Hillary Clinton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hillary Clinton
Hillary Clinton official Secretary of State portrait crop.jpg
Hillary Clinton i 2009.
67. Udenrigsminister for USA
Embedsperiode
21. januar 2009 – 1. februar 2013
Præsident Barack Obama
Foregående Condoleezza Rice
Efterfulgt af John Kerry
Senator for New York
Embedsperiode
3. januar 2001 – 21. januar 2009
Sammen med Chuck Schumer
Foregående Daniel Patrick Moynihan
Efterfulgt af Kirsten Gillibrand
USAs førstedame
Embedsperiode
20. januar 1993 – 20. januar 2001
Foregående Barbara Bush
Efterfulgt af Laura Bush
Personlige detaljer
Født Hillary Diane Rodham
26. oktober 1947 (69 år)
Chicago, Illinois, USA
Fulde navn Hillary Diane Rodham
Nationalitet USA Amerikaner
Politisk parti Demokrat (1968–i dag)
Republikaner (før 1968)
Ægtefælle(r) Bill Clinton (g. 1975)
Børn Chelsea Clinton
Uddannelses-
sted
Wellesley College
Yale Law School
Religion Metodist
Signatur
Links
Hjemmeside kampagnehjemmeside
Twitter hillaryclinton
Facebook hillaryclinton

Hillary Diane Rodham Clinton (født 26. oktober 1947 i Chicago, Illinois) var USAs førstedame fra 1993 til 2001 som præsident Bill Clintons kone. I 1980 fik de datteren Chelsea. Fra 21. januar 2009 til 1. februar 2013 var hun udenrigsminister (Secretary of State) i Barack Obamas regering.

Hillary Clinton har en universitetsgrad i historie fra Wellesley College i Massachusetts i 1969 og i jura fra Yale University i 1973. I modsætning til de fleste andre præsidentfruer var Hillary Clinton meget involveret i politikudviklingen i sin mands tid som præsident. Hun stod bl.a. for at udarbejde en sundhedsplan. Kritikere har kaldt det upassende, at hun spillede en så central rolle.

Den 7. november 2000 blev hun valgt som senator for staten New York. Hun stillede op for det Demokratiske Parti og vandt over det republikanske kongresmedlem Rick Lazio i en af de dyreste valgkampe i amerikansk historie. Hillary Clinton er den første præsidenthustru, der er blevet valgt til et offentligt embede.

Præsidentvalget 2008[redigér | redigér wikikode]

Hillary Clinton var en af det Demokratiske Partis kandidater til præsidentvalget i 2008, efter at hun i januar 2007 oprettede en "presidential exploratory committee". Men hun meddelte først sin opstilling 20. januar 2007. Hun var den første kvinde, som blev nomineret som præsidentkandidat af et af de to største partier i USA, og hun ville så blive landets første kvindelige præsident. Efter de sidste primærvalg 3. juni 2008 kunne hendes hovedmodstander, Barack Obama, imidlertid erklære sig som partiets kandidat med mere end halvdelen af de delegerede.[1]

Primærvalgene[redigér | redigér wikikode]

Hillary Clinton aflægger ed som udenrigsminister.

Alle meningsmålinger i det meste af 2007 pegede på Clinton som den klart foretrukne demokratiske præsidentkandidat. Hendes nærmeste rivaler var Barack Obama og John Edwards. Efter nogle debatmøder i årets slutning mellem alle partiets kandidater svandt hendes forspring imidlertid. Ved det første primærvalg, et caucus i Iowa 3. januar 2008, fik hun overraskende færre stemmer end Obama og Edwards, men genvandt sin position ved primærvalget i New Hampshire 8. januar 2008. Op til primærvalget i den første sydstat, South Carolina, bragte Bill Clinton og andre af Hillary Clintons støtter raceaspektet ind i valgkampen, bl.a. ved at fremhæve, at Martin Luther Kings idealisme kun blev realiseret takket være præsident Lyndon B. Johnson. Det kan have medvirket til en begyndende polarisering i partiet, som i den overvejende sorte South Carolina gav Obama 55% af de demokratiske stemmer mod 27% til Clinton.

Edwards trak sig ud af kampen før den såkaldte Super Duper Tuesday 5. februar. Her vandt Obama de fleste stater, men da Clinton vandt de største, Californien, New York og New Jersey, fik de næsten lige mange delegerede ud af det.

Billedet ændrede sig for en tid i Clintons disfavør, da Obama vandt de næste 12 stater i træk. Med sejre i Rhode Island og Texas genvandt hun dog noget af det tabte. Hendes kampagnestab bragte nu Michigan og Floridas særlige status ind i diskussionen. De to staters primærvalg var af DNC, partiets øverste myndighed, erklæret ugyldige, da de to stater, trods trusler om sanktioner, havde rykket deres valg frem. Obama og Clinton støttede begge oprindeligt sanktionerne, som indebar, at de to stater ingen indflydelse ville få på den endelige afgørelse. Clinton-lejren skiftede mening, hvilket kunne give hende de fleste af de to staters delegerede. Den 1. juni 2008 blev der gennemført et kompromis, som betød, at Florida og Michigan hver kun ville tælle med 50 %, hvilket medvirkede til, at Obama efter de sidste primærvalg i South Dakota og Montana den 3. juni 2008 kunne erklære sig som vinder og dermed Demokraternes præsidentkandidat.

I marts måtte en af Clintons nærmeste støtter, Geraldine Ferraro, som havde været Walter Mondales vicepræsidentkandidat i 1984 træde tilbage efter at have antydet, at Obama kunne tilskrive hudfarven sin position.[Kilde mangler]

Barack Obamas første regeringsperiode[redigér | redigér wikikode]

Den 1. december 2008 offentliggjorde den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama, hvad mange havde forventet, nemlig at Hillary Clinton vil få posten som udenrigsminister. Et af de punkter, Obama påpegede i udnævnelsen af Clinton, var, at hun "om nogen kunne reetablere relationerne fra USA til resten af verden".

Præsidentvalget 2016[redigér | redigér wikikode]

Resultaterne fra præsidentvalget, efter county. Blå områder blev vundet af Hillary Clinton. Røde områder blev vundet af Donald Trump. Hillary Clinton fik samlet set flest stemmer, blandt andet fordi hun vandt i de store byer (som har mange indbyggere) ved øst- og vestkysten, samt områder ved den mexikanske grænse.

Hillary Clinton offentliggjorde den 12. april 2015, at hun stiller op som kandidat for Demokraterne til præsidentvalget i 2016. Hun begyndte allerede sin valgkamp til primærvalgene den 14. april 2015.[Kilde mangler]

Den 23. juli 2016 meddelte Clinton via Twitter, at valget som vicepræsidentkandidat faldt på Tim Kaine, senator og tidligere guvernør for delstaten Virginia.[2]

Den 26. juli 2016 blev hun valgt på konventet som Demokraternes præsidentkandidat. Ved præsidentvalget den 8. november 2016 fik hun flest af de afgivne stemmer, men hendes hovedmodstander i valget Donald Trump opnåede ved valget et flertal af delstaternes valgmænd, hvorfor han bliver USA's 45. præsident.

Bøger af Hillary Clinton[redigér | redigér wikikode]

Hillary Clinton har udgivet tre bøger: It Takes a Village og selvbiografien Living History (da. Levende Historie) i 2003. i juni 2014 udkom hendes seneste bog, Hard Choices.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: