Wikipedia:Landsbybrønden/Wikimedia-bevægelsens strategi 2017
Udseende
Wikimedia-bevægelsens strategi 2017
[rediger kildetekst]På Wikimedia Foundation-niveau er der i øjeblikket gang i en proces om Wikimedia-bevægelsens strategi 2017, se Strategy/Wikimedia movement/2017 på meta.
Spørgsmålet er om det er noget vi skal bekymre os om. Har vi et bud på strategier? Er der noget som vi kan byde ind med?
På sin vis kører Wikimedia jo sådan set udmærket, så måske skal man blot fortsætte i samme spor?
Hvis jeg selv skulle komme med nogle bud:
- Jeg ser Wikidata som et interessant projekt, der ikke blot understøtter sproglink og infobokse på Wikipedia, men kan være mere vidtrækkende. Selv er jeg i gang med at undersøge hvordan Wikidata kan benyttes til at præsentere bibliografiske data (specielt indenfor videnskab) med hvad jeg kalde "Scholia". https://tools.wmflabs.org/scholia/. Indenfor kunst er Wikidata også veludbygget med langt flere kunstværker beskrevet end der findes på Wikipedia. Der er arbejde omkring interfacet med Wikimedia Commons og Wikidata. Jeg synes det er vigtigt at den tekniske vedligeholdelse og udbygning af Wikidata fortsætter.
- Specielt for Wikidata synes jeg det er interessant hvis leksikalt information kommer til at blive understøttet. Jeg ser at WMDE i Berlin har gang i denne udvikling (se f.eks. https://phabricator.wikimedia.org/T157973). Jeg synes det er vigtigt at WMF fortsat understøtter udviklerne i Berlin gennem WMDE. Wiktionary har jeg ikke bidraget særligt til. Jeg synes det har været lidt for svært i forhold til udkommet. Desuden virker det lidt besynderligt at det samme ord beskrives på flere Wiktionary'er. Med Wiktionary understøttet af Wikidata kan vi håbe at nemmere at bidrage og at der bliver bedre integration mellem sprogene. Jeg synes det er vigtigt at denne udvikling understøttes.
- Skal Wikimedia Danmark (WMDK) udvikles? I WMDK kan vi misunderligt se vores nabolande, Sverige og Tyskland, have et stort antal medlemmer, - og i Tyskland endda en udviklingsafdeling. Hos hos er der et høne og æg-problem hvor vi mangler (lønnet) aktive der kan påtage sig arbejde og dermed skaffe flere midler og vi mangler midler til at betale for løn. Man kan modsat argumentere at de danske Wikimedia-projekter jo sådan set klarer sig udmærket uden den store aktivitet fra WMDK.
- Der er en vis demografisk uligevægt i bidragyderne til Wikipedia, f.eks. har flere studier vist at andelen af kvindlige bidragydere ligger omkring 15-20%. Er det noget vi skal bekymre hos om? Vi har haft nogle editathon hvor vi har fokuseret på dette element. En af dem var støttet af WMF. Jeg har ikke indtryk af at de tiltag der har været har rykket særligt meget. På den anden siden kunne vi i WMDK se at særligt et af editathon med fokus på uligevægten var usædvanlig velbesøgt.
- Jeg har oplevet at eksperter gerne vil bidragen. Et problem kan dog være kilder: At en ekspert sidder inden med viden og skriver på den ind på Wikipedia, men er ikke i stand til at kildebelægge den. Mangler vi en eller anden mulighed (et nyt projekt) der kan understøttet eksperters bidrag bedre? — Fnielsen (diskussion) 27. mar 2017, 23:21 (CEST)
- Hvordan synes I at det i det hele taget går? Det værste man kan frygte er at Wikipedia dør ud; at de meget aktive Wikipedianere forsvinder og Wikipedia bliver overtaget af vandaler og vi ender som Usenet. Vi havde rekord i begyndelsen af 2008 mht brugere. Herefter er antallet af aktive brugere faldet, men det ser ud som om vi har stabiliseret os på omkring 35 meget aktive på den danske Wikipedia, se Erik Zachte's statistik. Kan og/eller skal WMF og WMDK være bedre til at indfange nye brugere? Og hvis ja, hvordan? Er splid et problem?
