Wikipedia:Landsbybrønden/Oprydning i regler og procedurer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Oprydning i regler og procedurer[rediger kildetekst]

Ansvarlig for denne diskussion er Martin Manscher. Der konkluderes på diskussionen senest
3. december 2006. Konklusionstidspunktet kan løbende justeres af den ansvarlige, hvis diskussionen stadig er i gang.

Trods at jeg er uenig i måden det blev taget op på, rejste Wegge et validt spørgsmål i Wikipedia:Landsbybrønden/Instruction creep: Der er nok i visse tilfælde gået inflation i regler og procedurer. Jeg vil derfor foreslå en kritisk gennemgang af de eksisterende. For at holde det i spørgsmålets ånd foreslår jeg at emner for revision blot indskrives i den følgende liste, og at diskussioner så tages på den relevante diskussionsside. Som jeg ser det kan man tage alle former for regler, politkker, normer og procedurer op - også emner der ikke har sin egen side. Mit udkast til liste er følgende, skriv selv flere på: --Martin Manscher 16. nov 2006 kl. 16:31 (CET)

  1. Wikipedia:Afstemningsprocedure - jf. Jan Friberg i Wikipedia:Landsbybrønden/Instruction creep
    • Slet - I mine øjne overflødig: Brug simpelt flertal - alle kan oprette afstemninger og stemme. Ved mistanke om urent trav kan vi moderere den enkelte afstemning. --|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • Afstemningsprocedurer — lad os få udviklet en rimelig nem og hurtig form for "standardafstemning", netop med det formå at få en simpel og hurtig løsning på de "gordiske knuder" der ind imellem opleves på diskussionssiderne, så vi kan få ro og komme videre med skrivearbejdet.... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Wikipedia:Afstemningsprocedure - Kan ikke undværes af formelle årsager men skal ændres. F.eks. rummer de nuværende regler mulighed for at en bruger kan stemme både ja og nej til en given sag. Derudover bør der kun være an administrator tilknyttet hver afstemning da man ellers risikerer at administratorerne modsiger hinanden. Minimumstiden for en afstemning bør øges til to uger så brugere der er på ferie eller af anden grund fraværende i en periode kan nå at give deres besyv med. Til gengæld bør fire uger være maksimum.--Dannebrog Spy 18. nov 2006 kl. 20:00 (CET)
      Hvad skulle det gøre om en bruger stemmer på begge/alle forslag? Det giver ganske samme resultat som hvis brugeren slet ikke stemte. Mht. administratorer, så står det mig ikke klart, hvorfor det skulle være et problem, hvis de modsiger hinanden. --Palnatoke 18. nov 2006 kl. 21:37 (CET)
      Det giver i allerhøjeste grad problemer for os almindelige brugere når den ene administrator tolker reglerne på den ene måde og den anden på den anden måde. For hvem har så ret? --Dannebrog Spy 19. nov 2006 kl. 13:32 (CET)
      Dannebrog Spy, så du vil reducere administratorerne til andenrangsbrugere der ikke må sige deres mening på lige fod med andre brugere? Den holder ikke :) Danielle 19. nov 2006 kl. 13:49 (CET)
      En administrator har ikke mere ret, end en almindelig bruger; En administrator er en bruger der påtager sig nogle oprydningsopgaver, og som har fået nogle få ekstra redskaber (primært muligheden for at slette og patruljere) efter at have demontreret en vis fortrolighed og ansvarsfølelse over for projektet. -- Nico 19. nov 2006 kl. 14:02 (CET)
      Enhver administrator har selvfølgelig lov at sige sin mening ligesom alle andre brugere. Det jeg taler om er de administratorer der styrer afstemningerne. Er der to eller flere af disse tilknyttet en given afstemning er der risiko for at de modsiger hinanden. Eksempel: Bruger NN skriver et bandeord i en kommentar. Styrende administrator A siger at det må man ikke. Styrende administrator B siger at det ikke gør noget. Resultat: Bruger NN aner ikke hvem der har ret. --Dannebrog Spy 19. nov 2006 kl. 14:59 (CET)
      Hvis en afstemning er kontroversiel, kan det være en idé at have flere til at styre, netop så begge (eller alle) sider har tillid til at det går fair til. Styring af afstemninger er en rent praktisk opgave, så regelfortolkninger vil generelt alane handle om afstemningstekniske spørgsmål. --Palnatoke 21. nov 2006 kl. 11:14 (CET)
    • Jeg er enig med bl.a. Jan Friberg i Wikipedia:Landsbybrønden/Instruction creep i at det ikke bør være nødvendigt at administratorer styrer en afstemning. Resten af de eksisterende regler er for så vidt OK, men det bør præciseres at afstemning er sidste udvej. Desuden bør i mine øjne kun registrerede brugere kunne stemme. Ved mistanke om misbrug af reglerne kan resultatet annulleres (af hvem?). --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
      Enig med Manscher her. Behold retningslinjerne for afstemning, men benyt muligheden for at holde afstemning mindre. Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Der lader til at være konsensus om at alle skal kunne starte afstemninger. Fsva. approval voting (de nuværende regler) vs. almindeligt flertal er vi mere delt. Flere meninger efterlyses :-) --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • Endelig konklusion: Afstemningsreglerne ændres så alle kan starte afstemninger. Approval voting beholdes indtil videre. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)
