Ufa (by)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler byen Ufa. For floden af samme navn, se Ufa (flod)
Ufa
Уфа, ӨфөRediger på Wikidata
Ufas byvåben Ufas byflag
Coat of arms of Ufa.svg Flag of Ufa.svg
ӨФӨ-2015-(v2).jpg
Overblik
Land: Rusland Rusland
Borgmester
(fra 2012)
Irek Jalalov
(Forenede Rusland)
Føderalt distrikt: Volgas
Økonomisk region: Urals
Republik: Basjkortostan
Grundlagt: 1574Rediger på Wikidata[1]
Bystatus: 1586
Postnr.: 450000–450999Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere: 1.115.560 (2017)[2]Rediger på Wikidata
 - Areal: 708 km²
 - Befolkningstæthed: 1.576 pr. km²
Storbyområde: 1.390.957
Andet
Tidszone: UTC+05:00 (MSK+2)
Højde m.o.h.: 150 mRediger på Wikidata
Hjemmeside: ufacity.info
Oversigtskort
Republikken Basjkortostans beliggenhed i Rusland
Republikken Basjkortostans beliggenhed i Rusland
Ufa ligger i Basjkortostan
Ufa
Ufa

Koordinater: 54°44′N 55°58′Ø / 54.733°N 55.967°Ø / 54.733; 55.967 Ufa (russisk: Уфа, tr. Ufa) er en by i Republikken Basjkortostan, Volgas føderale distrikt i den vestlige del af Den Russiske Føderation. Ufa er hovedstad i republikken, og har 1.115.560 (2017)[2]Rediger på Wikidata indbyggere.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Ufa er et af industricentrerne i det vestlige Ural. Byen ligger ved floden Belaja, ved sammenløbet af floderne Ufa og Dёmy 100 km vest for bjergkammene i det sydlige Ural. Ufa ligger hovedsageligt mellem floderne Belaja og Ufa på Ufa-halvøen. Byens areal er 707,9 km². Fra nord til syd har byen en udstrækning på 53,5 km, fra vest til øst 29,8 km på det bredeste sted.[3] Ufa er arealmæssigt den tredjestørste by i Rusland efter Sochi, Volgograd og Perm.[4] Ufa er den tyndest befolkede millionby i Rusland, med kun 698 indbyggere/km² i byområdet (2010).

Klima[redigér | redigér wikikode]

Ufa har fastlandsklima med lange, kolde vintre og korte, varme somre. Den koldeste måned er januar med en gennemsnitstemperatur på -12,4 °C, den lavest målte temperatur i Ufa var -48,5 °C. Den varmeste måned er juli med en gennemsnitstemperatur på 19,7 °C, den højest målte temperatur i Ufa var 38,6 °C i august måned. Den gennemsnitlige årlige nedbør er 589 mm.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ivan IV grundlagde et fort, hvor byen ligger, i 1574,[1] som oprindeligt blev navngivet efter bakken det blev anlagt på: Tura-Tau. Byen begyndte eftehånden at kaldes Ufa af byboerne, med betydningen "lille" på tyrkiske sprog. Ufa fik bystatus i 1586, og var i 1600-talet en vigtig handelsstation mellem Moskva og Sibirien. I 1788 blev Ufa administrativt center for islam i Rusland og regnes fortsat ofte som landets muslimske hovedby, med blandt andet Ljalja-Tjulpan-moskéen. I 1802 blev Ufa hovedby i Basjkirien og i 1922 officiel hovedstad.

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Demografisk udvikling for Ufa fra 1886 til 2015
år 1886 1956 1970 1989 2002 2010 2015
indbyggere 27.000 265.000 770.905 1.082.052 1.042.437 1.062.319 1.105.667[5]

Note: 1956-2010 er baseret på folketællinger (2015 anslået)

National sammensætning[redigér | redigér wikikode]

Den etniske sammensætning af hovedstaden i Republikken Basjkortostan i følge folketællingen 2010 var:

National sammensætning af befolkningen ved folketællingen 2010
Nationalitet %
Russere 48.9%
Tatarer 28.3%
Basjkirere 17.1%
Ukrainere 1.2%

Andre etniske grupper omfatter armeniere (2.822 personer), tyskere (2.213 personer), jøder (2.082 personer), og aserbajdsjanere (2.075 personer).[6]

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Ufa er inddelt i syv rajoner:

# Rajon Russisk Indbyggertal
(anslået 2015)[5]
Ufas rajoner
01 Djomskij Дёмский 71.588 Ufa map division.svg
02 Kalininskij Калининский 201.281
03 Kirovskij Кировский 160.546
04 Leninskij Ленинский 84.535
05 Oktjabrskij Октябрьский 241.238
06 Ordzjonikidzevskij Орджоникидзевский 168.956
07 Sovetskij Советский 177.523

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Den industrielle udvikling af Ufa indledtes i 1800-tallet. I midten af ​​1800-tallet havde byen mere end et dusin garverier og andre fabrikker. Åbning i 1870, den regelmæssige sejlads på Belajafloden og opførelsen af jernbanen Samara-Zlatoust (1888-1892 år) gav en ny impuls til industrialiseringen af ​​byen.

I Ufa etableredes jernbaneværksted, skibværft, savværk og dampmøller. Ved slutningen af 1800-tallet var der omkring 30 fabrikker (udover ovennævnte også snedkerier, silikatproduktion, forarbejdning af landbrugsvarer osv.)

Ved afslutningen af ​​1920'erne og 1930'erne indledtes en hurtig udvikling af byen, brutto industriproduktionen steg 16 gange. Under Første femårsplan blev Ufa Motorfabrik og et kraftvarmeværk blev opført. Efter fundet af olieforekomster i Isjimbáj i 1932 opførtes Ufa olieraffinaderi i 1937.

I 1941-1942 var der mere end 40 industrivirksomheder i Ufa. Nogle virksomheder havde udviklet sig fra eksisterende møller og fabrikker, men de fleste af dem var startet som uafhængige selskaber.[7]

I 1941 blev Ufa motorfabrik grundlagt (russisk: Уфимское моторостроительное производственное объединение). Fabrikken var en fusion af seks evakuerede fabrikker indenfor flyindustrien, blandt andet fra Rybinsk, Leningrad, Moskva og Voronezj.

Ufa hydraulikfabrik skabtes på grundlag af en evakueret flyfabrik fra Rzjev. Efter Nazi-Tysklands angreb på Sovjetunionen blev fabriksanlægget først transporteret til Saratov, derefter til Ufa. I maj 1942 havde fabrikken indledt produktionen af ​​hele spektret af produkter efter evakueringen.

Ufa lokomotivfabrik opstod ud af evakuerede lokomotivfabrikker fra Zaporizjzja, Homel, Stanislav. Fabrikken reparerede lokomotiver af mærket "FD", mens nogle værksteder fremstillede ammunition. I perioden 1942-1943 producerede fabrikken de første fire pansrede tog: "Aleksandr Nevskij", "Feltmarskal Suvorov", "Salavat Julaev" og "Ufa".

På produktionsfaciliteter match fabrik opkaldt efter den 1. maj (nu "Ufa match"), der ligger Kaluga "Gigant" match fabrikken. I efterkrigstiden, med udvidelsen af ​​olieproduktionen i landet, i blev der bygget nye raffinaderier i Ufa, samtidig udvikledes den kemiske industri og maskinindustrien.

Byens næringsliv er engageret i olieraffinering, kemi, maskinteknik, og økonomien bygger på olieprodukter, energi og maskinbygning. I Ufa findes omkring 200 store og mellemstore industrivirksomheder.[8] I 2013 lå byen på 7. plads af ​​de 250 største industricentre i Rusland.[9]

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Kost Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Ufa har seks venskabsbyer:

Personer fra Ufa[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b ufacity.info: Ufa i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet Hentet 30. september 2016, (russisk)
  2. ^ a b Oplysningen er fra Wikidata, som angiver denne kilde: www.gks.ru.
  3. ^ БРИКС. Информация о республике и Уфе (russisk)
    (dansk: BRICS. Oplysninger om landet og Ufa), hentet 5. oktober 2016
  4. ^ Состояние городов России (2008) (russisk)
    (dansk: Statslige russiske byer,  (Webside ikke længere tilgængelig)
  5. ^ a b Estimering af den fastboende befolkning pr. den 1. januar 2015. Hentet 26. september 2015, (russisk)
  6. ^ Ethnic composition of population of the Republic of Bashkortostan (according to the All-Russia population census of 2002). Statistical handbook. Bashkortostanstat. Ufa. p. 198
  7. ^ История Уфы. Краткий очерк // Уфа: Башкирское книжное издательство, 1981. — 605 с.
  8. ^ г. Уфа — Столица Республики Башкортостан
  9. ^ Рейтинг 250 крупнейших промышленных центров России http://urbanica.spb.ru/?p=3543

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]