— Fnielsen (diskussion) 27. mar 2017, 23:21 (CEST)
- Jeg glemte at nævne at dette indlæg også knytter sig til et tidligere indlæg: Wikipedia:Landsbybrønden/We invite you to join the movement strategy conversation (now through April 15). — Fnielsen (diskussion) 27. mar 2017, 23:28 (CEST)
- Mønstret med et brugertal, der stiger og sætter rekord for siden at falde og nu stabilisere sig, kender man også fra sprog som tysk og norsk (bokmål). Der har der også været diskussioner, uden at man kunne nå frem til noget helt klart bud. En mulighed er at mange gængse emner allerede er beskrevet. Det er selvfølgelig praktisk for læserne, men det gør det sværere at finde noget at skrive om som begynder. For der er simpelthen blevet længere mellem de emner, man kan skrive om ud fra almindelig almen viden. En anden mulighed er at Wikipedia ikke længere har nyhedens interesse. Det er jo altid sjovt, når noget er nyt, men når det bliver hverdag, er det knap så spændende.
- En måde at tiltrække nye brugere er ved ting som projekter og edit-a-thons. Det kan give interesse her og nu, men det er ikke nødvendigvis noget, der fastholder folk. Så man skal nok kigge lige så meget på, hvad der skal ske, efter at der er pakket sammen efter en given edit-a-thon, eller et projekt er afsluttet. Er der noget deltagerne kan arbejde videre med bagefter, og er der nogen, der kan hjælpe dem?
- At splid er et problem, kan der vist ikke herske nogen tvivl om, men det er desværre hverken et nyt eller lokalt problem. Andre sprog har også konflikter og brugere, de nok var bedre tjent uden. Og vi har også selv flere gange oplevet konflikter og problematiske brugere, der ikke blev grebet ind overfor i tide. Så her bør man være bedre til at tingene i opløbet. For alternativet er at både nye og gamle brugere til stadighed får dårlige oplevelser. --Dannebrog Spy (diskussion) 28. mar 2017, 15:39 (CEST)
- Hej Fnielsen. Du stiller fire spørgsmål i (punkt 3-6), så almindelig høflighed tilsiger en tilbagemelding:
- 3. Skal Wikimedia Danmark (WMDK) udvikles? Ikke med kontor og kontorpersonale! Jeg synes vi skal være stolte af, at dansk Wikipedia snart runder 225.000 artikler uden at have snabelen i nogensomhelst offentlige eller private kasser. Det er frivilligt arbejde på - relativt - højt plan.
- 4. Skal vi bekymre os om demografisk uligevægt? Ja da. Jeg tror løsningen ligger i at gøre Wikipedia endnu mere brugervenligt, først og fremmest ved at tale pænt til nye brugere - og til hinanden generelt. Det vil også hjælpe, hvis de artikler fra Wikipedia, der kommer frem i søgemaskinerne, generelt er skrevet i et forståeligt og ikke alt for antikveret sprog - og at de i øvrigt er gennemillustrerede, så man ikke gør projektet mere kedeligt end leksikal viden nu engang er nødt til at være.
- 5. Mangler vi (let omskrevet) en mulighed for at understøtte bidrag bedre? En mulighed ville være at lave en dansk pendant til en:Wikipedia:WikiProject Resource Exchange/Shared Resources, som er en kortlægning af alle de kildemæssige resurser, der står til rådighed for wikipedianerne. Den engelske udgave er meget omfattende, med lister over værker, der er tilgængelige online inden for en lang række emner. Der er også lister over brugere, som har vigtigt materiale til rådighed, og som tilbyder at give andre brugere adgang til det.
- 6. Hvordan synes I at det i det hele taget går? Dannebrog Spy har svaret så glimrende.