    • Jeg har tilladt mig at tilføje lidt prosatekst om konsensus, samt at de fem redigeringer ikke må være blevet gendannet. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 20:04 (CET)
  2. Wikipedia:Administratorer/Wikipedia:Anmodning om administratorstatus - jf. en nylig diskussion
    • Lad os beholde de originale regler. Jeg kan ikke se problemet. --Maitch 16. nov 2006 kl. 19:27 (CET)
    • Slet - som ovenstående. --|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • Admin-afstemninger — her skal det tilsyneladende præciseres hvorvidt ikke-admins skal kunne deltage. På den ene side ville det være temmelig "u-wiki'sk" at have en selvsupplerende adminstab, men på den anden side vil jeg nu foretrække at de sager i det mindste blev afgjort af nogenlunde erfarne wikipedianere; folk som har en vis fornemmelse af såvel kandidaten som hvad "admin-tjansen" indebærer.... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Jeg mener alle registrerede brugere skal kunne stemme, og at der må kræves en rimelig grad af konsensus, f.eks. mindst 80-90%, max. én imod, eller lignende. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
    • De to sider der henvises til herover skulle måske omskrives og nogle undersider skulle måske flyttes til mere hensigstmæssige titler, men herudover ser jeg ingen problemer. Ved udvælgelsen af nye admins går jeg kraftigt ind for konsensus frem for afstemning. Formuleringerne på siderne synes sine steder at understøtte at administratorer er en slags over-brugere - det er en træls kasse at blive lagt i. Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Også her er der delte meninger - alt fra "slet" til "behold" er foreslået. På den oprindelige diskussion var der en omtrentlig konsensus om at alle skal kunne give deres besyv med, at der anvendes almindelig konsensus, og at bureaukraterne vurderer urent trav. Dette er derfor den foreløbige konklusion.
    • Endelig konklusion: Da der ikke på 1½ uge er indløbet kommentarer til den foreløbige konklusion, bliver denne også den endelige. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)
  3. Wikipedia:Politik for blokering og bandlysning - meget omstændelig. Som minimum bør det vel gøres klart at takseringen er vejledende.
    • Behold - I bund og grund behøves vi kun en decideret politik for bandlysning. Ingen administratorer blokerer ubegrundet. Hvis nødvendigt kan en blokering ophæves og i særligt grove tilfælde kan vedkommende sættes under administration eller degraderes.--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • Blokering og bandlysning — her forekommer det mig at reglerne fik deres udformning i forbindelse med Haabets exit, og til daglig fungerer fint. Den næste episode med en "kronisk ukonstruktiv" bruger vil så vise om reglerne fungerer. Den tid den sorg...!... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • EPO har fat i en god pointe: Der behøves kun en politik for bandlysning. Mht. takseringen har den hele tiden været ment som vejledende for nye admins, men vi kan sagtens klare os uden, så for min skyld kan vi godt slette dem. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
    • Reglerne her har i det mindste været debatteret over flere omgange. Regler for blokering er overkill efter min mening. Regler for bandlysning skal heldigvis ikke bruges ret tit, men lige præcis her er det efter min mening vigtigt med formulerede regler. Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Reglerne for taksering fjernes; evt. kan de flyttes til en slags "FAQ for nye administratorer m.fl.". Bandlysningsreglerne skal være klare, og beholdes i den nuværende form. --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • - dog har jeg tidligere foreslået tilføjelsen "Der kræves desuden at mindst fire administratorer har deltaget i afstemningen." til punkt 8, men uden respons. --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • Endelig konklusion: Da der ikke på 1½ uge er indløbet kommentarer til den foreløbige konklusion, bliver denne også den endelige. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)
  4. Wikipedia:Procedure for billeder med tvivlsom licens, Wikipedia:Procedure for billeder uden licens - omstændelig?
    • Jeg startede disse sider. Min motivation for det var, at hver eneste gang jeg skulle til at behandle et billede, så kunne jeg ikke huske hvad jeg skulle skrive. Jeg finder stadig siden nødvendig. --Maitch 16. nov 2006 kl. 19:27 (CET)
