Vilhelmine af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vilhelmine af Danmark
Portræt udført af C.A. Jensen
Hertuginde af Glücksborg
Periode 19. maj 183824. oktober 1878
Forgænger Louise Karoline af Hessen-Kassel
Efterfølger Adelheid af Schaumburg-Lippe
Ægtefæller Prins Frederik af Danmark
Carl, Hertug af Glücksborg
Fulde navn Vilhelmine Marie
Hus Huset Oldenburg
Far Frederik 6. af Danmark
Mor Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Født 18. januar 1808
Kiel Slot, Holsten
Død 30. maj 1891 (83 år)
Glücksborg Slot, Slesvig-Holsten, Preussen
Religion Lutheransk


Vilhelmine Marie som kronprinsesse i 1831

Vilhelmine Marie, født prinsesse af Danmark og Norge, senere titulær hertuginde af Glücksborg, (18. januar 180830. maj 1891) dansk prinsesse, var datter af Frederik 6. og Dronning Marie Sophie Frederikke. Hun blev viet til prins Frederik (7.) den 1. november 1828 i Christiansborg Slotskirke af konfessionarius (den senere biskop) J.P. Mynster. Vilhelmines ægteskab med prins Frederik forenede kongehusets to linjer, der siden Prins Christian Frederiks optræden i Norge 1814 havde stået i et køligt forhold til hinanden. Folkets hyldest ved vielsen var stor, og parret blev hilst med stor begejstring fra folket. Denne begejstring og hyldest viste sig på mange måder, gennem taler, digte, illuminationer og offentlige festligheder.

Ægteskabet viste sig snart at være ulykkeligt. Det skyldtes ikke mindst Frederiks udsvævende liv med utroskab og druk. Parret blev separeret i april 1834 og tre år senere – 4. september 1837 – fuldbyrdedes skilsmissen.

I 1838 blev Vilhelmine i stedet gift med sin fem år yngre fætter, den titulære hertug Carl af Glücksborg. Han var ældre bror til den senere Christian 9. Vielsen forrettedes af slotspræst J.H. Paulli. Carl deltog imidlertid, som brigadechef, i 1848 på slesvig-holstenernes side i krigen mod Danmark 1848-1851. Det betød, at Vilhelmines forhold til den danske kongefamilie for en tid blev afbrudt. Hertugen trådte i sommeren 1848 tilbage fra militærtjenesten, og ægteparret opholdt sig i Dresden indtil 1852. For det år kom det til en forsoning, hvorefter hun på ny fik et nært forhold til sin københavnske familie. Vilhelmine tog nu med sin ægtefælle ophold på slottet i Kiel og på Louisenlund i Slesvig.

Efter at hertugens broder havde besteget Danmarks trone som kong Christian 9., og efter at hertugdømmerne var gået tabt 1864, blev hertugparret boende på Louisenlund. 1870 tog de ophold på slottet Glücksborg, som Preussen efter mange vanskeligheder endelig afgav til det hertugelige hus. 24. oktober 1878 døde hendes mand og hertuginden blev enke. Vilhelmine døde 30. maj 1891 på Glücksborg og bisattes i det fyrstelige mausoleum på byens kirkegård.

Begge Vilhelmines ægteskaber var barnløse.

Livshistorie

Kilder


Vilhelmine Maries anetavle i fire generationer
P I II III IV

Proband:
Vilhelmine Marie

Far:
Frederik 6.

Farfar:
Christian 7.
Farfars far:
Frederik 5.
Farfars farfar:
Christian 6.
Farfars farmor:
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Farfars mor:
Louise af Storbritannien
Farfars morfar:
Georg 2. af Storbritannien
Farfars mormor:
Caroline af Ansbach
Farmor:
Caroline Mathilde af Storbritannien
Farmors far:
Frederik Ludvig af Wales
Farmors farfar:
Georg 2. af Storbritannien
Farmors farmor:
Caroline af Ansbach
Farmors mor:
Augusta af Sachsen-Coburg-Gotha
Farmors morfar:
Friedrich II af Sachsen-Gotha-Altenburg
Farmors mormor:
Magdalena Augusta af Anhalt-Zerbst
Mor:
Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel
Morfar:
Carl af Hessen
Morfars far:
Frederik 2. af Hessen-Kassel
Morfars farfar:
Vilhelm 8. af Hessen-Kassel
Morfars farmor:
Dorothea Wilhelmina af Sachsen-Zeit
Morfars mor:
Maria af Storbritannien
Morfars morfar:
Georg 2. af Storbritannien
Morfars mormor:
Caroline af Ansbach
Mormor:
Louise af Danmark (1750-1831)
Mormors far:
Frederik 5.
Mormors farfar:
Christian 6.
Mormors farmor:
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
Mormors mor:
Louise af Storbritannien
Mormors morfar:
Georg 2. af Storbritannien
Mormors mormor:
Caroline af Ansbach