Tripoli
| Tripoli طرابلس | |
|---|---|
 Triumfbuen for den romerske kejser Marcus Aurelius | |
| Overblik | |
| Land |
 Libyen |
| Region | Tripolitanien |
| Grundlagt | 7. årh. f.Kr. |
| Demografi | |
| By | 1,8 mio. (2011) |
| - Areal | 400 km² |
| - Befolkningstæthed | 4.500 pr. km² |
| Andet | |
| Tidszone | +2 (EET) |
| Højde m.o.h. | 81 m |
| Oversigtskort | |
Denne artikel omhandler Libyens hovedstad. Opslagsordet har også en anden betydning, se Tripoli (Libanon).
Tripoli (arabisk: طرابلس Ṭarābulus) er hovedstaden i den nordafrikanske stat Libyen. I 2011 havde byen 1,8 mio. indbyggere. Tripoli er landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum.
I Tripoli befinder Al-Fatih-Universitet sig, universiteterne for kunst og kunsthåndværk, elektronik, teknologi og telekommunikation.
Landets nationalarkiv i Tripoli har en stor samling af historiske dokumenter fra Tripolitanien.
På grund af byens lange historie er der mange steder af historisk og arkæologisk interesse. Byen ligger 84 meter o.h ved Middelhavet i den nordvestlige del af landet. Det ca. 250 kvadratkilometer store område strækker sig ca. 40 km langs kysten og ca. fra 3 til 10 km ind i landet.
Klimaet er typisk for Middelhavet med våde og varme somre, kolde vintre og med et minimalt nedbør. Den gennemsnitlige årstemperatur er 20,2 grader celsius. August er den varmeste måned med gennemsnitlig 28,1 grader celsius, den koldeste er januar med 12,1 grader celsius. Det meste nedbør falder i januar måned – gennemsnitligt 60 millimeter. Mellem juni og august falder der ingen nedbør.
Historie
Byen blev grundlagt i det 7. århundrede f.Kr. af fønikerne, som kaldte den Oea. Under de sicilianske grækere blev regionens tre byer Oea, Sabratha og Leptis Magna kaldt Tripole (gr. Τρίπολη, dansk: tre byer). Senere fik regionen de tre byers navn. Tripolis dannede i oldtiden området Karthago, den såkaldte Syrtica-region.
Efter den anden puniske krig blev byen af romerne overladt til Numidien, efter at de var blevet slået af romerne og underkastede sig den romerske provind i Afrika. Under Septimius Severus blev provinsen Tripolitana i det 3. århundrede grundlagt med Oea som hovedstad, som efterhånden fik navnet Tripoli. Den økonomiske blomstringstid sluttede med Romerrigets undergang i 476.
På grund af at nomader og vandalers angreb faldt indbyggertallet fra 30.000 til 7.000. Efter den arabiske invasion i det 7. århundrede delte Tripoli skæbne med berberne. Efter at at Tripoli i en længere periode havde hørt under Tunis, opnåede byen i slutningen af det 15. århundrede sin uafhængighed. 1509 blev Tripoli erobret af Spanien og en spansk statholder blev indsat. Den spanske kejser Karl V. overlod i 1530 byen til Johanniterordenen som len, men allerede 1551 blev det generobret af Det Osmanniske Rige.
1711 gjorde den tyrkiske Pascha Ahmad Qaramanli sig delvis uafhængig af Det Osmanniske Rige, idet han kun betalte tribut (skat), og grundlagde Qaramanlidynastiet (1711-1835). 1728 angreb franske tropper byen og det endte med at store dele af byen blev ødelagt. Sørøveriet i området var på trods af bombardementer fra britiske og franske orlogsskibe fortsat et problem for mange europæiske søfartsnationer og også Danmark angreb i 1797 Tripoli under Søslaget ved Tripoli som følge af Tripolis støtte til pirater, der havde opbragt danske handelsskibe. 1801 til 1805 udkæmpedes Den tripolitanske krig, også kendt som Den første berberske krig, hvor USA og Sverige sloges mod de berberske lande, som var støttet af Det Osmanniske Rige. Krigen endte med amerikansk/svensk sejr. Først efter Frankrigs erobring af Algier i 1830 ophørte også sørøveriet i Tripoli.
1835 fandt Det Osmanniske Rige på grund af de herskende indre stridigheder sig foranlediget til at skride ind for at få en ende på Qaramanlidynastiets magt over byen, hvorefter Tripolis blev en provins i det tyrkiske rige.
I Den italiensk-tyrkiske krig blev Tripoli 1911 besat af Italien og blev 1912 formelt en italiensk koloni. Under det italienske koloniregime kom der til massive forsøg på at italienisere byen gennem en massiv indvandring. En overgang var en tredjedel af byens indbyggere italienere.
I den 2. verdenskrig blev byen den 23. januar 1943 besat af britiske tropper. Efter Libyens uafhængighed (1951) under kong Idris og dannelsen af en enhedsstat, blev Tripoli 1963 Libyens hovedstad. Det italienske mindretals dominerende økonomiske rolle fortsatte trods de politiske forandringer. Efter det libyske revolutionsregimes magtovertagelse i 1969 blev det italienske mindretal i 1970 fordrevet. En symbolsk handling var at ombygge italienernes domkirke til moske Gamal Abdel Nasser-moskeen.
I april 1986 var byen mål for et US-amerikansk luftangreb, der blev udløst som hævn for en formodentlig libysk understøttelse af terroristiske aktiviteter.
Byen var i 2011 centrum for et oprør mod det libyske revolutionsregime.
-
Tripoli -
Tripoli -
Den røde borg ved Den grønne plads -
Højhuse langs gaden Shari' al Corniche -
Det gamle Tripoli
Kultur og seværdigheder
Af byens mange museer museer kan følgende nævnes: Det Naturhistoriske Museum, det Arkæologiske Museum, det Etnografiske Museum, det Epigrafiske Museum med skrifter fra de fønikiske, romerske og Byzantinske Rige|byzantinske perioder og det islamiske museum.
De vigtigste bygningsværker i Tripoli er den romerske triumfbue fra det 2. århundrede, moskeerne Karamanli og Gurgi og den spanske fæstning fra det 16. århundrede.
Leptis Magna ca. 120 km øst for Tripoli er en romersk ruinby som blev forladt i det 7. århundrede og aldrig siden har været beboet. Den er godt bevaret på grund af at den lå begravet under et 12 meter tykt sandlag.
Den tidligere Tripoli Katedral bliver i nutiden benyttet som moske og bærer Gamal Abdel Nassers navn.
Økonomi
Byen råder over Libyens vigtigste havn og er centrum for landets handel og produktion. Byen har fabrikker for byggematerialer, næringsmidler, tekstiler, og tobaksprodukter. Den internationale lufthavn ligger ca. 34 km syd for bymidten, hvor den sammen med det nationale flyselskab Libyan Airlines, er med til at skabe arbejdspladser.
En vigtig arbejdsgiver er det italienske firma Tesco Ts, der på den tidligere GM Daewoo bilfabrik serieproducerer den libyske personbil Saroukh el-Jamahiriya. I lastbil- og bus-sektoren har det italienske og libyske firma Trucks and Bus Company en stor fabrik. Som førende på indlandsmarkedet er firmaet en af de største arbejdsgivere i regionen.
Eksterne henvisninger