    • Behold - Bruger dem begge to dagligt (copy/paste) ved min gennemgang af oplægningsloggen. Sidstnævnte kunne dog forenkles lidt i stil med førstnævnte.--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • Regler for billeder med tvivlsom eller manglende licens — det her kan knyttes sammen med princippet om fortrinsvis at uploade på Commons frem for lokalt. For de (formodentlig få) billeder der stadig har mere relevans på vores lokale billedupload end på Commons, synes jeg godt vi kan have en "skarp" politik. For eksempel: Beskrivelsessiden for et uploadet billede skal forsynes med en standard licens-skabelon senest indenfor (f.eks.) et døgn efter at selve billedet er uploadet — ellers har admins carte blanche til at slette billedet. I tilfælde af tvivlsom licens gøres uploader opmærksom på problemet, og har syv dage til at redegøre for sagen, inden admins sletter billedet.... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • De to sider ligner ærlig talt vejledninger for administratorer hvilket er temmelig uvedkommende for almnindelige brugere.--Dannebrog Spy 18. nov 2006 kl. 20:00 (CET)
    • Hvis siderne er til hjælp i administrationen er de ok for mig. Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Der lader ikke til at være stemning for ændringer her. --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • Endelig konklusion: Da der ikke på 1½ uge er indløbet kommentarer til den foreløbige konklusion, bliver denne også den endelige. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)
  5. Wikipedia:Skriv Wikipedia fra et neutralt synspunkt - forenkling, gøres lettere tilgængelig?
    • Behold - Naturligvis skal artikler være neutrale. Siden kan sikkert formuleres bedre, kortere og mere præcist. Vel ikke strengt nødvendigt at oversætte direkte fra engelsk.--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • NPOV-reglen — princippet i den er ifølge Jimbo Wales ikke til diskussion, og jeg er rørende enig; til gengæld kunne den koges hårdt og brutalt ned til noget i retning af: 1. NPOV er en "grundlov" for Wikipedia, og uanset hvor meget du brokker dig, flytter vi den ikke en tomme. 2. NPOV handler om at skrive ud fra et neutralt synspunkt. 3. Her er nogle eksmpler på "standardmetoder" til at skrive neutrale artikle om selv de mest stinkende kontroversielle emner.... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Det har aldrig været på tale at slette, men en så vigtig regel burde kunne formuleres i mindre prosa-agtig stil. Måske strammes op og præciseres. Med fire års erfaring burde dawiki have føling nok med NPOV til at få en god, informativ side ud af den. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
    • Kog råt og brutalt ned og flyt til noget a la "Wikipedias grundlov" hvor også principper som "be bold" og "citer dine kilder" og "bryd aldrig ophavsretten" skal stå ..jeg har sikker glemt en eller to vigtige punkter her... Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Der synes at være stemning for at koge denne side noget ned, og evt. tilføje de andre grundregler (både deciderede politikker og "hvad der normalt forventes"). --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • - evt. kan den nuværende prosaform bevares som et "essay"? --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • Endelig konklusion: Da der ikke på 1½ uge er indløbet kommentarer til den foreløbige konklusion, bliver denne også den endelige. Jeg beholder den nuværende som et "essay". --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)
    • Jeg har oprettet Wikipedia:Grundregler og fremlagt den til diskussion. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 21:16 (CET)
  6. Wikipedia:Bidrag med det, du ved, eller er villig til at sætte dig ind i (er indstillet til sletning)
    • Slet dem --Maitch 16. nov 2006 kl. 19:27 (CET)
    • Slet - selvsigende?--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • ligner noget halvfærdigt arbejde der blev skabt i dansk Wikipedias tidligste dage, i omtrent samme boblende fornemmelse som når man flytter ind i sin allerførste egen lejlighed. Ingen har tilsyneladende følt behovet for nr. 6 stort nok til at oversætte den rest engelsk der er i den. Ergo: Enig; væk med dem... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Må kunne indarbejdes bedre andetsteds. --Dannebrog Spy 18. nov 2006 kl. 20:00 (CET)
    • Er nu slettet. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
  7. Wikipedia:Hvad Wikipedia også er (er indstillet til sletning)
    • Slet dem --Maitch 16. nov 2006 kl. 19:27 (CET)
    • Slet - selvsigende?--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • ligner noget halvfærdigt arbejde der blev skabt i dansk Wikipedias tidligste dage, i omtrent samme boblende fornemmelse som når man flytter ind i sin allerførste egen lejlighed. Ergo: Enig; væk med dem... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Må kunne indarbejdes bedre andetsteds. --Dannebrog Spy 18. nov 2006 kl. 20:00 (CET)
    • Er nu slettet. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
  8. Wikipedia:Kriterier for artikler - unødigt detaljeret?
    • Kan muligvis formuleres simplere, men vi skal tænke på at det er en tidlig udgave.--Maitch 16. nov 2006 kl. 19:27 (CET)
