Trappe

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stentrappe på en gangsti
Trappe i privat hjem

En trappe er en samling af trin, der fører op eller ned, hvor det er upraktisk med en skråning eller en rampe.

For ergonomiens og sikkerhedens skyld er der regler for, hvordan trapper skal opbygges. Reglerne skal sikre, at trapperne hverken bliver for stejle, for smalle eller for uregelmæssige.

Internationale regler for trapper[redigér | redigér wikikode]

Den minimale trindybde er 229 mm inklusive udhæng (næse) over trinet neden under. De flestes fødder er længere, så trinet har ikke plads til hele foden.

Maksimal trinhøjde er 210 mm. Ved at fastsætte maksimum højde og minimum dybde, defineres en maksimal hældning. For trapper i private hjem tillades ofte en større hældning end på offentlige trapper. Visse steder defineres en minimal trinhøjde på 125 mm.

Højde-dybde-forholdet er angivet i engelske tommer. Tit er trinparametrene i stil med 2*højde + 1*dybde = 24 tommer (610 mm). Det betyder, at en højde på 7 tommer og en dybde på 10 tommer lever op til kravet (2*7+10=24). Hvis der kun er en stigning på 2 tommer, skal man bruge en trindybde på 20 tommer. Disse mål svarer til at trapper med lav stigning svarer til at gå op ad en bakke, hvorved skridtlængden bliver større. Det gør trapper med lav stigning pladskrævende.

Trinets udhæng bør ikke være mere end 32 mm for at hindre snublen.

Gelænderhøjden bør være mellem 865 og 965 mm fra forkant af trinet. Minimumshøjden på etagerne er ofte anderledes, typisk omkring 915 mm. Ribberne i gelænderet bør ikke være længere end 89 mm fra hinanden, for at forhindre at børn falder ud.

Døre må ikke åbne ud over en trappe.

Vindel- og spindeltrapper[redigér | redigér wikikode]

En udsmykket spindeltrappe i metal.
Dobbelt vindeltrappe.
Vindeltrappe i Eckmühl fyrtårn set fra oven ned igennem durchsichten.

En spindeltrappe snor sig omkring en centralt placeret pæl, kaldet en "spindel"; en vindeltrappe er bygget efter samme princip, men har ingen central spindel at sno sig om. En spindeltrappe har typisk kun ét gelænder på ydersiden, mens støtte på indersiden kan findes på den centrale pæl. En kvadratisk vindeltrappe er indpasset efter en kvadratisk trappeskakt, hvorfor trinnene og gelænderet er blevet udvidet og tilpasset formen med uens trin til følge; de er større hvor de skal passe ind i hjørnerne. En klassisk vindeltrappe er tilpasset en cirkulær eller elliptisk trappeskakt og med durchsicht (tysk gennemsyn, lysningen midt i en trappe, som fremkommer i en bygning med flere etager, hvor etageadskillelsen er undladt, ofte i forbindelse med trapperum). En stejl spindeltrappe med central pæl giver en effektiv udnyttelse af gulvpladsen. Cirkulære trapper har en ulempe i at de ofte er meget stejle. Med mindre den centrale pæl er meget bred vil omkredsen af den cirkel der betrædes være så lille at det bliver umuligt at opretholde normal trindybde og -højde uden at kompromittere ståhøjden til ovenliggende etage. For at omgås dette problem har de fleste vindeltrapper stor trinhøjde, men meget smalle trin. De fleste bygningsregler begrænser brugen af vindeltrapper til sekundær brug.[Kilde mangler]

Spindeltrapper blev i Middelalderen oftest bygget af sten og gik med uret set fra den opadstigendes synspunkt, da det gav en angribende sværdkæmpere (der oftest var højrehåndede) en ulempe.[1] Denne asymmetri tvinger den højrehåndede angriber til at kæmpe op mod trappens centrale pæl og begrænser hans bevægelsesfrihed i forhold til forsvareren, der har front ned ad trappen og har højre hånd fri. Der findes dog undtagelser fra denne regel; et dansk eksempel er spindeltrappen på tårnet i Vor Frelsers Kirke (1750-52) i København, der er bygget i 1700-tallet, hvor spindeltrapper stort set var gået af brug og og ikke havde en forsvarsmæssig funktion. Spirets trappe svinger mod uret, fordi spirets arkitekt, Lauritz de Thurah, tog spiret på Sant'Ivo alla Sapienza i Rom som forbillede (opført 1642-60 efter tegninger af Francesco Borromini).

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Stairs". BBC.co.uk. 23 January 2001. http://www.bbc.co.uk/dna/h2g2/A506611. Hentet 2 November 2010. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: