The World's 50 Best Restaurants

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
El Bulli i Spanien har været valgt som verdens bedste restaurant sammenlagt 5 gange, hvilket er mere end nogen anden restaurant.

The World's Best 50 Restaurants (Verdens bedste 50 restauranter) er en liste fremstillet af det britiske mediefirma William Reed Business Media, der oprindeligt blev bragt i det britiske tidsskrift Restaurant, baseret på en afstemning blandt internationale kokke, restauratører, gourmander og madanmeldere. Udover den primære rangering tildeler organisationen også en række priser for til individuelle restauranter inklusive "One To Watch Award", "Lifetime Achievement Award" og "Chefs' Choice Award", hvor sidstnævnte er baseret på de 50 chefkokke fra restauranterne på det foregående års liste. Listen har ofte fungeret som en indikator for de globale gastronomiske tendenser, og den indeholder en række forskellige køkkener fra hele verden.[1] Nogle af de højest placerede restauranter har været frontløbere inden for molekylær gastronomi. De fleste restauranter serverer haute cuisine, der er karakteriseret af minutiøs forberedelse og grundig præsentation af maden.

Førstepladsen har været domineret af den spanske restaurant El Bulli og den danske Noma. I 2002 og 2006–2009 blev El Bulli valgt som verdens bedste restaurant, hvilket er mere end nogen anden restaurant.[2] I 2010 modtog Noma prisen som verdens bedste restaurant for første gang, hvilket blev gentaget i 2011 og 2012.[3] Efter at have forsvaret titlen for tredje gang udtalte René Redzepi, at der var 1.204 personer på ventelisten, sammenlignet med 14 personer to år tidligere.[4] I 2013 overtog El Celler De Can Roca førstepladsen, inden Noma genvandt titlen i 2014. I 2016 og 2018 fik Osteria Francescana prisen som verdens bedste restaurant, og i 2017 fik den en andenplads.[5]

Bedste restauranter[redigér | rediger kildetekst]

Nomas tidligere indgangsparti.
World's Best Restaurant
År[6] 1. 2. 3.
2002 Spanien elBulli Storbritannien Gordon Ramsay USA The French Laundry
2003 USA The French Laundry Spanien elBulli Monaco Le Louis XV
2004 USA The French Laundry Storbritannien The Fat Duck Spanien elBulli
2005 Storbritannien The Fat Duck Spanien elBulli USA The French Laundry
2006 Spanien elBulli Storbritannien The Fat Duck Frankrig Pierre Gagnaire
2007 Spanien elBulli Storbritannien The Fat Duck Frankrig Pierre Gagnaire
2008 Spanien elBulli Storbritannien The Fat Duck Frankrig Pierre Gagnaire
2009 Spanien elBulli Storbritannien The Fat Duck Danmark Noma
2010 Danmark Noma Spanien elBulli Storbritannien The Fat Duck
2011 Danmark Noma Spanien El Celler de Can Roca Spanien Mugaritz
2012 Danmark Noma Spanien El Celler de Can Roca Spanien Mugaritz
2013 Spanien El Celler de Can Roca Danmark Noma Italien Osteria Francescana
2014 Danmark Noma Spanien El Celler de Can Roca Italien Osteria Francescana
2015 Spanien El Celler de Can Roca Italien Osteria Francescana Danmark Noma
2016 Italien Osteria Francescana Spanien El Celler de Can Roca USA Eleven Madison Park
2017 USA Eleven Madison Park Italien Osteria Francescana Spanien El Celler de Can Roca
2018 Italien Osteria Francescana Spanien El Celler de Can Roca Frankrig Mirazur
2019 Frankrig Mirazur Danmark Noma Spanien Asador Etxebarri
2021 Danmark Noma Danmark Geranium Spanien Asador Etxebarri
2022 Danmark Geranium Peru Central Restaurante Spanien Disfrutar
2023 Peru Central Restaurante Spanien Disfrutar Spanien DiverXO

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "The World's 50 Best Restaurants". The World's 50 Best Restaurants. Hentet 2018-08-07.
  2. ^ "Spain's El Bulli named best restaurant in world". The Economic Times. India. 21. april 2009. Hentet 30. april 2012.
  3. ^ "Archived copy". Arkiveret fra originalen 21. september 2014. Hentet 6. oktober 2014.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
  4. ^ Richard Vines (30. april 2012). "Noma Keeps World's Best Restaurant Title, Fat Duck Sinks". Bloomberg. Hentet 30. april 2012.
  5. ^ Barry Neild (20. juni 2018). "World's 50 best restaurants for 2018 announced". CNN.
  6. ^ "Best of the Best". The World's 50 Best Restaurants. Hentet 19. januar 2020.