    • Behold - Måske lige detaljeret nok. Må kunne barberes ned.--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • Regler om notabilitet — den består af fire generelle kriterier hvoraf tre bygger på mit forslag til regler på området, og så en lang liste der utvivlsomt kommer til kort givet den bredde vi helst skulle have: Den er et lærebogseksempel i hvorfor jeg foretrækker en håndfuld tommelfingerregler frem for en lang tjekliste... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Kriterier bør være vejledende. Der mangler et kapitel om samleartikler.--Dannebrog Spy 18. nov 2006 kl. 20:00 (CET)
    • Selv om jeg oprindelig kom med det første udkast til listen er den måske efter moden overvejelse for detaljeret. Så jeg stemmer egentlig for at vi foreløbig sletter de meget specifikke dele; enten fra Wikipedia:Kriterier for artikler#Retningslinjer og nedefter, eller blot fra Wikipedia:Kriterier for artikler#Specifikke kriterier og nedefter. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
    • Ren bureaukrati - men jeg har forståelse for hvorfor den er lavet. Jeg mener ikke vi behøver stive os selv af med regler, når vi bekæmper materiale fra folk, der har svært ved at se grænsen for, hvornår noget er interessant for resten af os. Skulle vi engang imellem komme til at slippe materiale igennem, der nok ligger lige under grænsen så overlever Wikipedia nok alligevel, så vidt jeg har forstået, skal vi ikke bekymre os så meget om hvor meget plads vi bruger til artikelskrivning. Selvfølgelig er der grænser, men jeg tror på, at vi kan håndhæve dem uden reglerne. Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Der lader til at være stemning for at forsimple denne, så de fleste af de specifikke kriterier ryger ud, og så ser vi om det ikke går med blot de fire tommelfingerregler. --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • Endelig konklusion: Da der ikke på 1½ uge er indløbet kommentarer til den foreløbige konklusion, bliver denne også den endelige. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)
  9. Wikipedia:Navngivning - unødigt detaljeret?
    • Behold - Måske lige detaljeret nok. Må kunne barberes ned.--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • Navngivningsregler — her fornemmer jeg en vis konsensus omkring den grundlæggende regel, at ting (for så vidt angår artikeltitler) skal kaldes det som de fleste dansktalende kalder dem, altid i en "grundform" af ordet (f.eks. hus i stedet for huse), og i øvrigt med den stavemåde RO foreskriver. En god del af denne politikside er "detalje-eksempler" på hvordan den generelle regel skal udmøntes i bestemte tilfælde — mon ikke man kunne "luge" lidt i det...? ... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Må kunne indarbejdes bedre andetsteds. --Dannebrog Spy 18. nov 2006 kl. 20:00 (CET)
    • På den ene side meget detaljeret, på den anden side et ofte tilbagevendende diskussionspunkt. Måske skal dens "vejledende" karakter blot præciseres? --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
    • Præciser den vejledende karakter og kort ned f.eks. virker den grammatiske gennemgang til sidst malplaceret - men siden er som sådan ok som brugervejledning og den er rar nok at henvise til når diskussionerne går højt og hidsigt om "Øster Ævling" hedder Øster ævling, Øster aevling eller hvad... Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Teksten strammes grundigt op, men den grundlæggende karaktér ændres ikke. Det præciseres at den er vejledende. --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • Endelig konklusion: Da der ikke på 1½ uge er indløbet kommentarer til den foreløbige konklusion, bliver denne også den endelige. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)
  10. Wikipedia:Opbyg nettet - overflødig?
    • Slet - overflødig.--|EPO| 16. nov 2006 kl. 20:51 (CET)
    • Opbyg nettet — well, et eller andet sted i regelsættet skal det vel præciseres om vi vil ha' alwiki, tre links pr. skærmside, eller et sted ind imellem. Om den skal have sin egen side eller koges ned til et par sætninger på en mere generel formaterings-politik-side må vel komme an på hvor meget vi kan koge den ned... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET)
    • Må kunne indarbejdes bedre andetsteds. --Dannebrog Spy 18. nov 2006 kl. 20:00 (CET)
    • Kunne f.eks. indarbejdes i Wikipedia:Retningslinjer? Evt. sammen med andre "mindre" retningslinjer der er for "små" til at have deres egen side? --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:42 (CET)
    • Enig med Manscher her, jeg mener nu nærmere den i forkortet form hører til i stilmanualen end hos retningslinjerne. Mvh Malene Thyssen 22. nov 2006 kl. 23:52 (CET)
    • Foreløbig konklusion: Denne indbygges andetsteds, enten i Wikipedia:Retningslinjer, stilmanualen eller en ny samleartikel med grundregler (som nævnt ovenfor). --Martin Manscher 27. nov 2006 kl. 22:15 (CET)
    • Endelig konklusion: Da der ikke på 1½ uge er indløbet kommentarer til den foreløbige konklusion, bliver denne også den endelige. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 19:49 (CET)

