Wikipedia-diskussion:Navngivning/Arkiv1

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
ArkivDette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia-diskussion:Navngivning.
Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Byer og steder[redigér wikikode]

Byer og steder: Vi bør bruge dét navn, der er indarbejdet og har en historisk tradition i dansk, som første form, ligesom det gøres på den engelske Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Naming_conventions_(anglicization)

F.ex.

Godthåb (Nuuk) og Danzig (Gdańsk)

-- Peter 22. okt 2003 kl.00:12 (CEST)

Har du nu læst ordentligt efter på den engelske side?

Der står netop at den engelske form bør bruges medmindre den lokale form er den mest brugte på engelsk. Jeg er helt enig i at dette også bør gælde på den danske Wikipedia.

Så vidt jeg kan finde ud af så er Gdansk i dag mere brugt end Danzig, så det bør i dag se således ud:

Gdansk (Danzig)

Det kan godt være det var anderledes for kort tid siden, og det kan godt være det bliver anderledes igen en dag, men så kan vi jo bare ændre det igen. Endnu bedre ville det være med en beskrivelse i selve artiklen om problematikken med denne byes navn.

Husk på at Wikipedia er et ekstremt dynamisk medie, vi kan altid ændre tingene hvis situationen ændre sig.

-- Christian List 22. okt 2003 kl.03:10 (CEST)


Men hvorledes skal man måle brug? På internettet finder du i større grad fakta-information, rejseinformation osv., og så er det naturligt at det nuværende officielle navn bruges i større omfang. I dagligtale og almindelige bøger tror jeg skam Danzig bruges lige meget som Gdańsk. Vi skal huske at Danzig har været det navn byen var kendt som, og kendte sig selv som, i omkring 600 år frem til 1945.

En anden sag er at Gdansk er fejl. Jeg har fået høvl af en polak for at bruge det: "It is nothing more than a version without the accent, used by those who don't know how to type it or who are simply ignorant about it. " Skal vi bruge det polske navn skal det altså være med den polske N-accent.

Jeg mener iøvrig at Gdańsk går dårligt at udtale på dansk, og vil stadig anbefale Danzig.

Peter 22. okt 2003 kl.03:30 (CEST)

it-terminologi[redigér wikikode]

Jeg er blevet henvist hertil, fordi jeg er dømt gammel .. i forhold til sproget. Jeg skrev om Regnecentralen og kaldte en datamat for en datamat – for det hed den altså dengang, den blev til. Og så får jeg at vide, at moderne dansk er navnet: computer. Det er jeg uenig i, for det er ikke dansk, men engelsk. Og mens vi er ved det: skal et tegnsæt så hedde karaktersæt, fordi nogle sælgere havde så travlt engang, at de ikke orkede at oversætte 'character set' ordentligt?

Det er næppe en ny diskussion, men jeg mener ærligt talt at vi "gamle" har en forpligtelse til at fortælle historien på dansk – når sproget er i stand til det. Frem for at narre de unge til at tro, at sproget er defineret west for the Rockies.

Om ikke andet, så bør en encyklopædi indeholde alle former, så kan vi jo siden skændes om, hvilken der skal være den foretrukne.

ps! Jeg er medlem af og web-redaktør for Modersmål-Selskabet og stolt af min danske herkomst uden dog at være national. --hansjorn 28. feb 2004 kl. 23:10 (CET)

Jeg er fuldstændig enig i at vi som encyklopædi bør medtage alle former. Vi prøver så vidt muligt at navngive artiklerne efter det mest anvendte, og lave omdirigeringer fra alle andre former. I it-terminologien er der blandet så mange engelske ord ind, at det tit er svært at finde ud af hvad der er mest anvendt, i sådanne tilfælde forsøger vi at holde os til hvad Dansk Sprognævn siger. Dansk Sprognævn har nedsat It-Terminologi-Udvalget som netop kigger på it-dansk. Vi er begyndt at overføre disse til Wikipedia (jeg har spurgt om lov, og fået tilladelse til det), men hjælp modtages gerne. Med hensyn til datamat eller computer, så angiver It-Terminologi-Udvalget at det også kan hedde edb-maskine eller pc. Alle fire syntes jeg bør fremgå af den endelige artikel.

