Tilbagetrækningsreformen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Tilbagetrækningsreformen er en aftale, offentliggjort af finansminister Claus Hjort Frederiksen den 13. maj 2011[1]. Aftalen, der skulle træde i kraft efter det folketingsvalg, der senere blev indgået mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, indeholdt en fremrykning af den forøgelse af folkepensionsalderen, der allerede tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006 mellem samme gruppe af partier samt Socialdemokraterne. Derudover indeholdt reformen en afkortning af efterlønnen fra 5 til 3 år og en seniorførtidspension for nedslidte.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Statsminister Lars Løkke Rasmussen havde i sin nytårstale 1. januar 2011 bebudet nødvendigheden af at afskaffe efterlønnen for de danskere, der på daværende tidpunkt var under 45 år[2]. Indtil da havde statsministeren afvist at ændre på efterlønsordningen, med opbakning fra et flertal i Folketinget (undtagelserne var Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti). I januar 2011 fremlagde regeringen et forslag til en tilbagetrækningsreform med titlen ...vi kan jo ikke låne os til velfærd[3], der bl.a. afskaffer efterlønnen for alle under 45 år, hæver folkepensionsalderen med ½ år om året fra 2019 til 2022 (så folkepensionsalderen bliver 67 år fra 2022), og indfører en seniorførtidspensionsordning, der skal gøre det muligt at opnå førtidspension de sidste 5 år inden pensionering, uden den samme arbejdsprøvning som den almindelige førtidspension kræver.

Aftalen forhandles[redigér | redigér wikikode]

Forslaget blev efterfølgende forhandlet med Folketingets partier og den 13. maj 2011[1] offentliggjorde finansminister Claus Hjort Frederiksen, at VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre havde indgået et forlig om at ændre efterlønnen. Reformen indeholdt en fremrykning af den forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen på 5 år, der allerede tidligere var aftalt i Velfærdsforliget fra 2006 mellem samme gruppe af partier samt Socialdemokraterne. Derudover indeholdt reformen -efter krav fra Dansk Folkeparti- en bevarelse af en 3-årig efterlønsordning og en seniorførtidspension for nedslidte. Med aftalen afviste Det Radikale Venstre den del af Fair Løsning-planen, hvor Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti ville fastholde en uændret efterløn.

Gennemførelse[redigér | redigér wikikode]

S,SF og R offentliggjorde et fælles regeringsgrundlag den 3. oktober 2011, hvor tilbagetrækningsreformen blev accepteret af S og SF og dermed medvirker til at finansiere de offentlige udgifter.[4]

Referencer[redigér | redigér wikikode]