Titandioxid

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Titandioxid.

Titandioxid (TiO2) er et naturligt forekommende mineral, der findes i tre former: rutil (mest udbredt), anatas og brookit. Rutil har et højt brydningsindeks og bruges derfor i hvidt farvepigment, bl.a. i lud. Som farvepigment markedsføres det under navnet titanhvidt. Titandioxid er ugiftigt og kan bruges til levnedsmiddelfarve (E171) i f.eks. bolsjer. Titanhvidt er et godt dækkende hvidt pigment, der ikke påvirkes af sollys eller af luften. Det kan bruges i alle maleteknikker. Det leveres sommetider blandet med zinkhvidt og bariumsulfat. Farvestoffet har været produceret siden 1919.

Selvom Titandioxid i 1934 blev anset for ugiftig, er titandioxid i dag mistænkt for forskellige sundhedsmæssige skader.

Citat "»Man kan blandt andet se på titaniumdioxid og carbonblack, som findes i adskillige af vores madprodukter. Celle- og dyreforsøg viser, at de har mange tydelige skadevirkninger. De kan f.eks. give betændelsesreaktioner, lungeskader og celleskader, ...Titaniumdioxid bruges som et hvidt farvestof i solcreme, bestemte typer af slik og dressinger, for at nævne nogle eksempler." « Citat
Steffen Loft, Institutleder på Institut for Folkesundhedsvidenskab[1]

.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Side 56 i: Maleriets Teknik. – København 1934 / Peder Hald.
Kemi Stub
Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.