Når man leder i Google efter danske sider med disse 4 termer, så finder man følgende:

  • computer – 768.000
  • datamat – 1.000
  • edb-maskine – 303
  • pc – 1.480.000

Så strengt taget burde artiklen måske findes under pc, men computer har også så mange tilhængere at vi vist godt kan forsvare at lægge den der.

It-Terminologi-Udvalget har iøvrigt hverken tegnsæt eller karaktersæt, men her er Googles resultat:

  • karaktersæt – 269
  • tegnsæt – 3.470

Google har meget ofte ret omkring nutidige emner. Det kniber lidt mere med historiske emner.

--Christian List 29. feb 2004 kl. 15:32 (CET)

"Computer", "datamat" og "edb-maskine" er ikke synonymer for "pc", der jo betyder "personlig computer" – eksempelvis kan man bruge alle tre førstnævnte ord om en "mainframe", mens en mainframe bestemt ikke er en personlig computer.
Men i øvrigt er jeg enig i at artikler bør navngives efter de mest anvendte ord, mens alle alternativer naturligvis skal oprettes og pege på hovedartiklerne.
Kåre Thor Olsen (Kaare) 29. feb 2004 kl. 20:21 (CET)

Personnavne[redigér wikikode]

Jeg synes, der mangler noget noget vejledning om navngivning ved biografiske artikler. De fleste artikler hedder "Fornavn Mellemnavn(e) Efternavn", men kun meget få forfattere har oprettet henvisningsartikler efter almindelig leksikal skik: "Efternavn, Fornavn Mellemnavn(e) og indsat disse på alfabetsiderne.

Måske skal der tilføjes lidt her og også i "Arbejdsopgaver".

Villum Sejersen 6. mar 2004 kl. 12:42 (CET)

"Danske anførselstegn"[redigér wikikode]

Det har undret mig, hvorfor disse "vinkel-anførselstegn" skulle være mere danske end de almindelige "gåseøjne", som også er dem man finder på et dansk tastatur ??? Det er altså lidt bøvlet hvis man skal til at finde specialtegn hvergang man skal bruge dem, og så vidt jeg kan se er det meget få der gør det(heller ikke på denne side, eller den om sproget !) – så hvorfor ikke vedtage at bruge gåseøjne , og hvis ikke så skriv lige en vejledning .

vh Nico 10. apr 2004 kl. 10:29 (CEST)
Enig. I øvrigt ligestiller Retskrivningsordbogen (2. udgave) begge former. – Kåre Thor Olsen (Kaare) 12. apr 2004 kl. 10:59 (CEST)
Jeg syntes også det er en lidt mærkelig paragraf, så nu har jeg kommenteret den ud. --Christian List 4. jul 2004 kl. 15:16 (CEST)

Kendeord i artikelnavne?[redigér wikikode]

Der synes ikke at være enighed om artikler skal hedde for eksempel den Engelske Kanal eller den Engelske Kanal da begge former ses i praksis. Traditionelt udelader man kendeord (en/et/den/det) når man alfabetiserer i et leksikon, så det ville jeg også umiddelbart forvente her, men hvad siger I? Under alle omstændigheder ville det være godt at få den gældende politik beskrevet. Byrial 4. jul 2004 kl. 12:20 (CEST)

Ja, lad os diskutere og udforme en politik om dette. Jeg er tilhænger af altid at bruge den mest udbredte form på dansk. Det vil sige at i dette tilfælde ville jeg kalde artiklen den Engelske Kanal og eventuelt lade Engelske Kanal være en omdirigering. I Wikipedia er vi jo ikke begrænset i størrelsen på samme måde som i et traditionelt leksikon, så jeg ser ikke noget problem i sådan en både/og løsning. --Christian List 4. jul 2004 kl. 15:10 (CEST)

Problemet er endnu værre Den Engelske Kanal er en mulighed for en artikkel 4. jul 2004 kl. 14:13 (CEST)4. jul 2004 kl. 14:13 (CEST)

Nej, både den Engelske Kanal og Den Engelske Kanal havner på samme side, da første bogstav altid laves til stort bogstav automatisk. --Christian List 4. jul 2004 kl. 15:10 (CEST)
Traditionen ser ud til at have vundet – artiklen ligger nu som Engelske Kanal (og har ligget dér i et års tid). --Palnatoke 21. maj 2006 kl. 11:27 (CEST)
At dømme ud fra Kategori:Have, er der – i hvert fald mht. have – generelt tradition for at udelade Den/Det/De. Det samme gælder for Kategori:Halvøer (med undtagelse af Den Iberiske Halvø). I Kategori:Tidligere riger, stater, protektorater, kolonier og lande er der lidt slinger i valsen men med en overvægt af udeladt Den/Det/de. Kan vi generalisere og sige, at man – som udgangspunkt – altid bør udelade Den/Det/De for geografiske steder? Se evt. Speciel:Alle_sider/Den, Speciel:Alle_sider/Det og Speciel:Alle_sider/De (bemærk at listerne også indeholder omdirigeringer). Der er i øvrigt også vaklen mht. om alle ord skrives med stort, fx Tysk-romerske rige vs. Osmanniske Rige. Eftersom der er tale om navnet på et geografisk område, bør dette vel skrives med stort, dvs. Tysk-romerske Rige?--C960657 1. jul 2007, 20:15 (CEST)

Om navngivning af planteartikler[redigér wikikode]

(Hele denne diskussion er flyttet dertil fra Bruger diskussion:Byrial Byrial 7. jul 2004 kl. 12:39 (CEST)


Vil du ikke nok føge navngivningen på Wikipedia.

Dansk-navn (Latin-slægt latin-art)

Jo, det vil jeg i princippet gerne, og jeg var også i tvivl om hvad jeg skulle gøre med de eksisterende artikler hjælme og marehalm som fra starten af end ikke indeholdt latinske navne. Mener du at for eksempel marehalm så skal være en
Disambig bordered fade.svg Dette er en artikel med en flertydig titel.
Det vil sige en artikel, der alt efter betydning henviser til andre artikler med det egentlige indhold. Hvis du fulgte en henvisning hertil, så gå venligst tilbage og ret henvisningen til at føre til den rigtige artikel. (Se alle artikler, hvis navn begynder med "Navngivning/Arkiv1").

-side med henvisninger til Marehalm (Leymus arenarius) og Marehalm (Leymus)? Umiddelbart ville jeg mene at det vil give længere vej til informationerne for folk som søger på marehalm.

Hvorfor i det taget navngive artikler med både dansk og latinsk navn samtidig? Ingen vil vel søge efter begge dele på en gang, så man behøver henvisninger fra både det danske og det latinske navn. Jeg synes at det ville mere naturligt at navngive artiklerne efter det danske navn, og lave henvisninger fra det latinske (eller evt. omvendt?). Byrial 5. jul 2004 kl. 15:55 (CEST)

Et af problemerne er at der ikke er danske navne nok, så for ikke kun at bruge de latinske navne, og for at bevare de danske navne selv om de ikke er entydige, da de tros alt kan være mere praktiske.

Det er rigtigt at det giver længer vej til informationerne, men det i mange tilfælde nødvendigt at skelne imellem en art og slægt med samme navn, da navnet kan dægge andre arter af slægten. Måske marehalm er en undtagelse, da der nok ikke er nogen som møder andre af slægten, eller kan se forskelen, så at slægten kan beskrives under arten.

5. jul 2004 kl. 16:55 (CEST)~


Nogen (jeg kan ikke se, hvem det er) har før min tid valgt, at man skal bruge begge navnene. Jeg har forsøgt at løs problemet ved krydshenvisninger (eksempelvis: fra Blød Bjørnetorn til Blød Bjørnetorn (Acanthus mollis) og fra Acanthus mollis til Blød Bjørnetorn (Acanthus mollis). Jeg anbefaler metoden, fordi den stiller alle typer af brugere lige.

Mvh.

