Syntesegas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eksempler på syntesegas produkter.
System til fremstilling af syntetisk benzin (eng. gasoline) fra syntesegas.

Syntesegas eller syngas er en blanding af karbonmonoxid og hydrogen (CO og H2).

Syntesegas er det vigtigste mellemprodukt i konverteringsprocesser af naturgas til mere forædlede produkter som fx ammoniak, metanol, olefiner (MTO), syntetisk benzin og syntetisk diesel (GTL, lavet via for eksempel Fischer-Tropsch-processen). Syntesegas fra olieraffinaderier bruges i enkelte moderne gaskraftværker som indsatsfaktor (brændsel) i kraftproduktionen.

Al kunstgødning, ammoniak og metanol i verden fremstilles fra syntesegas. Produktionen af ammoniak, kunstgødning og metanol er på flere hundreder millioner ton per år.

Fremstilling[redigér | redigér wikikode]

Syntesegas til brændsel produceres ofte ved forgasning af kul eller kommunalt affald efter følgende reaktionsligninger:

C + H2OCO + H2
C + O2CO2
CO2 + C → 2CO

Når syntesegas er mellemproduktet i industriel syntese af hydrogen og ammoniak, fremstilles det også fra naturgas, (via dampreforming reaktionen):

CH4 + H2OCO + 3 H2

Syntesegas fra affald-til-energi forgasningsanlæg bruges som brændstof til at generere elektricitet.[1]

Kulforgasningsprocesser er rimelig effektive og blev anvendt i mange år til at fremstille lysgas (kulgas) til gaslygter før elektrisk lys blev almindeligt tilgængeligt.

Andre fremstillingsmetoder under udvikling[redigér | redigér wikikode]

I 2010 blev det offentliggjort i bladet Ingeniøren, at Risø kan lave syntesegas via en (omvendt) brændselscelle, som får tilført CO2 og H2O og som via tilført elektrisk energi bliver omdannet til CO og H2 og O2 som affaldsproduktet. Dette kan anvendes til produktion af syntetisk benzin til 5,5 kr per liter. [2]

I 2012 blev det offentliggjort i bladet Ingeniøren, at DTU har forbedret levetiden væsentligt for den omvendte brændselscelle, der som output har syntesegas.[3]

Januar 2014 meddeles det, at et hold af forskere fra University of Delaware har fundet en katalysator, som kan omdanne CO2 til CO plus ilt med en virkningsgrad på 92%. Katalysatoren er forholdsvis billig og er nanosølv.[4] Syntesegas kan fås ved at tilsætte hydrogen.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Web archive backup: Waste-to-energy plants
  2. ^ 30. jul 2010, ing.dk: Risø på vej med syntetisk benzin til 5,5 kroner per liter
  3. ^ 1. nov 2012, ing.dk: DTU bag markant effektivisering af brændselsceller til elektrolyse Citat: "...I runde tal svarer det til, at det kræver 3,2 kWh (vindmølle)strøm at fremstille én Nkbm syntesegas...Her fandt man frem til, at mindre end en fjerdedel af produktionsprisen for syntesegassen (H2 + CO) vil komme fra elektrolyseanlægget. Langt den største del vil være prisen på elektricitet fra vindmøllerne. Med en kWh pris på 20 øre skønner forskerne, at energiindholdet i syntesegassen vil have en pris, der svarer til en råoliepris på 75 dollar... Hvis syntesegassen anvendes til fremstilling af grøn benzin, skønner forskerne, at den grønne benzin først vil være konkurrencedygtig, hvis råolieprisen kommer op omkring 150 dollar pr. tønde, eller der kommer en afgift på den fossile olie af samme størrelse. ..."
  4. ^ University of Delaware. "New catalyst to convert greenhouse gases into chemicals." ScienceDaily

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]