(Herunder findes de kommentarer som ikke vedrører de enkelte forslag i kronologisk rækkefølge)
Tillad mig en enkelt kommentar: Overvej at se indad, og tænk lidt over den måde du fik kuppet de - efter min mening - totalt forfejlede ansvarlig-skabeloner på Landsbybrønden. Det vil nok give lidt større respons, hvis ikke det skal søbes ind i endnu et lag procedure. Betragt samtidigt dette sure opstød som en meget kraftig opfordring til at starte der. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 16. nov 2006 kl. 17:49 (CET)
Ok, nu er "kuppet" en rimelig hård udmelding. Han tog det op på landsbybrønden først. Der var een protest, men ikke nok til at skrotte ideen igen. --Maitch 16. nov 2006 kl. 19:16 (CET)

Maitch's og |EPO|s kommentarer flyttet ind under de enkelte sider ovenfor for overskuelighedens skyld. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:01 (CET)

Manscher har fået det indtryk fra debatten om "Instruction creep", at jeg ikke er begejstret for dette "formelle" regelforenklings-projekt, og har opfordret mig til at komme med et "indspark" i debatten her.
Bortset fra NPOV og copyvio er der næppe meget man er helt ubetinget tvunget til at følge her på dawiki, så personligt er jeg lidt ligeglad med om der kommer en ny regel om at kvindelige opfindere skal nævnes ved deres pigenavn under se også-links i artikler skrevet på en torsdag — straffen for evt. forseelser er næppe andet end at en "procedureslave" kommer og retter i det. Procedureslaven får ret, og jeg får fred. Næste artikel...!
Regler skal naturligvis være klare og utvetydige, men vi kan med garanti ikke opfinde det perfekte regelsæt der altid giver en knivskarp løsning på enhver uoverensstemmelse. Af hensyn til både nye brugere samt dem der ender i udsigtsløse diskussioner foretrækker jeg relativt enkle, generelle "tommelfingerregler" frem for et alenlangt forsøg på føromtalte uopnåelige, perfekte regelsæt. Helst så få af dem, at de er til at have i baghovedet når man som ny bruger drister sig til at skrive sin første artikel. Så her følger mine kommentarer og forslag til emnerne på Manschers liste: (... sa'e Peo 17. nov 2006 kl. 23:47 (CET))

Peos kommentarer flyttet ind under de enkelte sider ovenfor for overskuelighedens skyld. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:15 (CET)

Jeg læser Wegges indlæg sådan at skabelon-rammerne om Landsbybrønden er en anstødssten, og tager den gerne op til debat igen. For at den ikke bliver "skjult" i denne diskussion, opretter jeg et nyt indlæg. --Martin Manscher 18. nov 2006 kl. 17:37 (CET)

Jeg har tilladt mig at kopiere jeres kommentarer ovenfor ind i Sider der bør slettes --Martin Manscher 18. nov 2006 kl. 18:01 (CET)

Dannebrog Spys kommentarer og andres kommentarer til disse flyttet ind under de enkelte sider ovenfor for overskuelighedens skyld. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 20:15 (CET)

Wikipedia:Bidrag med det, du ved, eller er villig til at sætte dig ind i og Wikipedia:Hvad Wikipedia også er (nr. 6 og 7) er slettet jf. de mange slettestemmer på WP:SDBS. --Martin Manscher 22. nov 2006 kl. 16:22 (CET)

Konklusion:
Jeg har indført de angivne konklusioner. --Martin Manscher 7. dec 2006 kl. 21:59 (CET)