- Venlig hilsen Rsteen (diskussion) 29. mar 2017, 12:37 (CEST)
- Rsteen skriver "Jeg synes vi skal være stolte af, at dansk Wikipedia snart runder 225.000 artikler uden at have snabelen i nogensomhelst offentlige eller private kasser." Det synes jeg egentlig også vi burde være stolte af — hvis det var rigtigt. Der har faktisk været midler involveret i Den Danske Wikipedia. Ole Palnatoke har været ansat som Wikipedian-in-residence. Vi søgte WMF om penge og modtog over 20.000 kroner. Dog valgte de danske institutioner at støtte Palnatoke efterfølgende, således at WMDK endte med at have pengene liggende indtil de fornyligt er blevet betalt tilbage til WMDK. Jeg formoder at der også har været penge involveret ifm. Det Danske Filminstitut? De to projekter har betydet at runesten og biograffilm (med premiere i Danmark) er systematisk repræsenteret på den danske Wikipedia. — Fnielsen (diskussion) 29. mar 2017, 17:36 (CEST)
- en:Wikipedia:WikiProject Resource Exchange/Shared Resources som Rsteen skriver om er interessant. Men er det noget vi som skribenter ikke selv skal gøre — eller skal det ind som en strategi i WMF? Et andet kilde-projekt er The Wikipedia Library. Det er forankret i WMF hvor der er en person ansat (så vidt jeg forstår) til at bestyre projektet. Der er tale om et begrænset antal frie kontoer til resurser med betalingsmur som Wikipedianere kan ansøge om. Som eksempel kan gives at JSTOR giver 500 aktive Wikipedianere adgang til deres digitale arkiv. Det mener jeg er en udmærket service som det skal være WMF's strategi at fortsætte. Har vi danske resurser der mangler? Bør det være WMF's strategi at udvide servicen? Bør WMF sørge for at Wikipedianer bedre kan kommunikere ifm. "Shared Resources"? — Fnielsen (diskussion) 29. mar 2017, 17:53 (CEST)
- Kender godt Wikipedian-in-residence. Men sagen var, at der var tale om betaling for løsning af en specifik opgave. På samme måde har dygtige wikipedianere fra tid til anden fået honorar for at undervise forskellige institutioner i brugen af Wikipedia. Det jeg tænker på, er at vi så vidt jeg ved ikke får løbende ydelser udefra "for at være dansk Wikipedia" - det kan du måske bekræfte?
- Mener egentlig, at vi bør have en dansk udgave af Shared Resources. Hvis WMF kan hjælpe, ville det være dejligt - ellers kan der måske skabes grobund for, at vi prøver selv. Venlig hilsen Rsteen (diskussion) 29. mar 2017, 18:23 (CEST)
- Shared Resources eller et Dansk Wikipedias Resourcebibliotek (eller under et andet navn) er en god ide. Det er vel bare at starte fra bunden af og prøve at samle hvad der findes af Opensource og Creativecommons sites af tilstrækkelig kvalitet, og hvis nogen så vil stille yderligere til rådighed er det jo bare godt. Ellers må den primære strategi være at genskabe et venligt diskussions- og samarbejdsklima igen - Nico (diskussion) 29. mar 2017, 18:53 (CEST)
- Hej Nico. På tysk hedder det "Wikipedia:Bibliothek", så hvad med "Wikipedia:Resursebibliotek" (eller "Resourcebibliotek")? Hvis vi er to til at spadsere det igang, kan vi jo se, hvor langt evnerne og energien rækker? Venlig hilsen Rsteen (diskussion) 30. mar 2017, 13:09 (CEST)
- Det skal nok ligge i Wikipedianavnerummet, så er spørgsmålet om det skal være resurse eller ressource? ordnet angiver begge stavninger som ok. Subjektivt set synes jeg ressource er pænest, men resurse er måske måske mest dansk? Wikipedia:Ressourcebibliotek eller Wikipedia:Resursebibliotek. Men lad os prøve at starte, Navnet kan altid reguleres med flytning og redirect. - Nico (diskussion) 30. mar 2017, 15:28 (CEST)
- Shared Resources eller et Dansk Wikipedias Resourcebibliotek (eller under et andet navn) er en god ide. Det er vel bare at starte fra bunden af og prøve at samle hvad der findes af Opensource og Creativecommons sites af tilstrækkelig kvalitet, og hvis nogen så vil stille yderligere til rådighed er det jo bare godt. Ellers må den primære strategi være at genskabe et venligt diskussions- og samarbejdsklima igen - Nico (diskussion) 29. mar 2017, 18:53 (CEST)