Wikipedia:Landsbybrønden/Identificering af skuespillere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Identificering af skuespillere[rediger kildetekst]

https://www.mynewsdesk.com/dk er det muligt at finde en række billeder, som forskellige danske virksomheder og myndigheder har offentliggjort i forbindelse med pressemeddelelser og lignende. Nogle af dem har været så venlige at offentliggøre alle eller en dels af deres billeder under den frie licens CC BY 3.0, hvilket betyder at de kan benyttes på Wikimedia Commons. Det har undertegnede benyttet til at uploade billeder fra så forskellige steder som Dyrehavsbakken, Rødovre Kommune, Folketeatret og Legoland Billund Resort. Ikke mindst Folketeatrets billeder har været nyttige, idet de har kunnet bruges til forskellige artikler om skuespillere.

Imidlertid har Folketeatret ikke altid fået angivet, hvem billederne forestiller. Så jeg vil sætte pris på, hvis nogen kan hjælpe, så vi forhåbentlig kan få gavn af endnu flere af billederne. Samtlige billeder fra Folketeatret samt et antal beskårede udgaver som portrætter kan findes i commons:Category:Theatre plays of Folketeatret. Lidt mere konkret så er det især disse stykker jeg gerne vil have hjælp til: Putting It Together, Hodja fra Pjort, Jean de France, Lillys Danmarkshistorie, Mio, min Mio, Nøddepo Præstegård, Parasitterne og Vrede. Så hvis nogen kan sætte navne på en eller flere af de medvirkende, må I gerne tilføje det til beskrivelsen af billederne på Commons. --Dannebrog Spy (diskussion) 9. mar 2017, 23:48 (CET)

Godt initiativ at få hentet billederne ind på Commons! Jeg har kun lige nået at kaste et hurtigt blik på dem og kunne umiddelbart genkende Lise Koefoed (som du allerede havde markeret) og Ole Thestrup på dette herlige billede. Jeg prøver at kigge lidt nøjere senere. Vh. SorenRK (diskussion) 10. mar 2017, 00:33 (CET)
Såfremt man finder ud af hvem billedet forestiller, hvor skal man så skrive det. Her eller på billedfilerne? Mvh. InsaneHacker 🕊️ (💬) 11. mar 2017, 21:23 (CET)
På billedfilerne. Det er der oplysningerne skal bruges i første omgang, så billederne kan blive korrekt kategoriseret. Nogle af dem vil så senere kunne bruges i artiklerne om de enkelte skuespillere, hvis der ikke er nogen billeder af dem i forvejen. --Dannebrog Spy (diskussion) 11. mar 2017, 21:48 (CET)