--Sten Porse 5. jul 2004 kl. 18:46 (CEST)


Jeg har været offline et par dage og tænkt over det. Jeg har følgende argumenter for ikke at bruge systematiske (latinske) plantenavne i navne på artikler om plantearter:

  1. Det er jævnligt uenighed blandt fagfolk om den korrekte systematiske placering af en art, og konsensus kan skifte. Derfor er det sværere at vedligeholde artikler hvor det latinske navn indgår i artikelnavnet. Det kan også komme til at bryde med wikipedias neutraulitetspolitik.
  2. En grundliggende ide i wiki-princippet er som jeg forstår det, at det skal være let at lave henvisninger mellem siderne. Men det gør det væsentligt mere besværligt at lave et link fra en vilkårlig artikel som nævner et plantenavn, hvis man først skal finde ud hvad planten for tiden kaldes på latin, og indsætte det i linket.

Jeg vil tilbagevise argumentet om nogle plante ikke har danske navne, og at man derfor bliver nødt til at bruge de latinske, for:

  1. Stort set alt som det er værd at skrive om, har danske navne. De kan findes i for eksempel Ordbog over Danmarks Plantenavne af Johan Lange og Plantenavne fra A-Z.
  2. Hvor det er normalt kun at bruge latinsk navn i danske sammenhænge, kan det sige at det latinske navn er det danske navn.
  3. Hvis man vil skrive om plante uden dansk navn som normalt ikke omtales på dansk, kan man bare bruge det latinske navn. I sådanne tilfælde ville man alligevel også være nødt til at afvige fra princippet Dansk Navn (Latinsk navn).

Byrial 7. jul 2004 kl. 12:00 (CEST)

Jeg er helt enig med Byrial, og jeg kan ikke se, at nogen har protesteret i de forgangne ti måneder – men artiklerne hedder stadig det samme. Vil det være OK, hvis jeg begynder at omdøbe siderne? --Twid 8. maj 2005 kl. 11:54 (CEST)
Jeg er fuldstændig enig med Byrial og Twid. Navne skal kunne findes i første forsøg uden omdirigering for de fleste af tilfældene. For disse bliver vi nødt til at oprette en masse omdirigeringssider for at hjælpe brugeren. Før listen over dobbelt omdirigering blev fikset, var omkring halvdelen af artikler biologiske artikler, så de giver en masse besvær. Jeg vil dog gerne se, at mange støtter dette forslag, før vi begynder at omdøbe. --Maitch 8. maj 2005 kl. 14:14 (CEST)

Danske stednavne[redigér wikikode]

Uddrag af diskussion flyttet fra Diskussion:Ejer Bavnehøj:

Enig – lad os følge Stednavneudvalgets Autoriserede stednavne i Danmark. Byrial 7. nov 2004 kl. 23:25 (CET)
A hår kiget lidt o den hier stednavn'udvalg. Det sier ud te, te åll' æ medlemme' buer i Kjøwwenhawn. Å de minneske' skal bestimm', hwodan wi jyder skal skryw' æ nawn' o de steje', hwo wi buer? --Troels Nybo 8. nov 2004 kl. 00:14 (CET)
Enig – med Troels. Jeg går ind for at bevare lokale stednavne som den primære nøgle. Centraliseringssvøben er over os, og snart vælter globaliseringsbølgen også henover os, så vi nok skal til at acceptere, at landet hedder Denmark med en hovedstad ved navn CPH. Som en tidligere konge sagde (vistnok): Jeg taler dansk med min hustru, tysk til mine tjenestefolk og dansk med min hund.--hansjorn 8. nov 2004 kl. 06:49 (CET)
Mon ikke der tænkes på digtet: Christian Wilster: Ludvig Holberg (1827)
Før var der knap skrevet på dansk en bog
som ret kunne hjerterne hue
kun eventyr brugbart i kakkelovnskrog
kun vise til spinderskens stue.
Hver mand, som med kløgt gik i lærdom til bund,
latin på papiret kun malte,
med fruerne fransk, og tysk med sin hund
og dansk med sin tjener han talte.
--Sir48 (Thyge) 8. maj 2005 kl. 14:26 (CEST)

Genoptagelse af diskussionen her:

Jeg er principielt imod ideen om at lokale beboere eller andre med særlig tilknytning til en bestemt sted "ejer" stedets navn og kan bestemme hvordan det skal skrives. Stednavne er efter min opfattelse en del af sproget og tilhører således hele sprogsamfundet – i vores tilfælde alle dansktalende personer. Som medlem af det danske sprogsamfund er jeg tryg ved at uddelegere beslutninger om stednavne til videnskabeligt funderet Stednavneudvalg – også selvom alle 13 medlemmer af udvalget bor i eller i nærheden af København. Jeg synes derfor at artikler om danske steder skal navngives med det autoriserede navn fra Stednavneudvalgets liste – også selvom der måtte være modstridende lokale ønsker. De lokale præferencer kan så nævnes i artiklen om stedet.

I Nyt fra Sprognævnet, nr. 1 marts 2000 er der i øvrigt en artikel (http://www.dsn.dk/nfs/2000-1.htm#Stednavne%20i%201999) som giver et indblik i udvalgets arbejde. Der nævnes en anden au/av-sag (Stavning/Stauning). Byrial 8. nov 2004 kl. 17:25 (CET)

Numre på konger og regeringer[redigér wikikode]

Flyttet hertil fra Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv4:

Det undrer mig at regeringer nummereres med romertal, når vi (i strid med almindelig praksis) bruger arabertal til kongenumre. --Palnatoke 11. nov 2004 kl. 21:06 (CET)

Det har også undret mig, især at vi ikke bruger romertal til kongenumrene. Jeg synes sidstnævnte, kongenumre mv., bør ændres. – Kåre Thor Olsen (Kaare) 20. apr 2005 kl. 10:09 (CEST)


Jeg mener, at vi af hensyn til brugerne skal bruge romertal så lidt som muligt – de er i mange tilfælde ukendte, eller i bedste fald en læsemæssig forhindring, for de fleste mennesker idag; – så ihvertfald tal over 10, nærmest skal oversættes som en kode. Det er mest en forhindring, og det tjener ikke til nogen større forståelse, at der er brugt et romertal istedet for et almindeligt.
Den løsning som navnekonventionen angiver med at bruge tal i koden og romertal i det viste anser jeg også som en dårlig løsning og håber på opbakning til (efterhånden) at droppe romertallene i navngivningen og så evt. nævne dem i teksten
-vh. – Nico 20. apr 2005 kl. 10:17 (CEST)
Jeg tror, du undervurderer læserne, Nico. Romertal er de facto normen for regentnumre. --Palnatoke 20. apr 2005 kl. 10:28 (CEST)
de facto ??? Kongehuset.dk blander det lidt ligesom os, Rosenborg.dk bruger ikke romertal... Som sagt jeg synes det er ok at nævne romertallet i artiklen, men Wikien skal være en brugerting, (og ikke kun en spejling af dansk sprognævn, eller hvem de facto nu er) men jeg har oplevet mange som springer over når der er et romertal, og det går straks udover den tidsmæssige forståelse.
– vh. Nico 20. apr 2005 kl. 10:43 (CEST)
Jeg har oplevet mange, som ikke springer over romertal. Den slags anekdotisk bevisførelse kommer vi ikke lange med. --Palnatoke 20. apr 2005 kl. 11:30 (CEST)

Det er vel ikke et spørgsmål om bevisførelse, men om at nå frem til det mest hensigtsmæssige; Hensigten her er at gøre siderne så alment forståelige som muligt (Man kan vel ikke påstå at vi giver fejlagtige oplysninger ved ikke at bruge titalssystemet?). Selvfølgelig er der mange der kan læse romertal, men det gør det ikke lettere, samtidig med at vi kobler nogle af. Forklar venligst hvordan romertallene øger forståelsen . -- Nico 20. apr 2005 kl. 11:56 (CEST)

