Weddellsæl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Weddellsæl
Weddellsæl
Weddellsæl
Bevaringsstatus
Status iucn3.1 LC da.svg
Ikke truet (IUCN 3.1)[1]
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Mammalia (Pattedyr)
Orden Carnivora (Rovdyr)
Familie Phocidae (Ægte sæler)
Slægt Leptonychotes
Art weddellii
Videnskabeligt artsnavn
Leptonychotes weddellii
Gill, 1872
Kort
Weddellsæls udbredelse
Weddellsæls udbredelse
Hjælp til læsning af taksobokse
Weddellsæl, Neko Harbour, Antarktis
Unge af weddellsæl med grå Lanugopels, Deception Island
Weddellsæl

Weddellsæl, Leptonychotes weddellii, er en forholdsvis stor og talrig ægte sæl med en circumpolar udbredelse omkring Antarktis. Weddellsæler er det pattedyr med den sydligste udbredelse, rækkende så langt mod syd som McMurdo Sound (77°S). Det er den eneste art i slægten Leptonychotes,[2] og er på grund af sin talrighed og tilgængelighed den bedst undersøgte af de antarktiske sæler. Bestandden anslås til 800.000 individer. Weddellsæl blev opdaget og navngivet i 1820'erne af James Weddell, britisk sælfangerkaptajn, på ekspeditioner i den del af Sydhavet, der i dag kendes som Weddelhavet. Weddelsæler findes imidlertid hele vejen rundt om Antarktis.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Weddellsæler bliver omkring 2,5-3,5 m lange og kan veje op til 400-600 kg[3], hannerne lidt mindre end hunnerne.Pelsen er tynd og dækker hele kroppen, med undtagelse små områder omkring lufferne. Farve og mønster af pelsen varierer, ofte falmer den med alderen til mattere farver. Pelsen skiftes hvert år, først på sommeren. Voksne sæler er generelt brune, med lysere underside. Pelsen er broget med store mørkere og lysere pletter, på maven sølvskinnende hvid.

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Video af Weddellsæl med unge

Weddellsæler samles i små grupper rundt omkring revner og huller i isen og kan vedligeholde åndehuller i selv tyk fastis. Ungerne fødes i perioden september til november, senere i områderne længst mod syd. I parringstiden laver weddellsælerne undervandslyde under isen, der er kraftige nok til at kunne høres gennem isen.[4] Parringen foregår i vandet, som for flertallet af ægte sæler, ved at hannen bider fat i nakken på hunnen. Sælerne bliver normalt kønsmodne i 6-8 års alderen, dog kan det være tidligere for enkelte hunner.[5] Weddellsæl er en af de meget få sælarter, der kan føde levedygtige tvillinger.[4] Ungerne kan svømme fra omkring en til to ugers alderen og kan dykke til dybder over 100 m. Efter seks til syv uger er ungerne vænnet fra, og begynder at jage på egen hånd.[6]  

Dykning[redigér | redigér wikikode]

Dykkende Weddelsæler

Weddelsæler kan dykke til flere hundrede meters dybde og i op til 80 minutter ad gangen. Deres store evne til at holde vejret skyldes bl.a. en meget høj koncentration af myoglobin i musklerne.[7] I modsætning til andre pattedyr (inkl. mennesker), kan Weddelsæler, som andre ægte sæler, også i udstrakt grad forbrænde sukker uden brug af ilt (anaerob metabolisme), hvilket forårsager en ophobning af mælkesyre i musklerne. Denne mælkesyre nedbrydes først når sælen er på isen igen, med fri adgang til luftens ilt.

Andre justeringer i sælernes kredsløb under dybe dyk omfatter en sænkning af pulsen (dykkerespons) og en prioritering af blodforsyningen til hjerte og hjerne, frem for muskler og øvrige organer.

Føde og prædation[redigér | redigér wikikode]

Video af en Weddellsæl

Weddellsæler lever af et bredt udvalg af fisk, krillblæksprutter og bundlevende krebsdyr.[8]

Synet er den primære sans når der er lys tilstede, men på større dybder og i polarnatten er sælerne afhængige af andre sanser, især knurhårene, der er meget følsomme overfor bevægelser i vandet og kan opfange hvirvler afsat i vandet efter svømmende fisk.[9]

På land har Weddellsæler ingen naturlige fjender. I vandet og på pakisen kan især unger og yngre dyr blive angrebet af spækhuggere og søleoparder[6]. Weddellsæl er beskyttet af Antarktis-Traktaten og Konventionen om Bevarelse af de antarktiske sæler.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ {{{assessors}}} (2008). Leptonychotes weddellii. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 29 January 2009.
  2. ^ Wozencraft, W.C. (2005).
  3. ^ Kindersley, Dorling (2001,2005). Animal. New York City: DK Publishing. ISBN 0-7894-7764-5. 
  4. ^ a b Todd, B. (2002).
  5. ^ Shirihai, H. & Jarrett, B. (2006).
  6. ^ a b Westerskov, K. (1997).
  7. ^ Zapol, W. M., Hill, R.D., Qvist, J., Falke, K., Schneider, R. C., Liggins, G. C. & Hochachka, P. W. (September 1989). "Arterial gas tensions and hemoglobin concentrations of the freely diving Weddell seal". Undersea Biomedical Research 16 (5): 363–373. PMID 2800051. Hentet 2008-07-22. 
  8. ^ Riedman, M. (1990).
  9. ^ Peter Rejcek (27. august 2010). Scientists track seal predation behavior through the dark of Antarctica. The Antarctic Sun. Hentet 30. maj 2012. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]