransk udg. 1933)
  • Danish Theses for the Doctorate 1836-1926 (1929)
  • Den danske Strand (1930, 2. udg. 1956)
  • Universitetsbibliotekets Bygninger gennem Tiderne (1932)
  • Livets Udforskning fra Oldtid til Nutid (1934, s. m. J. Anker, tysk udg. 1937, hollandsk udg. 1944)
  • Fabeldyr og andre Fabelvæsener (1938, s. m. J. Anker)
  • Universitetsbibliotekets nye Bygning (1938)
  • Bogtrykkerkunsten (1940, s. m. Th. Døssing)
  • Den danske Plante- og Dyreverdens Udforskning (1941)
  • J. Christian Bay (1948)
  • redaktør af Statens Accessionskatalog 1914-21 og af tidsskriftet Bogens Verden 1919-25
  • medredaktør af Dansk biografisk Haandleksikon (1919-26)
  • af Dansk biografisk Leksikon (1933-44, s.m. Povl Engelstoft)
  • af Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950 (tre bind, 1959-1964)
  • af værket Sønderjylland I-II (1919)
  • i redaktionen af tidsskriftet Den nye Litteratur 1923-31, af Nordisk tidskrift for bok- och biblioteksväsen 1941-52 og af Libri, International Library Review 1950 f.
  • udgiver af Aarbog for Bogvenner 1917-27.
  • af Bogvennen 1926-31 og 1945-63.
  • medudgiver af Dansk Tidsskrift-Index 1916-24.
  • hovedredaktør af værket Danmarks Kultur ved Aar 1940.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Erik Allerslev Jensen: ”Til Bibliotekssagens fremme” Træk af Bibliotekstilsynets virksomhed indtil 1970. 1985, s. 29.
  2. ^ Nan Dahlkild og Steen Bille Larsen: Dansk Bibliotekshistorie. Bd. 2. 2021, s. 107.
  3. ^ Betænkning vedrørende Statens Biblioteksvæsen afgiven af det af Undervisningsministeriet under 11. Oktober 1924 nedsatte Udvalg. 1927.
  4. ^ John T. Lauridsen: ”Censuren til trods. Opbygningen af Det kongelige Biblioteks samling af illegale tryk fra tiden 1940-1945”, Magasin fra Det kongelige Bibliotek, 9. årgang, nr. 4, 1995.
  5. ^ Palle Birkelund: ”Svend Dahl 24.9.1887-15.11.1963 [Nekrolog]”, Nordisk tidskrift för bok- och biblioteksväsen, 50, tillæg, 1963, s. iii-ix.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]