Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland, den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull.

Ull (alternativt Uller, norrønt: Ullr er en nordisk gud. Ull optræder kun sjældent i de bevarede skriftlige kilder, men stednavne vidner om en omfattende dyrkelse af ham i visse dele af Norden. Desuden tyder betydningen af hans navn på, at han på et tidligere tidspunkt kan have været en vigtig gud. I Snorre Sturlasons Edda fortælles det, at han er ugift, at hans hjem kaldes Ydale (Taksdale), og det antages, at hans mor er Sif, Thors hustru. Desuden beskrives han som en dygtig skiløber og bueskytte (takstræer var foretrukket ved fremstilling af buer).

Karakteristik

Etymologisk er navnet Ull beslægtet med wulþuz, et gotisk ord, der betyder glans eller herlighed, og det tilsvarende angelsaksiske ord wolþu-. Gro Steinsland mener derfor, at han måske er en gammel himmelgud og retsgud. Folke Ström foreslår, at han oprindeligt har været en personifikation af himmelen ligesom Týr, og da han hos både Snorre og Saxo knyttes til bueskydning og skiløb, kan han måske være en manifestation af vinterhimlen.

Flere hentydninger i norrøn digtning peger også på, at Ulls betydning på et tidligere tidspunkt har været større; fx Grímnismál. Mens Saxo en Olterus, der overtager magten i 10 år mens Odin er fordrevet. Han fordrives selv til Sverige, da Odin vender tilbage. Steinsland foreslår, at denne beretning ikke blot er et levn til erindring om Ulls tidligere større betydning, men måske ligefrem om et tidligere, men nu glemt religionsskifte i Norden. Andre mener, at det afspejler en årstidsmyte, Ull som repræsentant for vinteren erstattede Odin den ene halvdel af året.^{[kilde mangler]}

De fleste spor efter Ull stammer fra Norge og Sverige, derimod er der nærmest ingen spor af ham i Island eller i Danmark. Derfor har han måske kun været hovedgud i den del af Skandinavien Ström foreslår, at Ulls fravær i den danske stednavne materiale kan betyde, at hans navn blot var ét af navnene på den ældre nordiske himmelgud; dvs. han var identisk med den Týr, der primært kendes fra det danske materiale.

Ulls skib hed "Skjold" og derfor kaldes i kampen skjoldet for Ulls skib, Ulls skude, Ulls fartøj, Ulls båd.

Med runer læses: Ull, Odins søn, med sin bue, løber her på ski. Illustration fra islandsk manuskript (16. årh.)

Kilder

Ull omtales praktisk taget ikke i det skriftlige materiale, men mange stednavne (fx Ullevi, Ullared og Ullensvang) i Norge og det nordlige Sverige betyder, at man almindeligvis antager, at de har haft en udbredt kult i før-kristen tid. Dette er blevet bekræftet af arkæologiske udgravninger i Upplands-Bro kommune nær Stockholm i 2007. I Lilla Ullevi fandt man resterne af en gammel kultplads, navnet indikerer, at stedet var viet Ull. Pladsen havde været i brug fra 400-tallet frem til 1600-tallet, men fra germansk jernalder og vikingetid frilagde arkæologerne en stensætning, der består af to rækker af sten, der strækker sig ud fra et trækonstruktion (kun stolpehullerne er bevaret). Desuden har man fundet et stort antal amuletter, som kan være blevet brugt i rituelle sammenhænge.

Litteratur

• Steinsland, Gro (2005); Norrøn religion ISBN 978-82-530-2607-7
• Ström, Folke (1985); Nordisk hedendom; Tro och sed i förkristna tid, Akademiförlaget ISBN 91-24-16206-X

Se også

• De nordiske guders familietræ