Louise af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Louise af Storbritannien
Portræt udført af C.G. Pilo, ca. 1747.
Dronning af Danmark
Embedsperiode 1746-1751
Ægtefælle Frederik 5. af Danmark
Børn Prins Christian
Sophie Magdalene, Dronning af Sverige
Vilhelmine, Kurfyrstinde af Hessen
Christian 7., Konge af Danmark
Louise, Prinsesse af Hessen-Kassel
Hus Huset Hannover
Far Georg 2. af Storbritannien
Mor Caroline af Ansbach
Født 7. december 1724
Leicester House, London
Død 19. december 1751 (27 år)
Christiansborg Slot, København
Hvilested Roskilde Domkirke

Louise af Storbritannien (7. december 1724-19. december 1751) var dronning af Danmark og Norge fra 1746 til sin død i 1751.

Hun var datter af Georg 2. af Storbritannien og Caroline af Ansbach. I 1743 blev hun gift med kronprins Frederik af Danmark-Norge, den senere Frederik 5. Hun var mor til Christian 7.

Fødsel og opvækst[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Louise blev født den 7. december 1724 på Leicester House i London som ottende og yngste barn af Prinsen og Prinsessen af Wales, de senere Kong Georg 2. af Storbritannien og Dronning Caroline.

Den 11. juli 1727, da Louise var to år gammel, døde hendes bedstefar Kong Georg 1., og hendes far besteg tronen som Kong Georg 2.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Kronprinsparret Frederik og Louise på hver side af kongeparret Christian 6. og Sophie Magdalene, malet af Marcus Tuscher ca. 1744.
Under den kappestrid, der på den tid fandt sted mellem Frankrig og England om at knytte Danmark-Norge til sig i forbund, opstod der blandt de engelske statsmænd idéen om at gifte Louise med den dansk-norske tronfølger, Kronprins Frederik. Frederiks far, Kong Christian 6. var i første omgang lunken overfor idéen, men da han øjnede chancen for at ægteskabet ville medføre britisk støtte til planerne om at gøre Kronprins Frederik til svensk tronfølger, blev han positivt stemt.[1]

Prinsesse Louise og Kronprins Frederik blev gift den 10. november 1743 i Altona i Holsten. Brylluppet var en såkaldt prokurationsvielse, hvor brudens bror, hertugen af Cumberland, var stedfortræder for brudgommen. 11. december samme år fandt deres indtog i København sted under stor jubel fra befolkningens side. Samme dag blev vielsen gentaget med brudgommen selv.

Efter at hun var blevet modtaget af sin brudgom i Altona, fandt hendes indtog og bryllup sted i København 11. december. At hun ikke var en tysk prinsesse, var nok til at bevirke, at hovedstadens befolkning, modtog hende med overstrømmende glæde, men det i højeste grad gunstige indtryk, hun ved denne lejlighed gjorde på alle, der kom i hendes nærhed, syntes at retfærdiggøre denne jubel og at berettige til de største forventninger, og heri blev man ikke skuffet; thi Louise blev den mest elskede dronning, Danmark havde haft siden dronning Dagmar’s dage, men lignede hende også deri, at hendes levetid blev ret kort. At hun var en mønsterværdig hustru og moder, var alle i samtiden enige om. Men med al sin ømme hengivenhed og samvittighedsfulde pligtopfyldelse formåede hun ikke, skønt hun var en smuk og indtagende personlighed, at vinde Frederik 5.s kærlighed; i begyndelsen så det vel ud, som om han følte sig lykkelig ved samlivet med hende, lige som han altid behandlede hende med stor opmærksomhed, men han opgav ikke sine slette venner og sin udsvævende levevis. Sin smerte over hans utroskab bar Louise med stille tålmod og søgte trøst i sine børns kreds eller ved beskæftigelse med litteratur og musik. Hun ville helst leve i stilhed og ro, men unddrog sig aldrig selskabslivets pligter; overalt, hvor hun skulle optræde som dronning, vakte hun ved sin naturlige værdighed, sin takt og yndefulde lethed i konversationen beundring hos enhver, der havde adgang til hoffet. Hos den store mængde blev beundringen til forgudelse, ikke blot på grund af hendes milde og venlige væsen, selv over for de ringeste, hendes hjertelige deltagelse og hjælpsomhed, hvor hun mødte ulykke og nød, men især, fordi hun bestemt udtalte, at hun i eet og alt ville være dansk, thi derved rørte hun, midt i tyskhedens glanstid i landet, ved nationens hjerte.[2]

Louise og Frederik fik 5 børn, hvoraf dog kun de 4 overlevede.

