Venetianske doger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Republikken Venedigs våbenskjold

Det følgende er en liste over alle 120 venetianske doger sorteret efter deres regeringstid, som er angivet i parentes.

I over 1.000 år blev byen og senere Republikken Venedig ledet af en doge, en titel som er afledt af det latinske dux – anfører. Dogerne i Venedig blev valgt for livstid af bystatens aristokrati. Som regel var den udpegede person en af de kløgtigste blandt byens ældste. Den venetianske kombination af kunstfærdig pragt og republikansk (om end aristokratisk) forfatning med omhyggelig udtænkt magtdeling gør Venedig til et lærebogseksempel i konstitutionelt monarki.[kilde mangler] Fra 1300-tallet og fremefter bar dogen den såkaldte corno ducale eller dogehue, som en pendant til pavens hat.

Trods den store magt de fik overdraget, var de venetianske doger tvunget af lovgivningen til at tilbringe resten af deres levetid i Dogepaladset og Markuskirken, undtagen når de måtte rejse af diplomatiske årsager.

600-tallet[redigér | rediger kildetekst]

700-tallet[redigér | rediger kildetekst]

800-tallet[redigér | rediger kildetekst]

900-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Orso 2. Participazio

1000-tallet[redigér | rediger kildetekst]

1100-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Enrico Dandolo prædiker for det 4. korstog.

1200-tallet[redigér | rediger kildetekst]

1300-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Henrettelsen af Marino Faliero.

1400-tallet[redigér | rediger kildetekst]

1500-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Leonardo Loredan, portræt af Giovanni Bellini.
Andrea Gritti, portræt af Tizian.

1600-tallet[redigér | rediger kildetekst]

1700-tallet[redigér | rediger kildetekst]

Carlo Ruzzini regerede 1732–1735, portræt af Gregorio Lazzarini.

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Jf. Ducalis Regia Lararium, 1659, Elogia P. D. Leo Matina

Kilder[redigér | rediger kildetekst]