Tikhon Khrennikov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Tikhon Khrennikov

Khrennikov.jpg

Personlig information
Født 28. maj 1913 Rediger på Wikidata
Jelets, Lipetsk oblast, Rusland Rediger på Wikidata
Død 14. august 2007 (94 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
Politisk parti Sovjetunionens kommunistiske parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Moskva musikkonservatorium (til 1936),
Gnessin statsmusikkollegium (til 1932) Rediger på Wikidata
Elev af Vissarion Sjebalin Rediger på Wikidata
Medlem af Akademie der Künste der DDR,
Sovjetunionens komponistforening Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Musikkritiker, musikolog, universitetslærer, koreograf, komponist, pianist, politiker Rediger på Wikidata
Deltog i 22. kongres af det Kommunistiske Parti i Sovjetunionen Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Moskva musikkonservatorium Rediger på Wikidata
Genre Opera Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Medaljen for forsvaret af Moskva,
Medaljen "For styrkelse af det militære samarbejde",
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945".,
Polens kulturfortjenstmedalje,
Leninordenen med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Tikhon Nikolajevitj Khrennikov (russisk: Тихон Николаевич Хренников , født 10. juni 1913 i Jelets, Det Russiske Kejserrige, død 14. august 2007 i Moskva, Rusland) var en russisk komponist og pianist. Han var leder af sammenslutningen af sovjetiske komponister i 43 år. Han studerede på Moskva musikkonservatorium under Vissarion Sjebalin. Som komponist var han nationalsindet, og komponerede tre symfonier, orkesterværker, klaverkoncerter og operaer.

Kommunistpartiet foretrak russiske folkeviser, sangbare melodier og kompositioner med politisk korrekt indhold. Khrennikov huskes for sit jerngreb om musiklivet i Sovjetunionen fra Stalin til Gorbatjov, og sin agitation mod komponister, der skrev musik med moderne tendenser. Først gik det ud over Sjostakovitj og Alfred Schnittke. Efter krigen huskes Khrennikov for sine voldsomme udfald mod andre ledende sovjetiske komponister som Sergej Prokofjev og Dmitrij Kabalevskij i den såkaldte Sjdanovsjtjina(Sdjanov doktrinen),[1] den statlige renselse af sovjetisk kulturliv i årene 1946-48, opkaldt efter Andrej Sjdanov.[2]

Efter Sovjetunionens fald fremstillede han sig imidlertid som et offer for regimet. Men hans knæfald for Stalin var ikke glemt, og da Khrennikov i 1980 besøgte Norge som solist ved Oslo filharmoniske orkester, blev boykotaktionen mod ham vurderet som vellykket. Kun 300 publikummere var fremmødt, selv om koncertsalen i Oslo havde plads til 1.600.[3]

Udvalgte værker[redigér | rediger kildetekst]

  • Symfoni nr. 1 (1933–1935) - for orkester
  • Symfoni nr. 2 (1940–1942, rev. 1944) - for orkester
  • Symfoni nr. 3 (1973) - for orkester
  • Klaverkoncert nr. 1 (1932-1933) - for klaver og orkester
  • Klaverkoncert nr. 2 (1971) - for klaver og orkester
  • Klaverkoncert nr. 3 (1983) - for klaver og orkester
  • Klaverkoncert nr. 4 (1991) - for klaver, slagtøj og strygeorkester

Noter[redigér | rediger kildetekst]

KomponisterSpire
Denne biografi om en russisk komponist er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi