Georg 2. af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Georg 2.
Portræt udført af Thomas Hudson, 1744
Konge af Storbritannien og Irland
Kroning 11. oktober 1727
Westminster Abbey, London
Regerede 11. juni 172725. oktober 1760
Forgænger Georg 1.
Efterfølger Georg 3.
Ægtefælle Caroline af Ansbach
Børn Frederik Ludvig, Fyrste af Wales
Anne, Fyrstinde af Oranien
Prinsesse Amelia
Prinsesse Caroline
Prins Georg Vilhelm
Vilhelm, Hertug af Cumberland
Marie, Landgrevinde af Hessen-Kassel
Louise, Dronning af Danmark og Norge
Fulde navn
engelsk: George Augustus
tysk: Georg August
Hus Huset Hannover
Far Georg 1. af Storbritannien
Mor Sophie Dorothea af Braunschweig-Lüneburg
Født 30. oktober 1683
Herrenhausen Slot, Hannover, Hannover
Død 25. oktober 1760
Kensington Palace, London, England
Hvilested 11. november 1760
Westminster Abbey, London
Signatur

Georg 2. August (engelsk: George II Augustus) (30. oktober (jul.)/10. november (greg.) 168325. oktober 1760) var konge af Storbritannien og Irland og kurfyrste af Hannover fra 1727 til 1760.

Han var søn af kong Georg 1. af Storbritannien og den anden britiske monark af slægten Hannover. Han var den sidste britiske monark, der var født uden for Storbritannien, og den sidste britiske konge, der personligt førte hæren i krig.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Tidlige liv[redigér | redigér wikikode]

Georg som barn med sin mor, Sophie Dorothea, og søster, der også hed Sophie Dorothea.

Georg August blev født på Herrenhausen Slot nær byen Hannover i Kurfyrstendømmet Hannover som søn af den daværende arveprins Georg af Hannover i hans ægteskab med Sophie Dorothea af Celle. Han blev opkaldt efter sine bedstefædre, kurfyrst Ernst August af Hannover og hertug Georg Vilhelm af Braunschweig-Lüneburg.

Begge forældrene var hinanden utro, og deres ægteskab blev opløst i 1694 med begrundelse i, at Sophia Dorothea havde forladt sin mand. Hun blev efterfølgende holdt indespærret på Ahlden Slot i Nedersaksen og nægtet adgang til sin to børn, Georg og hans søster Sophie Dorothea, der sandsynligvis aldrig så deres mor igen.

Da faderen blev kurfyrste i 1698, blev Georg selv arveprins. I 1705 giftede han sig med Caroline af Ansbach, med hvem han fik otte børn.

Vejen til den britiske trone[redigér | redigér wikikode]

I 1702 besteg Georgs slægtning, Anne, den engelske trone som regerende dronning. Dronning Anne havde ingen overlevende børn i sit ægteskab med Prins Jørgen af Danmark. Derfor udpegede Det engelske parlament ved Act of Settlement i 1701 Dronning Annes nærmeste protestantiske slægtninge, Sophia af Hannover (Georgs farmor) og hendes efterkommere, til arvinger til den engelske trone, men (i første omgang) ikke til Skotland. Sophia og hendes efterkommere blev engelske statsborgere i 1705. Den 9. november 1706 blev Georg optaget i den engelske adelsstand af Dronning Anne; Han blev hertug og markis af Cambridge, jarl af Milford Haven, viscount (borggreve) Northallerton og baron af Tewkesbury. Ved Acts of Union i 1707 blev kongerigerne England og Skotland forenet til ét kongerige, Kongeriget Storbritannien, og accepterede i fællesskab tronfølgen som fastlagt i det engelske Act of Settlement.

Sophia døde få måneder, før tronen blev ledig i 1714. Det var derfor hendes søn, Georg 1., der blev konge ved Dronning Annes død i 1714. Senere samme år blev Georg den første Fyrste af Wales siden 1688.

Regeringstid[redigér | redigér wikikode]

Kong Georg 2. Portræt udført af Thomas Worlidge, ca. 1753.

Georg 1. døde i 1727 under et af sine hyppige besøg i Hannover, og Georg 2. efterfulgte ham som konge og kurfyrste i en alder af 43 år. Ligesom faderen var han stærkt tyskpræget, men kunne dog engelsk. Han accepterede i det store hele regeringens og parlamentets magt, men prøvede jævnligt at gøre sine synspunkter gældende. Således modarbejdede han energisk statsmanden William Pitt den Ældre, hvis syn på Hannovers underordnede rolle han afskyede. En del af hans regering domineredes af premierminister Robert Walpoles lange fredsperiode. Kongen døde under den sejrrige Preussiske Syvårskrig, hvor regeringen netop var ledet af William Pitt.

Han var lidenskabeligt interesseret i musik og var Händels velgører og beskytter.

Død og arvefølge[redigér | redigér wikikode]

Georg 2. døde 76 år gammel den 25. oktober 1760Kensington Palace i London. Da hans ældste søn, Frederik Ludvig var død i 1751, ni år før faderen, blev Georg 2. efterfulgt af sin sønnesøn, Georg 3.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Britiske kongelige af
Huset Hannover
Coat of Arms of Great Britain (1714-1801).svg
Georg 1.
Børn
   Georg 2.
   Prinsesse Sophie Dorothea
Georg 2.
Børn
   Prins Frederik Ludvig
   Prinsesse Anne
   Prinsesse Amelia
   Prinsesse Caroline
   Prins Georg Vilhelm
   Prins Vilhelm
   Prinsesse Mary
   Prinsesse Louise
Børnebørn
   Prinsesse Augusta Charlotte
   Georg 3.
   Prins Edvard August
   Prinsesse Elizabeth Caroline
   Prins Vilhelm Henrik
   Prins Henrik
   Prinsesse Caroline Mathilde
Oldebørn
   Prinsesse Sophie
   Prins Vilhelm
Georg 3.
Børn
   Georg 4.
   Prins Frederik
   Vilhelm 4.
   Prinsesse Charlotte
   Prins Edvard
   Prinsesse Augusta Sophie
   Prinsesse Elizabeth
   Ernst August 1. af Hannover
   Prins August Frederik
   Prins Adolf
   Prinsesse Mary
   Prinsesse Sophie
   Prinsesse Amelia
Børnebørn
   Prinsesse Charlotte
   Prinsesse Elizabeth
   Victoria
   Georg 5., konge af Hannover
   Prins Georg
   Prinsesse Augusta
   Prinsesse Mary Adelaide
Georg 4.
Børn
   Prinsesse Charlotte
Vilhelm 4.
   Prinsesse Charlotte
   Prinsesse Elizabeth
Victoria

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Georg 2.
Sidelinje af Huset Welf
Født: 9. november 1683 Død: 25. oktober 1760
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Georg 1.
Konge af Storbritannien
17271760
Efterfølgende:
Georg 3.
Konge af Irland
17271760
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi