Erik Sejrsæl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erik Sejrsæl

Erik Sejrsæl (eller Erik Sejrssæl, østnordisk Eiríkr Sigrsæll; død cirka 995) var konge af Sverige mellem 970 og 995.

Hervarar saga oplyser at Erik var søn af Bjørn den Gamle også kaldet Bjørn Eriksson. Ifølge Adam af Bremen var Erik Sejrsæl også konge af Danmark (et enkelt år ?) efter at have fordrevet Svend Tveskæg fra tronen. Danske historikere er dog generelt skeptiske overfor Adam af Bremens oplysninger, og påpeger en række problemer ved dennes fremstilling om en svensk besættelse af Danmark.[1]

Han var gift med Sigrid Storråde, og de blev forældre til den svenske konge Olof Skötkonung samt til datteren Holmfrid.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Bl.a. Niels Lund: "The Danish Empire and the End of the Viking Age", The Oxford Illustrated History of the Vikings. Ed. P. H. Sawyer. Oxford University Press, 2001, p. 167–181.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Erik Sejrsæl
Født: 945 Død: 995
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
?
Konge af Sverige
970 - 995.
Efterfølgende:
Oluf Skotkonung
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi