Valgmandskollegiet (USA)

Fordelingen af de 538 valgmænd mellem USA's delstater og Washington D.C. ved præsidentvalgene i 2024 og 2028. Fordelingen af valgmænd justeres efter hver tiende folketælling i takt med befolkningsudviklingen. Grønne delstater har fået valgmænd siden den foregående fordeling, brune delstater har mistet valgmænd, mens grå delstater har uændret antal valgmænd.

Valgmandskollegiet er de 538 valgmænd, der hvert fjerde år udpeger USA's præsident. Hver af de 50 delstater har et antal valgmænd svarende til statens medlemmer af Repræsentanternes Hus (fordelt efter befolkningstal) plus to (svarende til statens to senatorer). Desuden har hovedstaden Washington D.C., der ikke har status af stat, tre valgmænd.

Fremgangsmåde

Præsidentvalget er et indirekte valg. De amerikanske vælgere vælger ikke præsidenten direkte, men vælger derimod i hver delstat et antal valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat. I 48 delstater samt Washington D.C. tildeles alle delstatens valgmænd den kandidat, der opnår flest stemmer. Denne metode kaldes winner takes all (vinderen tager alt). Derfor er der stor fokus på de såkaldte svingstater, hvor flertallet er tæt på at vippe til den ene eller anden side.

To delstater har afvigende ordninger. I Maine og Nebraska vælges én valgmand i hver valgkreds til Repræsentanternes Hus, mens de to resterende valgmænd tildeles den kandidat, der vinder flest stemmer i delstaten som helhed. Denne fordelingsmetode kaldes Congressional District Method.

Fordeling af valgmænd

Den amerikanske forfatning fastsætter ikke, hvordan delstaterne skal fordele deres valgmænd, men overlader det til de enkelte delstaters lovgivende forsamlinger.

I de første årtier efter USA's grundlæggelse anvendte delstaterne forskellige metoder til at udpege valgmændene. Nogle lod delstatsparlamentet udpege dem, mens andre fordelte dem efter valgkredse eller ved direkte folkeafstemning. I løbet af første halvdel af 1800-tallet gik næsten alle delstater over til winner takes all, hvor alle valgmænd tildeles den kandidat, der får flest stemmer i delstaten. Denne udvikling skyldtes blandt andet, at ordningen gav delstaterne større politisk vægt ved præsidentvalgene.

Kun Maine og Nebraska anvender i dag en anden fordelingsmetode. Her vælges én valgmand i hver valgkreds til Repræsentanternes Hus, mens de to resterende valgmænd tildeles vinderen af delstatens samlede afstemning. Maine indførte ordningen i 1969 (første gang anvendt ved præsidentvalget i 1972), mens Nebraska indførte den i 1991 (første gang anvendt ved præsidentvalget i 1992). Forslag om tilsvarende reformer i andre delstater er ikke blevet gennemført.

Valgmændenes afstemning

Når valgmændene i hver stat er valgt, er resten i praksis en formalitet, da de fleste delstater ved lov kræver, at valgmændene stemmer på den kandidat, de er valgt til at repræsentere. Valgmandskollegiet mødes ikke på landsplan. Valgmændene samles derimod i deres respektive delstaters hovedstæder i midten af december, hvor de afgiver deres stemmer på præsident og vicepræsident separat.

I sjældne tilfælde kan en faithless elector (troløs valgmand) stemme på en anden kandidat end den, vedkommende er valgt til at støtte. I 2000 afgav valgmanden Barbara Lett-Simmons fra Washington D.C. en blank stemme i stedet for en stemme på Al Gore som protest mod, at District of Columbia ikke har stemmeberettigede medlemmer i Kongressen.

Valgmændenes stemmer sendes til USA's Kongres, hvor de optælles på et fælles møde mellem Senatet og Repræsentanternes Hus i begyndelsen af januar. Herefter erklæres præsidenten og vicepræsidenten officielt for valgt.

Hvis ingen kandidat opnår et absolut flertal af valgmandsstemmerne, vælger Repræsentanternes Hus præsidenten, mens Senatet vælger vicepræsidenten. Dette kaldes en contingent election ^(en) og har fundet sted i 1801 og 1825 for præsidentembedet samt i 1837 for vicepræsidentembedet. Repræsentanternes Hus vælger præsidenten blandt de tre kandidater, der har modtaget flest valgmandsstemmer, men hver delstats delegation afgiver én samlet stemme. Senatet vælger vicepræsidenten blandt de to kandidater, der har modtaget flest valgmandsstemmer.

Konsekvenser

Valgmandskollegiet blev udformet som et kompromis mellem hensynet til delstaternes selvstændighed og ønsket om et indirekte valg af præsidenten. Systemet giver mindre delstater relativt større vægt, end de ville have ved et rent landsdækkende flertalsvalg, men indebærer samtidig, at en kandidat kan blive valgt til præsident uden at have opnået flest afgivne stemmer på landsplan.

Det er sket ved valgene i 1824, 1876, 1888, 2000 og 2016. Ved valget i 2000 fik Al Gore omkring en halv million flere stemmer på landsplan end George W. Bush, men Bush vandt flertallet af valgmandsstemmerne efter en sejr i Florida med en margen på 537 stemmer. Ved valget i 2016 fik Hillary Clinton næsten tre millioner flere stemmer på landsplan end Donald Trump, men Trump vandt flertallet af valgmandsstemmerne efter snævre sejre i Michigan, Pennsylvania og Wisconsin.

Se også

• Konklave