Thyra Haraldsdatter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Thyra. (Se også artikler, som begynder med Thyra)
Olaf tilbyder dronningen et stykke kvan. Hun græder og skælder ham for ikke at turde leve op til Svend Tveskæg og hente hendes medgift.

Thyra Haraldsdatter (nogle gange Thyra af Danmark) var en dansk prinsesse i slutningen af 900-tallet. Hun var datter af Harald Blåtand og en af dennes koner (Gunhild, Tove eller Gyrid) og søster til Svend Tveskæg. Hun blev dronning af Norge i en kortere periode, da hun blev gift med Olav Tryggvason som døde i år 1000. Herefter forsvinder hun ud af historien.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Første ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Ifølge til Gesta Danorum var Thyra tidligere gift med Styrbjørn Sterke af Sverige, søn af Olav Bjørnsson, bror af kong Erik Sejrsæl af Sverige. Styrbjørn Sterke nævnes i et islandsk skjaldekvad, men hans eksistens er ikke historisk belagt i andre kilder. Efter traditionen var Styrbjørn høvding af Jomsborg som besejrede den danske kong Harald Blåtand i et slag og derefter fik ægte hans datter Thyra, derefter udfordrede han svenskekongen, men falder i slaget ved Fyrisvall ved Uppsala.

Andet ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Thyras anden mand Boleslav 1. af Polen, portrætteret af Jan Matejko (ca. 1890).

Ifølge til Snorre Sturlason blev hun giftet bort til en Boleslav af Vendland, det vil sige Boleslav 1. af Polen, som en del af en dansk-vendisk fredsaftale som også indebar at hendes bror Svend Tveskæg blev gift med Buleslavs søster Gunhild.

Som enke var Tyre smart nok til at gifte sig bort for at opnå politiske fordele, men ifølge Snorre var Thyra selv ikke af samme mening: "Dette giftemål var ikke kommet i stand, for Thyra sagde tværtimod nej; hun ville ikke gifte sig med en hedensk mand, som tilmed var gammel."

Hun blev uanset hvad sendt af gårde og fik fosterfaren Ossur Agesson som rejsefølge, og for at gøre hende blid fik hun de samme ejendomme som Svens dronning Gunhild havde haft i Vendland, og i tillæg til andre ejendomme. Alligevel græd hun meget og ville nødig rejse, men havnede ikke desto mindre i Vendland og blev gift med Boleslav. "Men eftersom hun var hos hedenske mennesker, ville hun hverken tage imod mad eller drikke af dem, og sådan gik det i syv dage."

Tredje ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Efter at have sultestrejket flygtede hun sammen med Ossur. De undgik Danmark og drog i skjul helt til Norge. Her opsøgte de kong Olav Tryggvason. I følge Snorre: "han tog godt imod dem, og de var der og havde det godt. Thyra fortalte kongen alt om den vanskelige situation hun var kommet i, bad ham om råd og hjælp, og om fred i hans rige. Tyre talte godt for sig, og kongen kunne lide hvad hun sagde, han så det var en smuk kvinde, og så faldt det ham ind at dette måtte være et godt giftemål. Han rettede samtalen ind på dette, og spurgte om hun ville gifte sig med ham."

Historia Norvegiæs fortæller om ægteskabet med kong Olav og "sororem Sweinonis regis… Tyri" som tidligere havde været trolovet med "dux quidam de Sclauia".

Thyra fik indyndet sig hos kong Olav Tryggvason og blev gift med ham. For den norske konge var der dynastiske fordele at gifte sig ind i den danske kongeslægt, selvom Svend Tveskæg var imod ægteskabet, hvilket han var for det første, fordi det brød hans fredsaftale med Vendland og for det andet fordi han ikke var venner med Tryggvason. Straks Olav og Tyre var blevet gift begyndte hun at klynke og klage, og kaldte ham fej, fordi han ikke rejste til Vendland for at hente hendes medgift. Kong Olav blev rasende og udtalte de fatale ord:

"Aldrig skal vel jeg være red for din broder, kong Svend. Og om vi to mødes, da skal han vige!"

Olav faldt under slaget ved Svold og derefter forsvinder Thyra ud af historien. Ifølge legenden skal hun have sultet sig ihjel efter nyheden om hendes mands død

Der kendes ikke til nogen børn af Thyra Haraldsdatter.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Alf Henrikson: Dansk historia (1989) (Svensk)
  • Sven Rosborn: När hände vad i Nordens historia (1997) (Svensk)
  • Åke Ohlmarks: FornNordiskt Lexikon (1994) (Svensk)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]