Når vi bruger arabertal til regentnumre, forbryder vi os mod "Brug generelt den mest udbredte danske form af et navn". Eksempel via Google:
  • "Margrethe II" – 76900 danske sider
  • "Margrethe 2." – 783 danske sider
  • "Margrethe den 2." – 115 danske sider
På denne baggrund er det fristende at sige at brugen af arabertal i regentnumre er en fejlagtig oplysning. --Palnatoke 20. apr 2005 kl. 12:14 (CEST)
OK – tallene taler, men jeg er ikke enig i at det er fejlagtigt. Du forklarer heller ikke hvordan romertallene øger forståelsen.
Det ville være rart at høre andre synspunkter ;-) -- Nico 20. apr 2005 kl. 12:30 (CEST)
Romertallene øger ikke forståelsen – de er bare korrekte, hvad arabertallene ikke er. ;-) --Palnatoke 20. apr 2005 kl. 12:34 (CEST)
Jeg synes generelt der er en inkonsekvent navngivning af royale personer. Jeg har taget emnet op under stilmanualen (Royale titler), hvor jeg også kommer med forslag. Jeg henviser venligst dertil. --Kurt L 24. apr 2005 kl. 16:09 (CEST)
Jeg syntes bedst om arabertallene, de øger forståelsen, og det er kun i nogle enkelte tilfælde at der er så stor overvægt til romertallene, som tilfældet er med Margrethe.
Prøv nogle andre regenter, for eksempel:
  • "Christian 2." – 1260 danske sider
  • "Christian II" – 515 danske sider
  • "Christian 10." – 1560 danske sider
  • "Christian X" – 4280 danske sider
  • "Benedikt 16." – 592 danske sider
  • "Benedikt XIV" – 409 danske sider
De tal ligger for mig at se så tæt på hinanden at vi ikke kan bruge dem til at lave en definitiv afgørelse.
Kongehusets hjemmeside, som vi tidligere har støttet os til i vores oprindelige beslutning om at bruge arabertal, er desværre ikke så konsistent længere. De bruger flest arabertal, men også lidt romertal. Se http://kongehuset.dk/
(Hvor mange lagde mærke til fejlen i det ene romertal i mit indlæg?) --Christian List 27. apr 2005 kl. 03:07 (CEST)
Hvordan er du kommet frem til tallene og på hvilke søgemaskine? (Søgte du på Benedikt XIV eller XVI?)
På Google med søgning på dansksprogede sider (norske sider ryger også med, hvorfor jeg yderligere begrænsede søgningen til domæner der slutter på ".dk") får jeg:
  • "Christian 2." – 1660
  • "Christian II" – 1490
  • "Christian 10." – 2170
  • "Christian X" – 2630
  • "Benedikt 16." – 9
  • "Benedikt XVI" – 182
Bonussøgninger:
  • "Margrethe 2." – 702
  • "Margrethe II" – 37400
  • "Christian 4." – 4790
  • "Christian IV" – 7930
I øvrigt er jeg stadig tilhænger af romertallene, men der skal naturligvis være omdirigeringer fra det ene til det andet system, uanset hvad vi bliver enige om.
Kåre Thor Olsen (Kaare) 27. apr 2005 kl. 07:44 (CEST)
Jeg tror ikke at vi kan konkludere, at noget er korrekt her, – altså er det vores valg, om vi vil lette formidlingen af historien, eller fastholde nogle gamle skolemesternormer ?; Iøvrigt bemærkede jeg forleden at Danmarks Radio, i deres serie om Glücksburgerne også havde valgt at bruge arabiske tal! – vh. Nico 27. apr 2005 kl. 09:46 (CEST)
Hvis korrekthed er en skolemesternorm, er jeg da absolut tilhænger af den. ;-) --Palnatoke 27. apr 2005 kl. 09:48 (CEST)
Og du konkluderer at Kongehuset, Rosenborg Slot og Danmarks Radio er ukorrekte; Har du aldrig hørt om at sproget udvikler sig ;-) Nico 27. apr 2005 kl. 18:37 (CEST)
Nej, jeg har faktisk ikke hørt om at sproget udvikler sig. Sproget gør faktisk ikke noget. Folk bruger sproget, men ikke altid fornuftigt.
Rosenborg Slot lader til at have taget en principbeslutning, Danmarks Radio og Kongehuset er inkonsekvente. --Palnatoke 28. apr 2005 kl. 08:40 (CEST)
Romere eller arabere. Så er det i hvert fald vigtigt at vi får fastslået, at bruger vi arabertal, så huske om det skal være med eller unden punktum. Det er forskelligt hvad de enkelte gør, fx "Frederik 2" eller "Frederik 2." – og det kan forvirre. Dette bør i det mindste skrives ind i manualen.
Måske understøtter snakken om 'romer vs araber', at vi ved alle navne har en navneindgang der alene består af navnet (fx Frederik)og derefter linker til XV eller 15. (?).--Kurt L 28. apr 2005 kl. 08:22 (CEST)
Regentnumre er ordenstal, så derfor skal der naturligvis være punktum, hvis man bruger arabertal. --Palnatoke 28. apr 2005 kl. 08:40 (CEST)

Det er lidt forvirrende, at titlen skal skrives med arabertal (Margrethe 2.), mens tallet i selve teksten skal være med romertal (Margrethe II), som der står i navnekonventionen.

Brug generelt den mest udbredte danske form af et navn. Navne på monarker adskilles ved at følge formatet [[{Monarkens fornavn og nummer som ordenstal} af {Land}]]. Drejer det sig om danske monarker, udelades landet (eks. Margrethe 2. eller Dronning Margrethe II og Edward 1. af England) I selve artiklen skrives monarkens fornavn med nummeret i romertal ligesom på kongehusets hjemmeside.

Kunne man så ikke være konsekvente at skrive arabertal (som er den anvendte form i titlerne) hele vejen igennem, også teksten? (skrev 86.52.68.203)

Jeg tror ikke diskussionen kommer videre. Lad os stemme om det. --Palnatoke 9. maj 2006 kl. 13:43 (CEST)
(Dette indlæg poster jeg også i afsnittet i Landsbybrønden) Jeg mener umiddelbart man bør oprette regenter sådan som regenterne selv har skrevet deres navne gennem tiderne. Det skal dog ikke forhindre at Margrethe 2 redirecter til Margrethe II, så alle søgninger fører til artiklen G®iffen 10. maj 2006 kl. 15:14 (CEST)
Såvel navne som nummereringsformer har skiftet så meget igennem tiderne at det samlede billede ville blive helt uoverskueligt med denne løsning. De fleste regenter har også anvendt både tal og romertal – eller har skrevet det helt ud: "Frederik den Syvende". En del af kongerne skrev måske aldrig eller næsten aldrig sit navn på andre sprog end enten latin eller tysk. Harald Blåtands navn ville blive noget i retning af HaraldR, og hans far KurmR. Mange af regentnumrene er i øvrigt blevet "indført" efter kongen forlængst var død og begravet.

Jeg får i øvrigt danske sider, dansk sprog '"Christian II" site:.dk' med "sider på dansk" afkrydset. Jeg har fulgt resultaterne helt til ende, dvs. gået frem til den sidste side for at få det nøjagtige antal resultater.--Thomas Thorsen 11. maj 2006 kl. 22:45 (CEST)

Christian II: 444 Christian 2.: 339 Christian IV: 713 resultater Christian 4.: 228 Christian X: 717 Christian 10: 263 Margrethe II: 749 Margrethe 2.: 216 Benedikt XVI: 129 Benedikt 16.: 14 Carl XVI Gustaf: 89 Carl 16. Gustaf: 14

Der kan også forekomme former som "Christian d. 10" og "Christian d. X". De er ikke medregnet. Jeg prøvede med bl.a. Christian II. Der var 97 "Christian d. 2", hvilket bringer arabertallene næsten på lige. Til gengæld var der også 58 "Christian d. II". Jeg har ikke medregnet former som "Kristian", "Kristjan", "Kristiern" og lignende. Det ser ud til at i langt de fleste tilfælde vinder romertallene stort som den mest brugte. Derfor bør Wikipedia også bruge romertal. I øvrigt ser en del af resultaterne med arabertal ud til at være om andet end konger.--Thomas Thorsen 11. maj 2006 kl. 22:44 (CEST)