Louise af Storbritannien
For den britiske prinsesse, se Louise af Storbritannien (1848-1939)
Louise af Storbritannien (født 18. december 1724, død 19. december 1751) var dronning af Danmark og Norge fra 1746 til sin død i 1751. Hun var datter af Georg 2. af Storbritannien og Caroline af Ansbach. I 1743 blev hun gift med kronprins Frederik af Danmark-Norge, den senere Frederik 5. Hun var mor til Christian 7. Fødsel og opvækst[redigér | rediger kildetekst]Prinsesse Louise blev født den 18. december 1724 på Leicester House i London som ottende og yngste barn af Prinsen og Prinsessen af Wales, de senere Kong Georg 2. af Storbritannien og Dronning Caroline. Den 11. juli 1727, da Louise var to år gammel, døde hendes bedstefar Kong Georg 1., og hendes far besteg tronen som Kong Georg 2. Ægteskab[redigér | rediger kildetekst] Kronprinsparret Frederik og Louise på hver side af kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene, malet af Marcus Tuscher ca. 1744. Prinsesse Louise og Kronprins Frederik blev gift den 10. november 1743 i Altona i Holsten. Brylluppet var en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, var stedfortræder for brudgommen. 11. december samme år fandt deres indtog i København sted under stor jubel fra befolkningens side. Samme dag blev vielsen gentaget med brudgommen selv. Efter at hun var blevet modtaget af sin brudgom i Altona, fandt hendes indtog og bryllup sted i København 11. december. At hun ikke var en tysk prinsesse, var nok til at bevirke, at hovedstadens befolkning, modtog hende med overstrømmende glæde, men det i højeste grad gunstige indtryk, hun ved denne lejlighed gjorde på alle, der kom i hendes nærhed, syntes at retfærdiggøre denne jubel og at berettige til de største forventninger, og heri blev man ikke skuffet; thi Louise blev den mest elskede dronning, Danmark havde haft siden dronning Dagmar’s dage, men lignede hende også deri, at hendes levetid blev ret kort. At hun var en mønsterværdig hustru og moder, var alle i samtiden enige om. Men med al sin ømme hengivenhed og samvittighedsfulde pligtopfyldelse formåede hun ikke, skønt hun var en smuk og indtagende personlighed, at vinde Frederik 5.s kærlighed; i begyndelsen så det vel ud, som om han følte sig lykkelig ved samlivet med hende, lige som han altid behandlede hende med stor opmærksomhed, men han opgav ikke sine slette venner og sin udsvævende levevis. Sin smerte over hans utroskab bar Louise med stille tålmod og søgte trøst i sine børns kreds eller ved beskæftigelse med litteratur og musik. Hun ville helst leve i stilhed og ro, men unddrog sig aldrig selskabslivets pligter; overalt, hvor hun skulle optræde som dronning, vakte hun ved sin naturlige værdighed, sin takt og yndefulde lethed i konversationen beundring hos enhver, der havde adgang til hoffet. Hos den store mængde blev beundringen til forgudelse, ikke blot på grund af hendes milde og venlige væsen, selv over for de ringeste, hendes hjertelige deltagelse og hjælpsomhed, hvor hun mødte ulykke og nød, men især, fordi hun bestemt udtalte, at hun i eet og alt ville være dansk, thi derved rørte hun, midt i tyskhedens glanstid i landet, ved nationens hjerte.[2] Louise og Frederik fik 5 børn, hvoraf dog kun de 4 overlevede. Dronning[redigér | rediger kildetekst]Den 6. august 1746 døde Christian 6., Louises mand besteg tronen som Frederik 5., og Louise selv blev dronning. Tronskiftet betød en stor ændring i livet ved det danske hof, der nu blev langt mere festligt, end det havde været under Louises pietistiske svigerforældre. Louise interesserede sig for musik, teater og dans. Den livsglade dronning blev vældigt populær, og hendes popularitet smittede af på hendes mand. Louise fik Hirschholm gods og oprettede i 1704 Donse Krudtværk. Død[redigér | rediger kildetekst]Dronning Louise døde, kun 27 år gammel, i barselsseng på Christiansborg Slot den 19. december 1751. Hun blev begravet i Roskilde Domkirke.[3] Frederik 5. giftede sig efter Dronning Louises død med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel. Børn[redigér | rediger kildetekst]
Galleri[redigér | rediger kildetekst]Noter[redigér | rediger kildetekst]
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
