Tartelet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tarteletter med græskarfyld. Danske tarteletter er typisk bølgede.

Tarteletter er en betegnelse, som stammer fra det franske ord tartelette, som betyder "lille tærte". I Frankrig tilberedes disse typisk med frugter og lignende og anvendes til desserter eller som mellemmåltider.

I Danmark er forskellige former for kødfyld mere udbredte, og de klassiske varianter på tarteletfyld er:

  • Kylling eller hamburgerryg med stuvede ærter og gulerødder
  • Høns i asparges
  • Rejer i asparges

På billedet (til højre) ses en tartelet med fyld og cremefraiche i en linsedej som en dessert. I Danmark laves tarteletter – med kylling, høns og reje fyld som nævnt/listet længere oppe – af butterdej som "beholderen" for fyldet.

Forskellen på de to er, at linsedej er en fast dej uden umiddelbart synlige luftlommer, med et højt sukker-indhold velegnet til kolde desserter. Den anden, varme tartellet (eller "mad"tartelleten) laves af butterdej, som er meget luftig grundet dejens rullelag, og uden sukker.

Sagt om tarteletten af den kendte danske kok Henrik Boserup: "Min gode ven Søren Gericke og jeg kunne godt finde på at åbne en tarteletrestaurant. Jeg synes, det er stærkt, at nogen tager tarteletten op igen. Den kan jo det samme som en burger – man kan få det hele i en mundfuld. Tarteletten er en container, hvor man kan have en lille lækkerbisken i."[1]

Noter[redigér | redigér wikikode]