Ufa (by)

Ufa; Уфа, Өфө
Ufas byvåben	Ufas byflag
Overblik
Land	Rusland
Borgmester	Mustafin Ulfat Mansurovitj
Føderalt distrikt	Volgas
Økonomisk region	Urals
Republik	Basjkortostan
Grundlagt	1574 ; Bystatus: 1586
Postnr.	450000–450999
Telefonkode	347
Demografi
Indbyggere	1.115.560 (2017)
- Areal	708 km²
- Befolkningstæthed	1.576 pr. km²
Storbyområde	1.390.957
Andet
Tidszone	UTC+5 (MSK+2)
Højde m.o.h.	150 m
Hjemmeside	ufacity.info
Oversigtskort
	Republikken Basjkortostans beliggenhed i Rusland
	Ufa Ufas beliggenhed i Republikken Basjkortostan 54°44′N 55°58′Ø / 54.733°N 55.967°ØKoordinater: 54°44′N 55°58′Ø / 54.733°N 55.967°Ø

Denne artikel omhandler byen Ufa. For floden af samme navn, se Ufa (flod)

Ufa (russisk: Уфа, tr. Ufa) er en by i Republikken Basjkortostan, Volgas føderale distrikt i den vestlige del af Den Russiske Føderation. Ufa er hovedstad i republikken, og har 1.115.560 (2017)^[2] indbyggere.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Ufa er et af industricentrerne i det vestlige Ural. Byen ligger ved floden Belaja, ved sammenløbet af floderne Ufa og Dёmy 100 km vest for bjergkammene i det sydlige Ural. Ufa ligger hovedsageligt mellem floderne Belaja og Ufa på Ufa-halvøen. Byens areal er 707,9 km². Fra nord til syd har byen en udstrækning på 53,5 km, fra vest til øst 29,8 km på det bredeste sted.^[3] Ufa er arealmæssigt den tredjestørste by i Rusland efter Sochi, Volgograd og Perm.^[4] Ufa er den tyndest befolkede millionby i Rusland, med kun 698 indbyggere/km² i byområdet (2010).

Klima[redigér | redigér wikikode]

Ufa har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -12,4 °C, den lavest målte temperatur i Ufa var -48,5 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 19,7 °C, den højest målte temperatur i Ufa var 38,6 °C i august måned. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 589 mm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ivan IV grundlagde et fort, hvor byen ligger, i 1574,^[1] som oprindeligt blev navngivet efter bakken det blev anlagt på: Tura-Tau. Byen begyndte eftehånden at kaldes Ufa af byboerne, med betydningen "lille" på tyrkiske sprog. Ufa fik bystatus i 1586, og var i 1600-talet en vigtig handelsstation mellem Moskva og Sibirien. I 1788 blev Ufa administrativt center for islam i Rusland og regnes fortsat ofte som landets muslimske hovedby, med blandt andet Ljalja-Tjulpan-moskéen. I 1802 blev Ufa hovedby i Basjkirien og i 1922 officiel hovedstad.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Demografisk udvikling for Ufa fra 1886 til 2015
år	1886	1956	1970	1989	2002	2010	2015
indbyggere	27.000	265.000	770.905	1.082.052	1.042.437	1.062.319	1.105.667^[5]

Note: 1956-2010 er baseret på folketællinger (2015 anslået)

National sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Den etniske sammensætning af hovedstaden i Republikken Basjkortostan i følge folketællingen 2010 var:

National sammensætning af befolkningen ved folketællingen 2010
Nationalitet	%
Russere	48.9%
Tatarer	28.3%
Basjkirere	17.1%
Ukrainere	1.2%

Andre etniske grupper omfatter armeniere (2.822 personer), tyskere (2.213 personer), jøder (2.082 personer), og aserbajdsjanere (2.075 personer).^[6]

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Ufa er inddelt i syv rajoner:

#	Rajon	Russisk	Indbyggertal (anslået 2015)^[5]
01	Djomskij	Дёмский	71.588
02	Kalininskij	Калининский	201.281
03	Kirovskij	Кировский	160.546
04	Leninskij	Ленинский	84.535
05	Oktjabrskij	Октябрьский	241.238
06	Ordzjonikidzevskij	Орджоникидзевский	168.956
07	Sovetskij	Советский	177.523

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Den industrielle udvikling af Ufa indledtes i 1800-tallet. I midten af 1800-tallet havde byen mere end et dusin garverier og andre fabrikker. Åbning i 1870, den regelmæssige sejlads på Belajafloden og opførelsen af jernbanen Samara-Zlatoust (1888-1892 år) gav en ny impuls til industrialiseringen af byen.

I Ufa etableredes jernbaneværksted, skibværft, savværk og dampmøller. Ved slutningen af 1800-tallet var der omkring 30 fabrikker (udover ovennævnte også snedkerier, silikatproduktion, forarbejdning af landbrugsvarer osv.)

Ved afslutningen af 1920'erne og 1930'erne indledtes en hurtig udvikling af byen, brutto industriproduktionen steg 16 gange. Under Første femårsplan blev Ufa Motorfabrik og et kraftvarmeværk blev opført. Efter fundet af olieforekomster i Isjimbáj i 1932 opførtes Ufa olieraffinaderi i 1937.

I 1941-1942 var der mere end 40 industrivirksomheder i Ufa. Nogle virksomheder havde udviklet sig fra eksisterende møller og fabrikker, men de fleste af dem var startet som uafhængige selskaber.^[7]

I 1941 blev Ufa motorfabrik grundlagt (russisk: Уфимское моторостроительное производственное объединение). Fabrikken var en fusion af seks evakuerede fabrikker indenfor flyindustrien, blandt andet fra Rybinsk, Leningrad, Moskva og Voronezj.

Ufa hydraulikfabrik skabtes på grundlag af en evakueret flyfabrik fra Rzjev. Efter Nazi-Tysklands angreb på Sovjetunionen blev fabriksanlægget først transporteret til Saratov, derefter til Ufa. I maj 1942 havde fabrikken indledt produktionen af hele spektret af produkter efter evakueringen.

Ufa lokomotivfabrik opstod ud af evakuerede lokomotivfabrikker fra Zaporizjzja, Homel, Stanislav. Fabrikken reparerede lokomotiver af mærket "FD", mens nogle værksteder fremstillede ammunition. I perioden 1942-1943 producerede fabrikken de første fire pansrede tog: "Aleksandr Nevskij", "Feltmarskal Suvorov", "Salavat Julaev" og "Ufa".

På produktionsfaciliteter match fabrik opkaldt efter den 1. maj (nu "Ufa match"), der ligger Kaluga "Gigant" match fabrikken. I efterkrigstiden, med udvidelsen af olieproduktionen i landet, i blev der bygget nye raffinaderier i Ufa, samtidig udvikledes den kemiske industri og maskinindustrien.

Byens næringsliv er engageret i olieraffinering, kemi, maskinteknik, og økonomien bygger på olieprodukter, energi og maskinbygning. I Ufa findes omkring 200 store og mellemstore industrivirksomheder.^[8] I 2013 lå byen på 7. plads af de 250 største industricentre i Rusland.^[9]