Victor Cornelins

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Ikke at forveksle med Victor Cornelius.
Cornelins med skoleelever i Nakskov

Victor Waldemar Cornelins (3. august 1898, Frederiksted, Sankt Croix17. december 1985, Nakskov) var en dansk skolelærer, musiker, sanger og foredragsholder og en kendt personlighed i hjembyen Nakskov.

Cornelins var født på Sankt Croix og var barn af efterkommere af slaver. Faderen var arbejdsmand og drager Henry Cornelius og moderen Sarah Eliza Allen. Moderen var enlig og meget afholdt af familie og øvrige omgivelser. Cornelins formoder, at faderen havde forladt familien. Victors efternavn Cornelins skyldes fejllæsning ved hans ankomst til Danmark.

I 1905 blev Victor Cornelins, 7 år, sammen med Alberta, 4 år, sendt til Danmark for at deltage i en såkaldt Koloni-udstilling i Tivoli. Udstillingen var initieret og arrangeret af bl.a. Emma Gad. I mange år har man ment, at meningen var, at de to børn skulle uddannes til lærere og derefter vende tilbage for at undervise og medbringe dansk kultur på foranledning af skoledirektøren på Sankt Croix Olaf S.K. Rybner Petersen,[1] men nyere forskning (Birgit Freisleben 1996; Andreassen & Folke Henningsen 2011) viser, at dette ikke var tilfældet. Planerne om at reformere skolevæsnet på St. Croix blev først indført efter, at de to børn for længst havde forladt øen. I Danmark blev de to børn vist frem i den vestindiske pavillon på koloniudstillingen i Tivoli. Der var selvfølgelig andre ting, der var mere spændende for Victor Cornelins end at være dér, han ville hellere være i den grønlandske udstilling! Til sidst blev børnene sat i bur på det rette sted, og Victor Cornelins fortalte senere, at han – da han ikke havde andre måder at forsvare sig på i den ydmygende situation – kunne finde på at spytte efter nysgerrige.

Victor kom i Det Kongelige Vajsenhus' skole og boede hos en plejemor. Ferierne tilbragte han på LønstrupgårdLolland. Da de dansk-vestindiske øer blev solgt i 1917, valgte han at blive i Danmark og gøre sin læreruddannelse færdig. Dette var muligt, da han var dansk statsborger.

Hele sin karriere som lærer fra 1919 var han ansat ved Nakskov Kommunes skolevæsen, de sidste mange år som viceinspektør.

Som foredragsholder fortalte han bl.a. om sit usædvanlige livsforløb, om at være den første sorte lærer, om racefordomme, om de dansk-vestindiske øer og om Sudanmissionen (et folkekirkeligt missionsselskab).

Cornelins og Det hvide kor
Cornelins som musiker

Victor Cornelins havde stor betydning for musiklivet på egnen. Han underviste i forskellige instrumenter, var korleder, var leder af Nakskov Musikskole og oprettede Det hvide kor bestående af sygeplejersker.

Datteren Margit Cornelins (1928-1984) var omkr. 1948/49 pianist i Danmarks første traditionelle jazzband, Hot Club Jazz Band.

I 2005 sendte DR2 udsendelsesrækken Slavernes slægt, hvor jazzpianisten Ben Besiakov og Lotte Cornelins opsøger deres bedstefar Victor Cornelins rødder.

Han ligger begravet på Avnede Kirkes kirkegård.[2]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Victor Cornelins: Fra St. Croix til Nakskov, Frimodts forlag 1976. ISBN 87-7446-052-8
  • Birgit Freisleben: Fra St. Croix til Tivoli. En historisk beretning om to vestindiske børns lange rejse, forlaget ACER 1998.
  • Alex Frank Larsen: Slavernes Slægt, DR 2008. ISBN 978-87-7680-358-2
  • Rikke Andreassen & Anne Folke Henningsen: Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli. Tiderne Skifter 2011.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
  1. ^ Lise Lotte Nielsen (10. august 2001). Den vestindiske skole. Berlingske. Hentet 20. december 2010. 
  2. ^ Victor Cornelins. avnede-kirke.dk, Avnede Kirke. Hentet 27. februar 2015. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]