Dronning[redigér | redigér wikikode]

Den 6. august 1746 døde Christian 6., Louises mand besteg tronen som Frederik 5., og Louise selv blev dronning. Tronskiftet betød en stor ændring i livet ved det danske hof, der nu blev langt mere festligt, end det havde været under Louises pietistiske svigerforældre. Louise interesserede sig for musik, teater og dans. Den livsglade dronning blev vældigt populær, og hendes popularitet smittede af på hendes mand.

Louise fik Hirschholm gods og oprettede i 1704 Donse Krudtværk.

Død[redigér | redigér wikikode]

Dronning Louise døde, kun 27 år gammel, i barselsseng på Christiansborg Slot den 19. december 1751. Hun blev begravet i Roskilde Domkirke.[3]

Frederik 5. giftede sig efter Dronning Louises død med Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Navn Født Død Bemærkninger
Med Frederik 5. af Danmark
Christian 7. juli 1745 3. juni 1747 kronprins af Danmark
Sophie Magdalene 3. juli 1746 21. august 1813 Gift i 1766 med kong Gustav 3. af Sverige[4]
Vilhelmine Caroline 10. juli 1747 14. januar 1820 Gift i 1764 med greve af Hanau, fra 1785 regerende landgreve, fra 1803 kurfyrste Vilhelm af Hessen-Kassel
Christian 29. januar 1749 13. marts 1808 Konge af Danmark og Norge 17661808
Gift i 1766 med Caroline Mathilde af Storbritannien
Louise 30. januar 1750 12. februar 1831 Gift i 1766 med landgreve Carl af Hessen-Kassel

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Dansk biografisk Lexikon (1887-1905), 10. bind, p. 399
  2. ^ Salmonsen, s. 1063f
  3. ^ Louise af Storbritanniengravsted.dk
  4. ^ Feldbæk, s. 197

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Louise, page 399, (Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale – Løvenørn) (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Britiske kongelige af
Huset Hannover
Coat of Arms of Great Britain (1714-1801).svg
Georg 1.
Børn
   Georg 2.
   Prinsesse Sophie Dorothea
Georg 2.
Børn
   Prins Frederik
   Prinsesse Anne
   Prinsesse Amelia Sophie
   Prinsesse Caroline Elizabeth
   Prins Vilhelm
   Prinsesse Mary
   Prinsesse Louise
Børnebørn
   Prinsesse Augusta Charlotte
   Georg 3.
   Prins Edvard August
   Prinsesse Elizabeth Caroline
   Prins Vilhelm Henrik
   Prins Henrik
   Prinsesse Caroline Mathilde
Oldebørn
   Prinsesse Sophie
   Prins Vilhelm
Georg 3.
Børn
   Georg 4.
   Prins Frederik
   Vilhelm 4.
   Prinsesse Charlotte
   Prins Edvard
   Prinsesse Augusta Sophie
   Prinsesse Elizabeth
   Ernst August 1. af Hannover
   Prins August Frederik
   Prins Adolf
   Prinsesse Mary
   Prinsesse Sophie
   Prinsesse Amelia
Børnebørn
   Prinsesse Charlotte
   Prinsesse Elizabeth
   Victoria
   Georg 5., konge af Hannover
   Prins Georg
   Prinsesse Augusta
   Prinsesse Mary Adelaide
Georg 4.
Børn
   Prinsesse Charlotte
Vilhelm 4.
   Prinsesse Charlotte
   Prinsesse Elizabeth
Victoria
Foregående: Dronning af Danmark Efterfølgende:
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel